Artboard 1 no disagree x error
Skift site

'Det Etiske Landskab' giver redskaber til at håndtere dilemmaer

Hvis ikke du bruger arbejdstiden på det, du føler er rigtigt og vigtigt, risikerer du at miste den faglige gnist. Metoden 'Det Etiske Landskab' kan bl.a. bruges til at håndtere hverdagens dilemmaer og opbygge et fælles værdigrundlag på arbejdspladsen

Tina Løvbom Petersen

22. dec 2020
MetteStrandbygaard_MichaelBerg_1128x600.gif
Foto af: Michael Berg

Det Etiske Landskab er en metode, der kan bruges som en refleksionstilgang, der hjælper med at tydeliggøre og bevidstgøre det grundlag, som beslutninger træffes på. Metoden er udviklet af firmaet Etikos og kombinerer den filosofiske, praktiske etik med mange års erfaringer med etiske udfordringer i offentlige organisationer. Formålet med at bruge Det Etiske Landskab er at opnå træning og kompetencer i at anvende og mestre etisk refleksion.

Etik som afsæt til at håndtere udfordringer

Mette Rosendal Strandbygaard er pædagogisk antropolog og chefkonsulent hos Etikos, hvor hun bl.a. arbejder med leder- og medarbejderudvikling inden for det socialpædagogiske område. Hun har specialiseret sig i, hvordan man håndterer etiske dilemmaer på arbejdspladsen og fortæller, hvorfor etikken kan være et godt afsæt for at løse fx udfordringer omkring samarbejdet og relationerne:

– På en arbejdsplads vil der altid være mange forskellige holdninger til tingene, til hvor grænserne går, og hvad man kan tillade sig. Det kan fx handle om synet på borgerne, om hvornår man agerer pædagogisk kompetent eller opfattelsen af de fælles værdier, man arbejder ud fra. Alle mennesker bærer rundt på nogle grundholdninger, og her vil man i tilspidsede situationer ofte ende med at se andres måder at gøre tingene på som forkerte eller værdiløse. Det skaber konflikter, og her er metoden Det Etiske Landskab god til at skabe større forståelse for de forskellige holdninger og værdier, der er, siger Mette Rosendal Strandbygaard.

Sådan fungerer metoden

Når man arbejder med Det Etiske Landskab, sætter man fokus på den kultur, man har på arbejdspladsen. Det handler om at se på dilemmaer ud fra forskellige perspektiver, hvor både fornuft, regler, faglighed, borgerens livsverden og fokus på målsætninger sættes i spil. Og man diskuterer og reflekterer, uden at personlige holdninger eller ’synsninger’ får det sidste ord:

– Det er en metode, man kan bruge til at opbygge et fælles sprog og et fælles værdigrundlag, fordi man får nogle værktøjer til at skabe løbende refleksion over hverdagens dilemmaer. Man kan få talt om alt det, der er svært, og blive bedre til at forstå andres holdninger og overvejelser uden at dømme dem. For der er ikke noget ’rigtigt eller forkert’, når man arbejder med Det Etiske Landskab, forklarer Mette Rosendahl Strandbygaard:

– Vi arbejder ud fra tre etiske positioner, hvor hver position har sit særlige at byde ind med - og sine blinde pletter. I de konkrete organisationer vil der dog ofte være en bestemt etik-balance, som organisationen er forpligtet på, ligesom kerneopgaven kan have en bestemt vægtning. Det bliver mere gennemsigtigt og konkret, hvad det betyder i praksis, når man arbejder med Det Etiske Landskab, siger hun.

BLIV INSPIRERET: Sådan arbejder de med Det Etiske Landskab på botilbuddet Bo-Vejle

Tre former for etik

Det Etiske Landskab består af tre forskellige former for etik: nærheds-, konsekvens- og pligtetikken. De tre repræsenterer hver sin tilgang til de dilemmaer, man møder. Så alt efter hvilken form for etik man ser tingene ud fra, ser man forskelligt på, hvordan man håndterer et dilemma, ligesom man har forskellige holdninger til, hvorvidt en handling er etisk forsvarlig eller ej.

Når man arbejder med Det Etiske Landskab, handler det om at belyse konkrete dilemmaer i hverdagen ud fra hver af de tre etikker. På den måde kommer man hele vejen rundt om et dilemma og får sat ord på de forskellige måder at anskue et dilemma på, som afspejles i de tre forskellige etikker.