Tavshedspligt

Som ansat på et privat opholdssted er du underlagt samme tavshedspligt, som hvis du var ansat på en offentlig institution.

Reglerne om tavshedspligt skal sikre, at du kun udveksler fortrolige oplysninger om børn og unge og deres familier med andre fagpersoner, når det er nødvendigt for, at I kan udføre jeres arbejde.

De vigtigste regler om tavshedspligt fremgår af straffeloven og forvaltningsloven. Herudover er opbevaring og udveksling af oplysninger også reguleret af GDPR-reglerne. Der er tale om komplicerede regler og hvis du er i tvivl om, hvorvidt du må behandle eller videregive en oplysning så søg rådgivning hos ledelsen. Det kan have alvorlige konsekvenser at forbryde sig mod disse regler, så spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Tavshedspligten gælder kun fortrolige oplysninger. Ønsker du at videregive en oplysning, som ikke er fortrolig, kan du videregive den uden samtykke. Der er dog en glidende overgang til fortrolige oplysninger, så vær opmærksom på reglerne så snart du vil drøfte et barn eller en ung.

Fortrolige oplysninger er oplysninger om en person, som personen kan have interesse i at beskytte mod videregivelse til andre. Nogle oplysninger har ifølge lovgivningen en mere fortrolig karakter end andre oplysninger.

Fortrolige oplysninger kan deles op i to grupper: private og personlige oplysninger.

Private oplysninger er oplysninger, der ikke er umiddelbart tilgængelige for andre, som kommer i kontakt med barnet eller den unge og familien. Disse oplysninger kan i nogle tilfælde gives videre til offentlige myndigheder, når myndigheden har behov for oplysningen for at kunne træffe en afgørelse.

Private oplysninger er fx:

• Race, religion, hudfarve, fx. at forældrene er Jehovas Vidner.
• Politiske og foreningsmæssige forhold.
• Seksuelle forhold, fx. at moderen er homoseksuel.
• Strafbare forhold, fx. at faderen afsoner fængselsstraf.
• Helbredsforhold og misbrug af nydelsesmidler eller lignende, fx at forældrene eller den unge er psykisk syg eller har et misbrug af alkohol.
• At der er store sociale problemer i familien, fx at forældrene er voldelige over for hinanden, eller at der er indgivet anmeldelse for seksuelt misbrug.

Personlige oplysninger er fx.:

• Familiemæssige forhold, fx hvem af forældrene der har forældremyndigheden.
• Økonomiske forhold, fx at familien får særligt børnetilskud.
• Barnets eller den unges uddannelsesforhold.
• Forældrenes arbejds- og ansættelsesforhold, fx at en af forældrene er arbejdsløs.
• Forældrenes boligforhold, fx. at der er risiko for, at boligen går på tvangsauktion.

Brud på tavshedspligten

Hvis du uberettiget videregiver en tavshedsbelagt oplysning, kan din arbejdsgiver sanktionere denne tjenesteforseelse med en ansættelsesretlig sanktion (advarsel, afskedigelse eller bortvisning afhængig af forseelsens grovhed). Herudover kan uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger straffes med bøde eller fængsel.

Brud på tavshedspligten kan ske såvel ved en aktiv som ved en passiv handling. En aktiv handling kan eksempelvis være, at du fortæller en bekendt om tavshedspligtbelagte forhold. En passiv handling kan fx. være, at du har taget fortrolige oplysninger med hjem og opbevarer dem på uforsvarlig vis, således at uvedkommende får kendskab til oplysningerne.

Tavshedspligt efter ansættelsesforholdets ophør

Din tavshedspligt består også efter ansættelsesforholdets ophør.