Rettigheder, aftale og kontrakt som familieplejer

Aftale eller kontrakt?

Socialministeriet anbefaler, at der udarbejdes en skriftlig aftale mellem kommunen og plejefamilien, der klart definerer, hvilken indsats plejefamilien skal yde over for barnet og dets familie, herunder anbefales, hvad der efter ministeriets opfattelse bør indgå i denne. Ministeriet skelner ikke klart mellem begreberne aftale og kontrakt – men det gør Socialpædagogerne.

Ifølge Socialpædagogerne omhandler kontrakten de rent retlige aspekter af plejeforholdet (vederlag, supervision, opsigelsesvarsel mv.), altså plejefamiliens rettigheder. Kontrakten vedlægges ikke børnesagen, og forældrene har ikke automatisk ret til at se denne – her skal de søge aktindsigt via offentlighedsloven.

Den skriftlige aftale er det papir, der fastlægger anbringelsens forventede varighed, plejefamiliens indsats og de særlige forhold vedrørende barnets eller den unges pleje, behandling, uddannelse mv., der er angivet i handleplanen. Aftalen bør med andre ord handle om, hvilken indsats, der skal iværksættes over for plejebarnet i forlængelse af § 50-undersøgelsen og handleplanen, og hvordan plejefamilien skal forholde sig til plejebarnet, dennes familie og øvrige behandlingsplaner. Den skriftlige aftale vedlægges børnesagen, og den har plejebarnets forældre dermed automatisk ret til at se.

I det følgende vil vi skille de kontraktlige forhold fra de forhold omkring børnesagen, der bør fremgå af en (skriftlig) aftale mellem familieplejeren og kommunen.

Aftalen om opgaven

Socialpædagogerne mener, at du – før du skriver under på en ansættelseskontrakt – skal få en aftale på plads med kommunen om, hvad der skal ske med plejebarnet, mens det er anbragt hos jer, og hvad din og din families rolle er under plejeanbringelsen. Det er nemlig en sådan aftale, der gør, at du kan danne dig et indtryk af opgavens omfang. Socialpædagogerne anbefaler, at aftalen er så udførlig som muligt. Derved kan den også bruges som udgangspunkt for en egentlig samarbejdsaftale mellem kommunen, familieplejeren, plejebarnets egne forældre og eventuelt andre parter.

En række punkter, det vil være godt af få med i aftalen, er:

• Samarbejdet mellem plejefamilien og kommunen, herunder rollefordeling ved orientering af forældre om plejebarnets hverdag
• Samarbejdet mellem forældre og plejeforældre i hverdagen – så konkret som muligt
• Plejebarnets samvær med egne forældre og andre fra netværket (søskende, bedsteforældre m.fl.) – og plejefamiliens rolle i dette, også ift. højtider og andet
• Aflastning
• Barnepige, godkendelse og betaling herfor
• Fritidsaktiviteter for plejebarnet – herunder kørsel
• Dækning af øvrige udgifter til plejebarnet, herunder medicin, briller, it-udstyr m.m.
• Ferie med eller uden plejebarnet, herunder økonomi og rejsetilladelser
• Behandlingsplaner, herunder plejefamiliens rolle ift. behandlingen og samarbejdet med øvrige parter, fx psykologer og PPR
• Skolegang og lektier, herunder plejefamiliens rolle ift. inddragelse af forældre og samarbejdet med skole og daginstitutioner
• Øvrige mål for anbringelsen
• Plejeforholdets afslutning – herunder efterværn
• Behovet for supervision og efteruddannelse, herunder fordeling af udgift hertil, hvis flere kommuner har anbragt børn hos plejefamilien

Kontrakten

Socialpædagogerne og KL er ikke enige om familieplejernes ansættelsesretlige status. Socialpædagogerne er af den opfattelse, at en familieplejer, der har børn i familiepleje for en eller flere kommuner, er at betragte som ansat i den eller disse kommuner med de rettigheder, der følger med en status som ansat. KL har heroverfor den opfattelse, at familieplejerne som udgangspunkt ikke er ansatte, men alene kontraktligt knyttet til den eller de kommuner, der har børn i pleje hos familieplejeren. Denne uenighed har blandt andet ført til, at der ingen overenskomst er på området.

En række retssager har gennem årene også behandlet temaet. Det er nu fastslået, at i forhold til en stor del af den ansættelsesretlige lovgivning er plejefamilier at betragte som ansatte.

Da der desværre endnu ikke er overenskomst på området, der regulerer eksempelvis løn og pension, vil det vigtigste dokument indtil videre være den individuelle kontrakt, der indgås med den anbringende kommune for hvert enkelt plejebarn.

KL har udarbejdet en standardkontrakt om formidlet døgnophold, når en kommune skal indgå en kontrakt med en familieplejer.

Det er Socialpædagogernes opfattelse, at denne standardkontrakt ikke er fyldestgørende. Socialpædagogerne anbefaler derfor, at familieplejerne i kontraktfasen er ekstra omhyggelige med at få alle ansættelsesretlige aspekter behandlet skriftligt.

I det følgende vil vi gennemgå alle de elementer, som bør behandles i din individuelle kontrakt. Husk, at denne gennemgang ikke kan erstatte den støtte, du som medlem af Socialpædagogerne kan få i din lokale kreds, inden du underskriver en individuel kontrakt med en kommune.

En række kommuner har indført eller er ved at indføre en ny type af honoreringsmodeller for plejefamilier, nemlig den såkaldte gennemsnitsmodel, hvor en plejefamilie som udgangspunkt får det samme antal vederlag gennem hele plejeanbringelsen.

KL har lavet en vejledning til kommunerne om gennemsnitsmodellen.

Du kan læse vejledningen her

Socialpædagogerne anbefaler, at du også henvender dig til din kreds, hvis du som plejefamilie bliver mødt med et ønske om, at du indgår aftale med kommunen om en ny type honoreringsmodel.

Efteruddannelse

Kommunen er forpligtet til at tilbyde efteruddannelse til plejefamilien (alle former for plejefamilier).

Ifølge familieplejebekendtgørelsen er plejefamilierne forpligtet til at deltage i efteruddannelsen, og efteruddannelsen skal svare til mindst to hele kursusdage årligt. Hvis der er to plejeforældre i familien, er begge pligtige til at deltage i uddannelsen.

Hvis flere kommuner træffer afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i den samme plejefamilie, skal hver kommune som minimum sikre kommunens forholdsmæssige andel af de to årlige kursusdage.

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at kommunen skal sikre, at specialiserede familieplejere modtager yderligere (ud over de to dage) efteruddannelse og supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.

Alle plejefamilier er forpligtet til at deltage i efteruddannelsen.

Du finder plejefamiliebekendtgørelsen her

Støtteophold (tidligere kaldet aflastning)

Der kan i konkrete plejeforhold være behov for støtteophold som selvstændig foranstaltning. Det er kommunen, der beslutter dette, og derfor er det meget vigtigt, at dette punkt drøftes og aftales allerede ved kontraktens indgåelse. Tænk her meget over, hvad I som familie kan klare – I hjælper hverken barnet eller jer selv ved at stille urealistiske krav til jer selv.

Socialpædagogerne har tidligere set eksempler på, at plejefamilier undervejs i anbringelsen har indgået 'private' aftaler med familiemedlemmer eller gode venner om aflastning. Uanset de gode hensigter må vi på det kraftigste advare mod sådanne ordninger, der er ulovlige, da støttefamilier skal være godkendt af socialtilsynet.

Det er vigtigt både af hensyn til ansvarsfordelingen, sikkerhed for barnet og økonomien, at en sådan aftale indgås med kommunen. Vi må derfor opfordre til, at det eventuelle støtteophold aftales med kommunen fra en start, og at det aftales, at kommunen er ansvarlig for at finde det egnede sted til støtteopholdet. På den måde ved både kommunen og du også, hvad I senere har at rette jer efter.

Samarbejdet med forældre og netværk

Det er vigtigt, at det i forlængelse af aftalen klart præciseres i kontrakten, hvis plejebarnets samvær med dets egen familie fører forpligtelser med sig for dig, som du skal honoreres for økonomisk, enten særskilt eller som en del af vederlagsberegningen.

Befordring

Aftaler om befordringsgodtgørelse bør fastlægges i kontrakten ud fra kendskabet til de behov, plejebarnet har for fx kørsel til skole, behandling, besøg hos forældre og netværk eller særlige fritidsaktiviteter.

Socialpædagogerne anbefaler til forskel fra KL, at du honoreres efter de samme regler som kommunens øvrige ansatte. Det vil sige efter statens højeste takst, når der foretages kørsel i forbindelse med de aktiviteter, der er nødvendige for plejebarnet, og som er fastlagt i aftalen mellem dig og anbringende kommune.

Befordringsgodtgørelsen kan både være skattepligtig og fritaget for skat.

Landsretten har i en kendelse fra 19. december 2003 givet en familieplejer medhold i, at i en konkret sag var befordringsgodtgørelsen skattefri. Plejefamilien kørte hver dag plejebarnet til skole, og den kommunale skattemyndighed havde besluttet, at befordringsgodtgørelsen som følge af de normale regler på området var skattepligtig efter de første 60 dage. Men Landsskatteretten fastslog, at da det på grund af plejebarnets adfærd og pasningsbehov var nødvendigt for familieplejeren at være sammen med barnet på vej til og fra skole, blev bilen dermed en 'rullende arbejdsplads' for familieplejeren, hvilket gjorde befordringsgodtgørelsen skattefri.

Pension

Plejefamilier har ikke en overenskomstmæssig ret til en pensionsordning svarende til øvrige ansatte på det offentlige arbejdsmarked. Det betyder, at mange plejefamilier kommer til at stå i en rigtig ubehagelig økonomisk situation, når de forlader arbejdsmarkedet.

Socialpædagogerne anbefaler kraftigt, at plejefamilier sikrer, at de får indbetalt bidrag til en pensionsordning. Det kan ske på to måder. Den ene måde er, at det i forbindelse med kontraktindgåelsen eller genforhandlingen af en kontrakt aftales, at kommunen indbetaler bidrag til pensionsordningen. Den anden måde er, at plejefamilien selv skal oprette eller videreføre en eksisterende pensionsordning og indbetale til den.

Den første løsning – altså en arbejdsgiverbetalt pensionsordning – er klart at foretrække, da den ligestiller plejefamilier med øvrige ansatte på arbejdsmarkedet. En undersøgelse blandt forbundets medlemmer på plejefamilieområdet viser dog, at det kan være vanskeligt at få kommunerne med til en sådan aftale. Selv om KL opfordrer til, at pensionsspørgsmålet drøftes i forbindelse med kontraktindgåelsen, er det tilsyneladende svært at få pensionsindbetaling med i kontrakten.

Hvis du selv skal oprette eller videreføre din pension, er der en række valgmuligheder. Som medlem af Socialpædagogerne har du mulighed for at tegne pension i PKA uden at skulle afgive helbredsoplysninger (læs mere om din mulighed for PKA pension her).

Opsigelsesvarsel

Plejefamilier er ikke omfattet af funktionærloven eller en overenskomst, hvorfor opsigelsesvarslets længde alene afhænger af, hvad der er aftalt med kommunen.

Både Socialpædagogerne og KL anbefaler, at plejefamilien og anbringende kommune i kontrakten udtrykkeligt skriver, hvilke opsigelsesvarsler, der gælder for plejefamilien.

I KL´s standardkontrakt er opsigelsesvarslet angivet til 14 dage, de første 3 måneder af ansættelsesforholdet og herefter er opsigelsesvarslet 1 måned til en vilkårlig dag i måneden. Det vil sige at hvis du opsiges den 15. marts så ophører din ansættelse den 15. april måneden efter.

Der er dog ikke noget til hinder for, at plejefamilie og kommuner aftaler længere opsigelsesvarsler. Vær opmærksom på, at der i standardkontrakten er en formulering om, at ved en såkaldt faktisk afbrydelse af plejeforløbet beregnes opsigelsesfristen fra denne dag, medmindre andet aftales. Socialpædagogerne anbefaler, at du aftaler med kommunen, at al opsigelse skal være skriftlig af hensyn til sikring af din dagpengeret.

Bisidder

Som familieplejer har du ikke på samme måde som andre lønmodtagere eller ansatte i kommunen en tillidsrepræsentant, du kan tage med til lønforhandlinger eller andre ansættelsesretlige drøftelser. Men du kan tage en bisidder med til de samtaler med kommunen, der handler om dine egne forhold, herunder kontraktindgåelse, lønforhandlinger, afskedigelse mv. Når familieplejere har haft en bisidder fra den lokale kreds med til et møde med kommunen, er vi i Socialpædagogerne i nogle enkelte kommuner blevet mødt med en påstand om, at familieplejeren ikke kunne have bisidder med, da der skulle drøftes tavshedspligtbelagte oplysninger om plejebarnet.

Ansatte i Socialpædagogernes Landsforbund deltager ofte som bisiddere for medlemmer ansat på diverse kommunale og regionale tilbud. Ved disse møder bliver der også talt om borgerne, men der bliver altid talt om borgerne i anonymiseret form, så borgerne omtales altså ikke ved deres fulde navn. På tilsvarende vis kan plejebørn også omtales anonymiseret. Herved kan tavshedspligtproblematikken i forhold til bisidderadgangen løses.