Privatansat: Sygdom

Du skal dog være opmærksom på, at i nogle tilfælde kan dit fravær på grund af sygdom have en sådan længde eller en sådan hyppighed, at din arbejdsgiver opsiger dig.

Hvorvidt du har ret til løn under sygdom eller sygedagpenge afhænger af, hvad der er aftalt i forbindelse med din ansættelse.

Hvis det er aftalt, at du har ret til løn under sygdom, eller du er ansat på funktionærretlige vilkår, har du ret til løn under sygdom. Det vil sige, at du har ret til din sædvanlige løn og eventuelle faste tillæg under sygdom.

I tilfælde af sygdom skal du altid underrette din arbejdsgiver hurtigst muligt. Vi anbefaler, at det sker forud for normal arbejdstids begyndelse.

Den nærmere procedure vil som regel være beskrevet i dit ansættelsesbrev eller i en personalehåndbog. Hvis der ikke på arbejdspladsen er fastsat særlige regler for sygemeldinger, er det i sygedagpengeloven fastsat, at meddelelse skal ske hurtigst muligt og senest to timer efter arbejdstids begyndelse.

Ved sygdom kan din arbejdsgiver forlange, at du inden for en rimelig frist ved en skriftlig sygemelding eller på anden måde dokumenterer, at dit fravær skyldes sygdom. Dette kaldes en tro- og loveerklæring.

Din arbejdsgiver kan dog tidligst kræve at få en skriftlig sygemelding i hænde på anden fraværsdag, idet søn- og helligdage ikke medregnes heri.

Hvis du har funktionærstatus, kan din arbejdsgiver efter 14 dages sygdom bede dig om at komme med en varighedsattest eller en speciallægeerklæring. Hvis din arbejdsgiver beder om en lægeerklæring, skal han betale for den.

Arbejdsgiveren vil typisk anmode dig om at fremsende denne lægeerklæring inden en bestemt dato. Det er meget vigtigt, at du overholder fristen eller oplyser din arbejdsgiver om, hvorfor erklæringen ikke kan fremsendes inden fristen. I modsat fald kan din arbejdsgiver i nogle tilfælde bortvise dig.

Du skal være opmærksom på, at det er dig selv, der bærer risikoen for, at erklæringen fremsendes til din arbejdsgiver. Det gælder, selvom du har indgået en aftale med din læge om, at han sender lægeerklæringen til din arbejdsgiver. Derfor anbefaler Socialpædagogerne, at du altid sørger for at få udstedt lægeerklæringen i forbindelse med lægekonsultationen.

Mulighedserklæring

Udover ovennævnte dokumentation for dit sygefravær kan din arbejdsgiver bede dig om at medvirke til at udfylde en mulighedserklæring.

En mulighedserklæring skal udfyldes i fællesskab af dig og din arbejdsgiver for at skabe klarhed over, hvilke arbejdsopgaver du evt. kan løse på trods af din sygdom.

Din arbejdsgiver kan kræve, at du møder op og bidrager til at udfylde en mulighedserklæring. Hvis din sygdom forhindrer, at du kan møde frem, har du pligt til at medvirke i en telefonsamtale, hvor erklæringen bliver udfyldt.

Når du og din arbejdsgiver har udfyldt side et i mulighedserklæringen, skal du tage erklæringen med op til din læge, som på side to giver sin lægefaglige vurdering. Bagefter skal du aflevere mulighedserklæringen til din arbejdsgiver efter aftale.

Der er ingen regler for, hvor tidligt en arbejdsgiver kan kræve en mulighedserklæring. Så selvom fraværet kun er kortvarigt, kan din arbejdsgiver bede om at få udarbejdet en mulighedserklæring, hvis arbejdsgiveren vurderer, at det er nødvendigt.

Sygefraværssamtale

I sygedagpengeloven er der fastsat regler om, at arbejdsgiveren senest fire uger efter første sygedag skal holde en samtale med en medarbejder, der er sygemeldt. Pligten til at indkalde til samtale gælder alle medarbejdere. Der skal bl.a. også holdes samtale med lønmodtagere, der er ansat på deltid, og lønmodtagere, der har flere arbejdsgivere, hvis lønmodtageren er sygemeldt i begge arbejdsforhold. I så fald skal hver enkelt arbejdsgiver indkalde til en samtale.

Formålet med en sygefraværssamtale er at styrke dialogen mellem arbejdsgiveren og den syge lønmodtager.

Sygefraværssamtalen skal handle om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet.

Sygefraværssamtalen kan fx dreje sig om, hvorvidt du kan vende gradvist tilbage, hvornår der skal trappes op i arbejdstid, om der er specielle skånehensyn, der skal tages i en periode, fx ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder, hjemmearbejde mv.

Bisidder

Du har ret til at få en bisidder med til samtalen.

Sygefraværssamtalens afholdelse og krav til indkaldelsen

Der stilles ingen formkrav til indkaldelsen til sygefraværssamtale. Den kan således ske fx pr. telefon, brev eller e-mail. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel over for dig, fx nogle få dage.

Hvis din sygdom eller andre omstændigheder gør, at der ikke kan holdes en fysisk samtale, så kan I også holde samtalen pr. telefon eller virtuelt.

Hvad er en fastholdelsesplan?

Hvis du er sygemeldt fra dit arbejde og mener, at du ikke kan vende tilbage i arbejde inden for otte uger fra din første sygedag, kan du bede din arbejdsgiver om at få lavet en fastholdelsesplan.

Om fastholdelsesplanen gælder i øvrigt:

• Formålet med planen er, at I sammen beskriver, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage til dit arbejde, enten på fuld tid eller på deltid som delvist sygemeldt. Når der ligger en plan, bliver det nemmere at føre den ud i livet, og den kan justeres, hvis tingene ændrer sig
• Du kan når som helst i et sygeforløb bede om en fastholdelsesplan, altså også hen ad vejen, når du finder ud af, at du ikke vender tilbage inden for de otte uger. Du kan for eksempel bede om at få lavet en plan samtidig med sygefraværssamtalen
• Din arbejdsgiver kan afslå at lave en plan, hvis vedkommende vurderer, at det ikke er nødvendigt
• Når du har fået en fastholdelsesplan, skal du tage den med til den førstkommende opfølgningssamtale, du skal til i din kommune, da den så vidt muligt skal indgå i din kommunes opfølgning af din sygemelding

Arbejdsgiverens pligt til at give kommunen oplysninger på baggrund af sygefraværssamtalen

Arbejdsgiveren skal give oplysningerne til kommunen, så kommunen får mulighed for tidligt i sygeforløbet at vurdere, om der er behov for en særlig indsats og opfølgning over for lønmodtageren.

Besvarelsen af spørgsmålene kræver, at der har været afholdt sygefraværssamtale, enten personligt eller fx via telefon. Er dette ikke tilfældet, skal arbejdsgiveren ikke give oplysninger til kommunen.

Hvis du ikke har ret til løn under sygdom, har du ret til sygedagpenge, forudsat, at en række nærmere betingelser er opfyldt.

Sygedagpenge

Beskæftigelseskrav for lønmodtagere: For at kunne få dagpenge fra din arbejdsgiver ved sygdom skal du opfylde følgende beskæftigelseskrav:

• Du skal have været ansat i de sidste otte uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver
• Du skal have været beskæftiget i mindst 74 timer i denne periode

 Arbejdsgiveren betaler sygedagpenge de første 30 dage af sygefraværet (arbejdsgiverperioden). Herefter overgår forpligtelsen til kommunen.

Hvis du ikke – eller ikke længere – har ret til løn eller sygedagpenge fra din arbejdsgiver, skal du anmode om sygedagpenge fra kommunen.

Det sker ved, at din arbejdsgiver afgiver oplysninger i den digitale løsning NemRefusion. Du vil herefter modtage et brev i din e-Boks, som du skal udfylde og aflevere til kommunen. Hvis du har meldt dig syg til din arbejdsgiver, men alligevel ikke får et brev fra NemRefusion, har du tre uger til at kontakte kommunen og søge kommunen om sygedagpenge.

For at kunne få dagpenge fra kommunen ved sygdom skal du opfylde et af følgende beskæftigelseskrav:

• Du er i beskæftigelse og har været det i mindst 240 timer inden for de seneste seks afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag. I denne periode skal du have været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned
• Du ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis du ikke var blevet syg
• Du har inden for den seneste måned afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, der varede mindst 18 måneder
• Du er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov
• Du er ansat i fleksjob

Børns sygdom

Der er efter dagpengeloven ikke mulighed for at yde sygedagpenge til forældre, der må blive hjemme for at passe deres syge barn ved almindelig sygdom. Reglerne om fravær ved børns sygdom afhænger af, hvad der er aftalt med din arbejdsgiver i din ansættelseskontrakt. Hvis dit ansættelsesforhold er omfattet af en overenskomst, vil der typisk være fastsat regler om ret til frihed på barns første sygedag.