Socialpædagogernes arbejdsmiljø i 2025
Undersøgelsen kortlægger socialpædagogernes arbejdsmiljø, som det ser ud i 2025, og den viser også udviklingen sammenlignet med tidligere undersøgelser.
Socialpædagogisk arbejde er en hjørnesten i velfærdssamfundet. Socialpædagoger arbejder hver dag for at skabe livsmuligheder, udvikling og livskvalitet for mennesker med handicap, psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne. Det kræver høj faglighed – og et arbejdsmiljø, der understøtter den.
Denne rapport præsenterer Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse 2025 og giver både et aktuelt billede af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø på socialpædagogiske arbejdspladser og viser udviklingen fra tidligere undersøgelse.
Rapporten har særligt fokus på sammenhængen mellem faglighed og arbejdsmiljø, udviklingen i vold og trusler samt de faktorer, der har størst betydning for arbejdsmiljøet i det socialpædagogiske arbejde.
Undersøgelsen bidrager med vigtig viden til arbejdet med at styrke arbejdsmiljøet, forebygge arbejdsrelateret sygdom og arbejdsskader og skabe bedre rammer for at tiltrække flere til faget og få flere socialpædagoger til at blive i faget.
Download rapporten og få indsigt i socialpædagogernes arbejdsmiljø i 2025.