Gå til indhold

Rettigheder, aftale og kontrakt som familieplejer

Det er vigtigt at skelne imellem aftalen og kontrakten mellem dig og kommunen. Her kan du læse mere om, hvad de vigtigste elementer i de to dokumenter er, og hvilke punkter du skal være særligt opmærksom på, når du skriver under – herunder vilkår for løn, pension og barnepigeordning.

Aftale eller kontrakt?

Socialministeriet anbefaler, at der udarbejdes en skriftlig aftale mellem kommunen og plejefamilien, der klart definerer, hvilken indsats plejefamilien skal yde over for barnet og dets familie, herunder anbefales, hvad der efter ministeriets opfattelse bør indgå i denne. Ministeriet skelner ikke klart mellem begreberne aftale og kontrakt – men det gør Socialpædagogerne.

Ifølge Socialpædagogerne omhandler kontrakten de rent retlige aspekter af plejeforholdet (vederlag, supervision, opsigelsesvarsel mv.), altså plejefamiliens rettigheder. Kontrakten vedlægges ikke børnesagen, og forældrene har ikke automatisk ret til at se denne – her skal de søge aktindsigt via offentlighedsloven.

Den skriftlige aftale er det papir, der fastlægger anbringelsens forventede varighed, plejefamiliens indsats og de særlige forhold vedrørende barnets eller den unges pleje, behandling, uddannelse mv., der er angivet i handleplanen. Aftalen bør med andre ord handle om, hvilken indsats, der skal iværksættes over for plejebarnet i forlængelse af § 50-undersøgelsen og handleplanen, og hvordan plejefamilien skal forholde sig til plejebarnet, dennes familie og øvrige behandlingsplaner. Den skriftlige aftale vedlægges børnesagen, og den har plejebarnets forældre dermed automatisk ret til at se.

I det følgende vil vi skille de kontraktlige forhold fra de forhold omkring børnesagen, der bør fremgå af en (skriftlig) aftale mellem familieplejeren og kommunen.

Aftalen om opgaven

Socialpædagogerne mener, at du – før du skriver under på en ansættelseskontrakt – skal få en aftale på plads med kommunen om, hvad der skal ske med plejebarnet, mens det er anbragt hos jer, og hvad din og din families rolle er under plejeanbringelsen. Det er nemlig en sådan aftale, der gør, at du kan danne dig et indtryk af opgavens omfang. Socialpædagogerne anbefaler, at aftalen er så udførlig som muligt. Derved kan den også bruges som udgangspunkt for en egentlig samarbejdsaftale mellem kommunen, familieplejeren, plejebarnets egne forældre og eventuelt andre parter.

En række punkter, det vil være godt af få med i aftalen, er:

  • Samarbejdet mellem plejefamilien og kommunen, herunder rollefordeling ved orientering af forældre om plejebarnets hverdag
  • Samarbejdet mellem forældre og plejeforældre i hverdagen – så konkret som muligt
  • Plejebarnets samvær med egne forældre og andre fra netværket (søskende, bedsteforældre m.fl.) – og plejefamiliens rolle i dette, også ift. højtider og andet
  • Aflastning
  • Barnepige, godkendelse og betaling herfor
  • Fritidsaktiviteter for plejebarnet – herunder kørsel
  • Dækning af øvrige udgifter til plejebarnet, herunder medicin, briller, it-udstyr m.m.
  • Ferie med eller uden plejebarnet, herunder økonomi og rejsetilladelser
  • Behandlingsplaner, herunder plejefamiliens rolle ift. behandlingen og samarbejdet med øvrige parter, fx psykologer og PPR
  • Skolegang og lektier, herunder plejefamiliens rolle ift. inddragelse af forældre og samarbejdet med skole og daginstitutioner
  • Øvrige mål for anbringelsen
  • Plejeforholdets afslutning – herunder efterværn
  • Behovet for supervision og efteruddannelse, herunder fordeling af udgift hertil, hvis flere kommuner har anbragt børn hos plejefamilien

Kontrakten

Socialpædagogerne og KL er ikke enige om familieplejernes ansættelsesretlige status. Socialpædagogerne er af den opfattelse, at en familieplejer, der har børn i familiepleje for en eller flere kommuner, er at betragte som ansat i den eller disse kommuner med de rettigheder, der følger med en status som ansat. KL har heroverfor den opfattelse, at familieplejerne som udgangspunkt ikke er ansatte, men alene kontraktligt knyttet til den eller de kommuner, der har børn i pleje hos familieplejeren. Denne uenighed har blandt andet ført til, at der ingen overenskomst er på området.

En række retssager har gennem årene også behandlet temaet. Det er nu fastslået, at i forhold til en stor del af den ansættelsesretlige lovgivning er plejefamilier at betragte som ansatte.

Da der desværre endnu ikke er overenskomst på området, der regulerer eksempelvis løn og pension, vil det vigtigste dokument indtil videre være den individuelle kontrakt, der indgås med den anbringende kommune for hvert enkelt plejebarn.

KL har udarbejdet en standardkontrakt om formidlet døgnophold, når en kommune skal indgå en kontrakt med en familieplejer.

Det er Socialpædagogernes opfattelse, at denne standardkontrakt ikke er fyldestgørende. Socialpædagogerne anbefaler derfor, at familieplejerne i kontraktfasen er ekstra omhyggelige med at få alle ansættelsesretlige aspekter behandlet skriftligt.

I det følgende vil vi gennemgå alle de elementer, som bør behandles i din individuelle kontrakt. Husk, at denne gennemgang ikke kan erstatte den støtte, du som medlem af Socialpædagogerne kan få i din lokale kreds, inden du underskriver en individuel kontrakt med en kommune.

En række kommuner har indført eller er ved at indføre en ny type af honoreringsmodeller for plejefamilier, nemlig den såkaldte gennemsnitsmodel, hvor en plejefamilie som udgangspunkt får det samme antal vederlag gennem hele plejeanbringelsen.

KL har lavet en vejledning til kommunerne om gennemsnitsmodellen.

Du kan læse vejledningen her

Socialpædagogerne anbefaler, at du også henvender dig til din kreds, hvis du som plejefamilie bliver mødt med et ønske om, at du indgår aftale med kommunen om en ny type honoreringsmodel.

Vederlag

Lønnen til en familieplejer opgøres i skattepligtige vederlag, som aftales mellem anbringende kommune og plejefamilien med udgangspunkt i det konkrete plejebarns udfordringer og den skriftlige aftale med anbringende kommune om den indsats, plejefamilien skal yde under familieplejeanbringelsen.

Ved vurderingen af antallet af vederlag kan man overveje:

  • Barnets vanskeligheder og behov for støtte
  • Krav til samarbejdet med barnets forældre og øvrige netværk
  • Plejefamiliens opgaver i forbindelse med anbringelsen, herunder samarbejdet med kommunen og eventuelle behandlere
  • Plejefamiliens ressourcer og kvalifikationer i forbindelse med opgaveløsningen
  • Plejeforholdets betydning for eventuelle erhvervsbegrænsninger

KL’s Familieplejehåndbog indeholder et vejledende bilag over, hvordan antallet af vederlag kan udregnes for det enkelte barn. KL anbefaler, at et enkelt plejebarn maksimalt bør 'udløse' syv gange vederlag, og at dette samtidig forudsætter, at plejefamiliens samlede beskæftigelse ud over plejearbejdet højst må udgøre én fuldtidsstilling. Et højere antal vederlag end syv bør ifølge KL kun gives, hvis der er tale om et særligt behandlingskrævende barn med psykiske/fysiske vanskeligheder af ekstraordinær karakter.

Socialpædagogerne vil dog understrege, at KL’s anbefaling af et loft over antallet af vederlag i praksis kan overskrides og bliver det – og at antallet af vederlag alene beror på en forhandling mellem anbringende kommune og familieplejeren. I den forbindelse vil vi også anbefale familieplejeren at huske på, at vederlagene ikke er pensionsberettigede – pension skal aftales særskilt.

KL udsender hvert år en vejledende taksttabel.

Du kan se taksttabellen for 2023 her

Pr. 1. januar 2023 er et vederlag 4694 kr. pr. måned
Pt. svarer syv vederlag derfor til 32.858 kr. pr. måned.

I Socialpædagogerne hører vi af og til om plejefamilier, der i forbindelse med indgåelse af kontrakt, bliver mødt med et ønske om at få oplyst, hvor meget plejefamilien honoreres for andre plejebørn. Nogle kommuner angiver, at hvis familien eksempelvis får otte vederlag for at plejebarn fra en anden kommune, så kan man maksimalt få fire vederlag, hvis der skal anbringes endnu et barn i familien, da man som plejefamilie maksimalt kan modtage tolv vederlag. Dette argument er på ingen måde korrekt. Der er intet loft over, hvor mange vederlag man i alt kan modtage.

Det fremgår af KL´s vejledning om gennemsnitsmodellen s. 9, at forsørgelsesgrundlaget og plejefamiliens samlede indkomst ikke har nogen betydning i forhold til honoreringens størrelse.

En kommune er derimod altid pligtig til i forbindelse med anbringelse af et barn at sørge for, at de børn, der anbringes i familien, kan 'rummes' inden for den eksisterende godkendelse.

 

FAKTA: GODKENDENDE MYNDIGHED OG VEDERLAG

Den godkendende myndighed (Socialtilsynet) har ikke hjemmel til at blande sig hverken i vederlagsfastsættelsen, eller i hvem i plejefamilien anbringende kommune vil udbetale vederlag til. Vel at mærke, hvis der er tale om en generelt godkendt plejefamilie!

Det er der to afgørelser på. Afgørelserne er godt nok fra den tid, hvor det var plejefamiliens stedlige kommune, der traf afgørelse om godkendelse, men det er Socialpædagogernes opfattelse, at principperne, som vi kan udlede af afgørelserne, også er gældende for Socialtilsynet.

I den ene afgørelse mente Statsamtet Sønderjylland i 2006, at den stedlige kommune X ikke havde hjemmel til at lægge et loft over en bestemt plejefamilies samlede antal vederlag. Familien havde to plejebørn, som anbringende kommune i alt ønskede at 'taksere' til 13 gange vederlag. X kommune fortalte anbringende kommune, at plejefamilien havde et 'indtjeningsloft' på ti gange vederlag. Men Statsamtet Sønderjylland sagde, at dette indtjeningsloft havde X kommune ikke hjemmel til at udstede. I den anden afgørelse forsøgte godkendende kommune Y at få anbringende kommune til at udbetale vederlaget for plejebarn nr. to til plejefaderen. Begrundelsen var, at plejefamilien allerede havde ét plejebarn, som plejemoderen fik syv gange vederlag for. Socialpædagogerne klagede på vegne af plejefamilien til Statsamtet Århus, der i 2003 besluttede, at kommune Y’s afgørelse savnede hjemmel i lovgivningen. Y kommune kunne ikke bestemme, hvem i plejefamilien, der skulle have vederlag udbetalt.

Kost og logi

Socialministeriet udsender én gang årligt en bekendtgørelse om satserne for kost og logi for børn og unge. Det er de eneste tilskudssatser, der er fastsat af ministeriet, og de indgår i KL’s taksttabel, som du altid kan finde på Socialpædagogernes hjemmeside. Vi har linket til satserne for 2023 i afsnittet om vederlag

Tilskuddet til kost og logi – der sammen med øvrige tilskud kaldes omkostningsdelen – er skattefrit.

Ifølge KL’s taksttabel har kommunerne mulighed for at fradrage i kostdelen, når plejebarnet har samvær med sine forældre i mindst tre sammenhængende døgn (og give kosttilskuddet til forældrene). Det fremgår af KL´s Familieplejehåndbog side 80, at 'beløbet til aflastningsfamilien eller barnets familie udbetales af kommunen. Der bør således ikke være penge mellem plejefamilien og familien/aflastningsfamilien.'

I 2023 er kostbeløbet pr. dag maks. 57 kr.

Beløbet til kost og logi skal dække helt almindelige udgifter ved plejebarnets ophold i plejefamilien, især kost, daglige fornødenheder, fritidsaktiviteter og fornøjelser.

Tilskud/engangsudgifter

Kost- og logidelen dækker langt fra alle de omkostninger, der er forbundet med at have et plejebarn.

Derfor er det vigtigt i kontrakten at gå i dybden med alle de typer af ekstraudgifter, der kan forudses at komme under plejeanbringelsen.

Kommunen kan nemlig yde tilskud til en række engangsudgifter og løbende udgifter, som det anbefales at få drøftet og fastlagt, inden kontrakten underskrives. I modsætning til kost- og logidelen gives de øvrige tilskud ved skøn.

Det drejer sig om eventuelt indskrivningsgebyr (fx tilskud til tøj ved indskrivning), dækning af eventuelle etableringsudgifter ved plejeforholdets start, udgifter ved ferie, forventede anskaffelser i fremtiden, tilskud til konfirmation, øvrige mærkedage mv., tilskud til plejebarnets fritidsaktiviteter (gebyrer, udstyr, udflugter, lejrture), særlige udgifter i forbindelse med plejebarnets handicap (fx medicin), udgifter til plejebarnets briller, cykel, knallert og lign., udgifter ved samvær og befordringsgodtgørelse til plejefamilien.

Socialpædagogernes erfaring er, at jo mere, der afklares og skrives ned på forhånd, jo færre konflikter kommer der om dette under anbringelsen.

Plejefamiliens øvrige arbejdsforhold og andre plejeforhold

Kommunen stiller i visse tilfælde krav om, at du og din ægtefælle skal angive, hvilken beskæftigelse, I har ud over plejeforholdet. For kommunen kan denne oplysning måske være hensigtsmæssig, når den skal vurdere, hvor mange vederlag, den ønsker at tildele dig for en opgave. Men du skal huske, at din og familiens indtægter ud over vederlagene ikke er kommunens anliggende – kommunen skal alene se på, om dit andet lønarbejde er foreneligt med plejearbejdet.

Det fremgår også af KL´s vejledning om gennemsnitsmodellen side 9, at 'forsørgelsesgrundlaget og plejefamiliens samlede indkomst ikke har nogen betydning i forhold til honoreringens størrelse.' En kommune kan altså ikke med henvisning til plejefamiliens øvrige indtægter fastlægge grænse for, hvor mange vederlag en kontrakt skal honoreres med.

Dog skal anbringende kommune, hvis den placerer et barn i en specialiseret plejefamilie ved kontraktindgåelsen sikre sig, at 'der er taget stilling til spørgsmålet om arbejdsvilkår i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.' Det betyder, at kommunen kan have et ønske om en hel eller delvis erhvervsbegrænsning.

Kontakt med opholdskommunen

Kommunens tilsynsforpligtelse retter sig mod det anbragte plejebarn, ikke mod plejefamilien. Ifølge serviceloven skal kommunen tale med barnet mindst to gange årligt på anbringelsesstedet – så vidt muligt uden, at plejefamilien er til stede. Første gang, kommunen besøger plejebarnet, bør være i forbindelse med, at kommunen første gang vurderer anbringelsen, altså efter de første tre måneders anbringelse.

Det står intet sted, at kommunen har pligt til at tale med plejefamilien. Netop derfor mener Socialpædagogerne, at det er vigtigt at få omfanget af kommunens kontakt med, besøg hos og støtte til plejefamilien skrevet ind i kontrakten.

Udgangspunktet er for Socialpædagogerne (tilsyns-)besøg i hjemmet med regelmæssige mellemrum. Socialpædagogerne anbefaler, at antallet af (tilsyns-)besøg i et plejeforhold, hvor der ydes supplerende støtte til barnet, eller hvor der for eksempel er et vanskeligt forældresamarbejde, bør være minimum ni om året.

Antallet af (tilsyns-)besøg bør fremgå af kontrakten.

Intensiv støtte i begyndelsen af anbringelsen

Når du får et nyt barn eller ung i pleje, skal du deltage i et mere intensivt støtteforløb inden for det første år for at sikre en god start. Det gælder både, hvis det er dit/ jeres første plejebarn, eller du/I har haft børn i pleje før. Støtten består minimum af én ekstra efteruddannelsesdag, hvilket betyder, at du vil modtage tre efteruddannelsesdage det første år. Derudover supervision, rådgivning og vejledning efter opgavens størrelse. Forløbet skal senest starte et halvt år efter, at du modtager et nyt plejebarn.

Socialstyrelsen har lavet et koncept for den intensive støtte i begyndelsen af anbringelsen kaldet 'Tæt Støttet Opstartsforløb', som en del kommuner har valgt at bruge. Det kan fx være en familieplejekonsulent, som står for forløbet i de kommuner, som har familieplejekonsulenter. Kommunerne vælger selv, om de vil benytte sig af Socialstyrelsens forløb eller lave noget tilsvarende selv.

Du kan læse mere om Tæt Støttet Opstartsforløb her

Efteruddannelse

Det fremgår af serviceloven, at kommunen er forpligtet til at tilbyde efteruddannelse til plejefamilien (alle former for plejefamilier).

Ifølge familieplejebekendtgørelsen er plejefamilierne forpligtet til at deltage i efteruddannelsen, og efteruddannelsen skal svare til mindst to hele kursusdage årligt. Hvis flere kommuner træffer afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i den samme plejefamilie, skal hver kommune som minimum sikre kommunens forholdsmæssige andel af de to årlige kursusdage.

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at kommunen skal sikre, at specialiserede familieplejere modtager yderligere (ud over de to dage) efteruddannelse og supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.

Alle plejefamilier er forpligtet til at deltage i efteruddannelsen.

Supervision

Ud over efteruddannelse er kommunen forpligtet til at tilbyde fornøden supervision til både de generelt godkendte plejefamilier samt netværksfamilier. Plejefamilierne er forpligtet til at deltage heri.

For at sikre, at plejefamilien får størst udbytte af vejledning og supervision, er der krav om, at det ikke må være samme person, der både yder støtte til plejefamilien og aftaler honorering og vilkår med plejefamilien i forbindelse med kontraktindgåelse og genforhandling.

I Socialstyrelsens håndbog for det gode anbringelsesforløb som der er linket til oven for, kan du læse mere om, hvordan supervision bør gives og temaer for supervision.

Aflastning

Der kan i konkrete plejeforhold være behov for aflastning som selvstændig foranstaltning. Det er kommunen, der beslutter dette, og derfor er det meget vigtigt, at dette punkt drøftes og aftales allerede ved kontraktens indgåelse. Tænk her meget over, hvad I som familie kan klare – I hjælper hverken barnet eller jer selv ved at stille urealistiske krav til jer selv.

Socialpædagogerne har tidligere set eksempler på, at familieplejere undervejs i anbringelsen har indgået 'private' aftaler med familiemedlemmer eller gode venner om aflastning. Uanset de gode hensigter må vi på det kraftigste advare mod sådanne ordninger, der er ulovlige, da aflastningsfamilier skal være godkendt efter servicelovens regler. Det er vigtigt både af hensyn til ansvarsfordelingen, sikkerhed for barnet og økonomien, at en sådan aftale indgås med kommunen. Vi må derfor opfordre til, at den eventuelle aflastning aftales med kommunen fra en start, og at det aftales, at kommunen er ansvarlig for at finde den egnede aflastning. På den måde ved både kommunen og du også, hvad I senere har at rette jer efter.

Barnepigeordning

I forbindelse med afskaffelsen af de konkret godkendte plejefamilier pr. 1. juli 2019 er Socialpædagogerne blevet bekendt med, at enkelte kommuner over for plejefamilier har anført, at det nu ikke længere er muligt at have en barnepige til at passe plejebarnet af og til eksempelvis i forbindelse med, at plejeforældrene skal til fest eller lignende.

Problemstillingen har været forelagt Socialministeriet, og ministeriet har oplyst, at 'plejefamilier har ikke adgang til at ansætte personale til at varetage opgaverne med plejebarnet med mindre, der er tale om en barnepige eller lignende, der vil falde inden for det almindelige familiebegreb. Det betyder i praksis, at plejefamilierne gerne efter aftale med anbringende kommune må benytte deres netværk som barnepige også til overnatning i plejefamiliens hjem eller i netværkets eget hjem, uden at de skal generelt godkendes. Ordningen kan ikke bruges, hvis der er tale om helt formaliseret og faste aftaler om fast aflastning af plejefamilien.'

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er tale om aflastning eller barnepige, så kontakt altid kommunen for at få deres vurdering af, hvorvidt der er tale om barnepige eller aflastning.

Samarbejdet med forældre og netværk

Det er vigtigt, at det i forlængelse af aftalen klart præciseres i kontrakten, hvis plejebarnets samvær med dets egen familie fører forpligtelser med sig for dig, som du skal honoreres for økonomisk, enten særskilt eller som en del af vederlagsberegningen.

Befordring

Aftaler om befordringsgodtgørelse bør fastlægges i kontrakten ud fra kendskabet til de behov, plejebarnet har for fx kørsel til skole, behandling, besøg hos forældre og netværk eller særlige fritidsaktiviteter.

Socialpædagogerne anbefaler til forskel fra KL, at du honoreres efter de samme regler som kommunens øvrige ansatte. Det vil sige efter statens højeste takst, når der foretages kørsel i forbindelse med de aktiviteter, der er nødvendige for plejebarnet, og som er fastlagt i aftalen mellem dig og anbringende kommune.

Befordringsgodtgørelsen kan både være skattepligtig og fritaget for skat.

Landsretten har i en kendelse fra 19. december 2003 givet en familieplejer medhold i, at i en konkret sag var befordringsgodtgørelsen skattefri. Plejefamilien kørte hver dag plejebarnet til skole, og den kommunale skattemyndighed havde besluttet, at befordringsgodtgørelsen som følge af de normale regler på området var skattepligtig efter de første 60 dage. Men Landsskatteretten fastslog, at da det på grund af plejebarnets adfærd og pasningsbehov var nødvendigt for familieplejeren at være sammen med barnet på vej til og fra skole, blev bilen dermed en 'rullende arbejdsplads' for familieplejeren, hvilket gjorde befordringsgodtgørelsen skattefri.

Erstatning og forsikringsforhold

Der bør i kontrakten tages højde for skader (både person og indbo), der opstår som følge af, at du har et plejebarn. I en række tilfælde anbefales det fra en start at lave en aftale i kontrakten om fordelingen af det økonomiske ansvar mellem kommunen og dig om dette.

Det anbefales at læse afsnittet om Forsikring inden du skriver kontrakt med kommunen. Her behandles under ét de gældende forsikrings- og erstatningsregler. Se i øvrigt afsnittet om Arbejdsskade.

Barsel

Familieplejere er omfattet af Lov om barsel (barselsloven). Det betyder, at du har ret til barselsdagpenge ved fravær under barselsorloven efter de gældende regler. Skriver du under på en kontrakt, hvor der i udgangspunktet ikke står noget om rettigheder i forbindelse med barsel, anbefales det, at dette tilføjes i kontrakten.

Derimod har du ikke – medmindre det fremgår af kontrakten – ret til løn under barsel (se også afsnittet om Barsel).

I forhold til den praktiske afvikling af barselsorlov har vi set flere eksempler på, at den anbringende kommune i de tilfælde, hvor en plejemor ønsker at holde barsel, lader kontrakten gå over til den anden plejeforælder.

Sygdom

Familieplejere er omfattet af lov om dagpenge ved sygdom. Det betyder, at du har ret til dagpenge ved sygdom efter de gældende regler. Skriver du under på en kontrakt, hvor der i udgangspunktet ikke står noget om rettigheder i forbindelse med sygdom, anbefales det, at dette tilføjes i kontrakten.

Derimod har du ikke – medmindre det fremgår af kontrakten – ret til løn under sygdom (se også afsnittet om Sygdom).

Det er typisk kun ved længerevarende sygdomsforløb, at vi har erfaring for, at familieplejere har gjort brug af sygedagpengereglerne. I disse tilfælde er der ligesom ved barsel indgået aftale med kommunen om, at kontrakten overføres til den anden plejeforælder.

Pension

Familieplejerne har ikke en overenskomstmæssig ret til en pensionsordning svarende til øvrige ansatte på det offentlige arbejdsmarked. Det betyder, at mange familieplejere kommer til at stå i en rigtig ubehagelig økonomisk situation, når de forlader arbejdsmarkedet.

Socialpædagogerne anbefaler kraftigt, at familieplejere sikrer, at de får indbetalt bidrag til en pensionsordning. Det kan ske på to måder. Den ene måde er, at det i forbindelse med kontraktindgåelsen eller genforhandlingen af en kontrakt aftales, at kommunen indbetaler bidrag til pensionsordningen. Den anden måde er, at familieplejeren selv skal oprette eller videreføre en eksisterende pensionsordning og indbetale til den.

Den første løsning – altså en arbejdsgiverbetalt pensionsordning – er klart at foretrække, da den ligestiller familieplejere med øvrige ansatte på arbejdsmarkedet. En undersøgelse blandt forbundets medlemmer på familieplejeområdet viser dog, at det kan være vanskeligt at få kommunerne med til en sådan aftale. Selv om KL opfordrer til, at pensionsspørgsmålet drøftes i forbindelse med kontraktindgåelsen, er det tilsyneladende svært at få pensionsindbetaling med i kontrakten.

I forhold til kommunale plejefamilier har vi erfaret, at nogle kommuner giver plejefamilien et eller to vederlag ekstra og åbner en mulighed for, at plejefamilien indbetaler til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning – dvs. at pensionsbidraget fratrækkes i den skattepligtige løn. Hvorvidt denne praksis også vil gøre sig gældende i forhold til specialiserede plejefamilier er endnu uvist.

Hvis du selv skal oprette eller videreføre din pension, er der en række valgmuligheder. Som medlem af Socialpædagogerne har du mulighed for at tegne pension i PKA uden at skulle afgive helbredsoplysninger (læs mere om din mulighed for PKA pension her).

Ferie

Familieplejere er som udgangspunkt, ifølge Arbejdsdirektoratet, lønmodtagere og dermed omfattet af ferieloven. Det vil sige, at du har samme ferierettigheder som andre lønmodtagere. Enhver anden aftale – for eksempel en sætning i kontrakten om at ferieloven ikke gælder for familieplejeren – er derfor ugyldig.

Dette forudsætter dog, at du som familieplejer ikke betragtes som selvstændig, hvilket vil sige ikke etablerer familiepleje som selvstændig virksomhed, idet ferieloven ikke gælder for selvstændigt erhvervsdrivende.

Socialpædagogerne anbefaler, at ferierettighederne fremgår af kontrakten, uanset at loven gælder.

Socialpædagogerne – og i øvrigt også KL – anbefaler, at punktet 'afholdelse af ferie' drøftes ved kontraktindgåelsen. For eksempel bør det komme på plads, om familieplejeren ønsker ferie uden plejebarnet. Rent juridisk er det familieplejerens suveræne ret selv at bestemme det, men samtidig er det kommunens ret (og pligt) at vurdere, om plejebarnet vil komme til at trives i en plejefamilie, hvor familien tager på ferie uden plejebarnet. Også KL erkender dog, at der kan være forhold, som gør det nødvendigt for plejefamilien at holde ferie uden plejebørn (læs alt om ferie her).

Opsigelsesvarsel

Familieplejere er ikke omfattet af funktionærloven eller en overenskomst, hvorfor opsigelsesvarslets længde alene afhænger af, hvad der er aftalt med kommunen.

Både Socialpædagogerne og KL anbefaler, at familieplejeren og anbringende kommune i kontrakten udtrykkeligt skriver, hvilke opsigelsesvarsler, der gælder for familieplejeren.

KL anbefaler i sin Familieplejehåndbog og i Vejledning til Gennemsnitsmodellen, at der i kontrakten indføjes en bestemmelse om et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage i de første tre måneder af plejeforholdet og derefter 30 dage til den 1. eller 15. i måneden.

Der er dog ikke noget til hinder for, at familieplejere og kommuner aftaler længere opsigelsesvarsler. Vær opmærksom på, at der i standardkontrakten er en formulering om, at ved en såkaldt faktisk afbrydelse af plejeforløbet beregnes opsigelsesfristen fra denne dag, medmindre andet aftales. Socialpædagogerne anbefaler, at du aftaler med kommunen, at al opsigelse skal være skriftlig af hensyn til sikring af din dagpengeret.

Genforhandling

Der vil normalt i kontrakten være en genforhandlingsklausul. KL anbefaler, at kontraktens vederlag genforhandles årligt. Dette er i familieplejerens interesse, hvis opgaven viser sig at være større eller mere krævende end først antaget, men omvendt kan kommunen også anvende genforhandlingsklausulen til at søge vederlagene reduceret under henvisning til, at opgaven er eller har udviklet sig til at være mindre end først antaget (læs mere om genforhandling her).

Hvis du honoreres efter en gennemsnitsmodel, vil der ikke ske genforhandling af vederlagene med mindre, der er tale om ekstraordinære situationer, eksempelvis at plejebarnet får særlige uforudsete problemer, hvorfor opgaven bliver væsentligt
tungere end antaget.

Bisidder

Som familieplejer har du ikke på samme måde som andre lønmodtagere eller ansatte i kommunen en tillidsrepræsentant, du kan tage med til lønforhandlinger eller andre ansættelsesretlige drøftelser. Men du kan tage en bisidder med til de samtaler med kommunen, der handler om dine egne forhold, herunder kontraktindgåelse, lønforhandlinger, afskedigelse mv. Når familieplejere har haft en bisidder fra den lokale kreds med til et møde med kommunen, er vi i Socialpædagogerne i nogle enkelte kommuner blevet mødt med en påstand om, at familieplejeren ikke kunne have bisidder med, da der skulle drøftes tavshedspligtbelagte oplysninger om plejebarnet.

Ansatte i Socialpædagogernes Landsforbund deltager ofte som bisiddere for medlemmer ansat på diverse kommunale og regionale tilbud. Ved disse møder bliver der også talt om borgerne, men der bliver altid talt om borgerne i anonymiseret form, så borgerne omtales altså ikke ved deres fulde navn. På tilsvarende vis kan plejebørn også omtales anonymiseret. Herved kan tavshedspligtproblematikken i forhold til bisidderadgangen løses.

Kontrakten i aflastning

På de fleste områder følger kontrakten i aflastningsforhold den kontrakt, som døgnplejefamilier indgår i. Men der er en række forhold, du som aflastningsfamilieplejer skal være specielt opmærksom på. Socialpædagogerne anbefaler, at du har fokus på følgende:

  • Antallet af døgn pr. måned, som aflastningen skal vare.
  • Hvordan skal antallet af 'døgn' beregnes? KL anbefaler, at man i kontrakten tager udgangspunkt i såkaldte 'hoteldøgn', hvor et døgn går præcist fra et givet klokkeslæt til samme klokkeslæt dagen efter. Kun i særlige tilfælde skal man ifølge KL bruge andre opgørelsesmetoder. Socialpædagogerne anbefaler, at du i stedet tager udgangspunkt i, hvorledes et aflastningsophold reelt påvirker din og din families rytme og planlægning – ofte vil det være mere rimeligt at beregne ud fra 'påbegyndte døgn'.
  • Ekstra ydelser, som skal dækkes i forbindelse med opholdet. Vær opmærksom på, at opholdet tit foregår i weekender/ferier, hvor forlystelsesbehovet kan være højere end i hverdagen.
  • Ferie – er der tale om ferie med løn, eller får du feriegodtgørelse?

For at læse mere om rollen som familieplejer, kan du dykke videre ned i vores håndbog. Her kan du blandt andet læse mere om dine rettigheder før, under og efter en anbringelse. 

Find håndbogen her
Bliv medlem