Kongres
Vinder af Socialpædagogernes Pris: Vi giver børnene mod på at kaste sig ud i livet
Socialpædagogernes Pris 2026 går til en arbejdsplads, der er kendetegnet ved en meget høj socialpædagogisk faglighed. Her formår socialpædagogerne i løbet af et ophold på kun 10 uger at skabe trygge relationer for børn, der bl.a. kæmper med skolefravær, mistrivsel og isolation – og giver dem dermed en ny start
10. november 2026
Forfatter: Lærke Øland Frederiksen
Foto: Nils Lund Pedersen
Et barn træder ind ad døren med hætten trukket godt op over hovedet og blikket slået helt ned. Barnet har været udsat for mobning og følt sig ensom – og har mistet troen på at kunne passe ind i fællesskabet.
Sådan ser det ofte ud, når et barn ankommer til Julemærkehjemmet Fjordmark, fortæller socialpædagog og tillidsrepræsentant Bitten Petz. Men i løbet af den første uge sker der noget.
– Han begynder at kigge op og får øje på de andre børn. Han begynder at tage imod, når nogen spørger, om han vil med ned i hallen. Og vi voksne bliver lige så stille lukket ind, når han har det svært. Efter et par uger begynder øjnene at lyse op og skuldrene at falde ned, fortæller hun.
Vinder fundet blandt 28 nominerede
Når de på Julemærkehjemmet Fjordmark spørger børnene, hvad der er det sværeste ved et ophold, så svarer størstedelen, at det er at skulle hjem igen, fortæller socialpædagog og forstander Jesper Lildholdt.
– Langt de fleste ender med at været rigtig glade for at være her, selvom de kommer med en modstand mod nye ting. De ender med at tro mere på sig selv og have mod på at kaste sig ud i livet, siger han.
Den indsats har gjort, at Bitten Petz har indstillet sin arbejdsplads til Socialpædagogernes Pris. Medlemmer af Socialpædagogerne har stemt om, hvem af de i alt 28 nominerede, der skulle have prisen. Og den 10. november blev vinderen afsløret på Socialpædagogernes kongres.
Vil du vide, hvordan socialpædagogerne på Julemærkehjemmet Fjordmark lykkes med deres indsats? Og have gode råd til, hvordan I kan gøre det samme på din arbejdsplads? Så læs med her.
Socialpædagogernes Pris
Socialpædagogernes Pris gives til en person, et team eller en arbejdsplads som i særlig grad:
- Har udvist høj socialpædagogisk faglighed
- Har bidraget til at udvikle det socialpædagogiske felt – og dermed skabt bedre støtte- og udviklingsmuligheder for mennesker med handicap, psykiske lidelser og udsatte børn, unge og voksne
- Og/eller styrket socialpædagoger som faggruppe
Med prisen følger en præmie på 40.000 kr. Det er Socialpædagogernes medlemmer, der har stemt om, hvem der skulle modtage prisen.
En ny historie
Inden børnene starter på Julemærkehjemmet Fjordmark, sætter socialpædagogerne sig ind i børnenes situation for at forstå, hvad børnene har med i bagagen.
– Men deres historie behøver ikke at fylde noget. Her får de lov til at skrive en ny historie om sig selv og dermed få en ny start. Vi kender deres historie, men det er ikke den, vi møder. Vi møder børnene med et positivt mindset og en tro på, at de godt kan deltage i de ting, vi laver her, siger Bitten Petz og forklarer hjørnestenene i deres måde at arbejde på:
#1 Struktur
På Julemærkehjemmet Fjordmark har de en meget struktureret hverdag, hvor alle børn skal deltage i både skole og forskellige fritidsaktiviteter og ture. Der er høje forventninger til, hvad børnene kan deltage i – ud fra en tillid til, at børnene kan mere end de selv tror – og de mange små succesoplevelser giver børnene en oplevelse af mestring.
#2 Fællesskab
På Julemærkehjemmet Fjordmark er der ingen børn, der får lov til at stå udenfor fællesskabet. Fællesskabet bliver bygget op omkring aktiviteter, hvor børnene er delt ind i grupper, som socialpædagogerne har valgt. Det er meget vigtigt for børnene, fordi mange er vant til at blive valgt fra i en gruppe. Derfor er det trygt at være i en lille gruppe, som er styret af en voksen.
Hvad er en kongres?
Kongressen er Socialpædagogernes øverste beslutningsorgan og dermed organisationens øverste myndighed og består af 195 delegerede medlemmer.
Når kongressen træder sammen, diskuterer og beslutter de vigtige ting for Socialpædagogerne. Her bliver den daglige politiske ledelse bl.a. valgt, og der træffes beslutninger om organisationens fremtidige kurs.
#3 Relationer
Fordi børnene kun er på Julemærkehjemmet Fjordmark i 10 uger, skal socialpædagogerne være hurtige til at opbygge relationer, så de kan nå at sætte skub i en positiv udvikling. Det gør de ved at møde børnene positivt, også selvom børnene møder de voksne negativt de første 10-20 gange. Og det kræver, at socialpædagogerne er i stand til at se bag børnenes adfærd og forstå, hvad det er, barnet prøver at fortælle med den adfærd.
Høj socialpædagogisk faglighed
Den måde at arbejde på kræver meget af socialpædagogernes faglighed. Derfor er forstander Jesper Lildholdt og tillidsrepræsentant Bitten Petz meget opmærksomme på at skabe en god arbejdsplads, hvor dygtige socialpædagoger har lyst til at arbejde i lang tid.
– Vi står stærkt, fordi vi alle er vigtige for kerneopgaven. Ikke kun socialpædagogerne, men alle lige fra pedellen til lærerne på vores interne skole, vores sekretær og de ansatte i køkkenet og vores opfølgningsafdeling. Alle bidrager i hverdagen. Tilsammen er vi et stærkt team, der har blik for, at vi med fælles indsats sikrer, at vi løser kerneopgaven bedst ved at arbejde sammen, siger Bitten Petz.
Og Jesper Lildholdt forklarer, hvordan de på Julemærkehjemmet Fjordmark har forsøgt at skabe de bedste rammer for et godt arbejdsmiljø og en høj faglighed:
#1 Uddannelse
Alle fastansatte i det daglige socialpædagogiske arbejde er udannede socialpædagoger. Det er vigtigt for ledelsen at nyansatte har en faglig ballast, som der kan blive bygget videre på, når de starter på Julemærkehjemmet Fjordmark.
LÆS OGSÅ: Kun 4 ud af 10 er uddannede – nu lancerer Socialpædagogerne en national rekrutteringsplan
#2 Efteruddannelse
Alle socialpædagoger har været eller skal på efteruddannelse i neuroaffektiv udviklingspsykologi, som er det fælles faglige fundament for det socialpædagogiske arbejde på Julemærkehjemmet Fjordmark. Derudover er der en årlig temadag, hvor fagligheden kan blive udviklet eller genopfrisket.
#3 Supervision
Socialpædagogerne har jævnligt supervision, hvor de fx bruger de neuroaffektive kompasser til at forstå børnene og se bag deres adfærd. Det er også et rum, hvor de kan udforske deres egen selvagens i forskellige situationer med børnene.
LÆS OGSÅ: Forstå neuroaffektiv udviklingspsykologi: Den sansende, følende og tænkende hjerne
#4 Sparring
Det har en høj prioritet, at socialpædagogerne har tid til sparring. Det er sat i system til teammøder og børnekonferencer, men sker også i hverdagen, når der er overlap mellem de forskellige vagter, og når en af socialpædagogerne støder ind i en udfordring med et barn og undersøger det nysgerrigt sammen med en kollega.