Gå til indhold

OK26-resultater: Socialpædagoger i kommuner

Overenskomstforhandlingerne om kommunalt ansatte socialpædagogers løn og arbejdsvilkår de kommende tre år er afsluttet. Her finder du alt, du skal vide om resultaterne, før du stemmer.

Fælles for det kommunale område

Der er aftalt en samlet økonomisk ramme på 9,4 pct. over tre år, som både indeholder generelle lønstigninger og midler til forskellige puljer og formål. Det er f.eks. organisationsmidler, puljer til ledere, rekruttering og lavtløn (løntrin 13-16). Oven i den samlede økonomiske ramme er der 650 mio.  kroner til løn fra trepartsaftalen i 2023. Af disse midler går en del til lokal løndannelse.

Generelle lønstigninger
Der er afsat 6,27 pct. til generelle lønstigninger. Disse udmøntes over tre år, og første lønstigning på 2,4 pct. kommer allerede 1. april 2026. Det er forventningen, at prisstigningerne generelt i samfundet vil være på 4,37 pct. i overenskomstperioden. Lønnen kommer altså til at stige mere end priserne, og dermed kan alle kommunalt ansatte se frem til en reallønsfremgang.

Puljer
Derudover er socialpædagoger omfattet af en rekrutteringspulje, og socialpædagogiske ledere, der er på lederoverenskomsten, bliver omfattet af en lederpulje. Det vil medføre ekstra lønkroner til de grupper.

Organisationsmidler
Ud af den samlede ramme på 9,4 pct. har Socialpædagogerne haft 2 pct. til vores egne overenskomster. Disse er brugt til en række forbedringer af løn, arbejdstid, pension og andre emner, der er særligt tilpasset det socialpædagogiske arbejdsområde. Disse forbedringer udmøntes pr. 1. april 2027.  

Der etableres en ny fritvalgsordning, som skal skabe øget fleksibilitet for den enkelte medarbejder, der selv kan vælge mellem løn, pension og fridage. På fritvalgsordningen samles den eksisterende 6. ferieuge, de eksisterende seniordage samt en ny fritvalgsdag til ansatte, der hverken har ret til omsorgsdage eller seniordage. De indbetalte midler kan anvendes til løn, pension eller frihed efter eget valg. Ordningen træder i kraft 1. januar 2028 og erstatter den opsparingskonto, der blev indført ved OK24, hvor man kunne overføre de timer fra den 6. ferieuge, som man ikke havde afholdt. 

Muligheden for at blive hjemme og passe syge børn bliver udvidet fra to til fire dage. Hvor man i dag har barnets første og anden sygedag, vil man fremover også kunne holde fri med løn den dag, hvor barnet bliver sendt sygt hjem fra institution eller skole, og man vil kunne holde barnets tredje sygedag.

Barselsvilkårene for forældre forbedres på en række punkter, herunder bl.a. to ekstra ugers forældreorlov med løn. Hvor man i dag har seks uger, der kan deles mellem forældrene, vil der fremover være 8 uger til deling. Sociale forældre og far/medmor får ret til barsel med løn inden for de første 10 uger, og der er forbedrede lønrettigheder ved børns hospitalsindlæggelse og ret til orlov ved akutpleje af spædbarn, forbedrede lønrettigheder for aleneforældre med eneforældremyndighed, mv.

Der er ca. 500 mio. kroner i 2026 og 2027 til øget brug af lokal løn. Midlerne skal understøtte trepartsaftalen om en mere bæredygtig og fleksibel løndannelse. Der er også indgået en ny lokallønsaftale, som giver tillidsrepræsentanter og den faglige organisation bedre vilkår, når de skal forhandle løn lokalt. Der er aftalt nye rammer for tidsfrister for lokale forhandlinger og bedre vilkår for udlevering af oplysninger i forbindelse med nyansættelser og de årlige lønforhandlinger. 

Deltids- og fuldtidsansatte ligestilles vedr. overarbejdsbetaling for merarbejde: Deltidsansatte, der arbejder ud over den aftalte arbejdstid, får fremover overtidsbetaling på samme måde som fuldtidsansatte.

Fokus på livsfaser og livssituationer: Der indføres en ret til at anmode om en samtale i forbindelse med livsfaser eller livssituationer, der kan have betydning for trivslen eller tilknytningen til arbejdspladsen.  

Fokus på forebyggelse af arbejdsrelateret vold, trusler og chikane: Indsatsen fra OK24 videreføres og udbygges.  

Fokus på det psykiske arbejdsmiljø: Parterne viderefører og udbygger den fælles indsats SPARK (Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne – parternes støtte til lokal dialog og handling). 

Kompetenceudvikling i psykisk arbejdsmiljø: Flere ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter skal deltage i TRIO-uddannelsen i psykisk arbejdsmiljø. 

Midler til efter- og videreuddannelse: Den Kommunale Kompetencefond bliver fyldt op med cirka 6 mio. kr. i varige midler – og cirka 4 mio. kr. i engangsmidler. Det er midler, der skal bruges til efter- og videreuddannelse af medarbejdere på socialområdet. 

Fortsat finansiering af Tryghedspuljen: Her kan medarbejdere, der er blevet afskediget pga. besparelser eller arbejdsmangel, søge om midler til kompetenceudvikling, karriererådgivning mv. 

Alle beløb er i 1. februar 2026 niveau og stiger derfor i overenskomstperioden med de generelle lønstigninger på 6,27 pct.

Lønstigningen er for en fuldtidsansat inkl. de aftalte lønstigninger i hele OK26 perioden, før skat,  inkl. pension og ekskl. feriegodtgørelse og særydelser.

Døgnoverenskomsten

Generelle lønstigninger: Der er aftalt generelle lønstigninger til alle kommunalt ansatte på 6,27 pct. over tre år. Den første lønstigning gælder fra 1. april 2026, hvor lønnen stiger 2,4 pct. 

Forhøjelse af grundlønstillæg for socialpædagoger i basisstillinger: Ud over de generelle lønstigninger er der aftalt en forhøjelse af grundlønstillægget for socialpædagoger i basisstillinger svarende til cirka 460 kr. om måneden for en fuldtidsansat. Lønstigningen kommer 1. april 2027.  

Nyt kvalifikationstillæg til socialpædagoger med 15 års anciennitet: Ud over de generelle lønstigninger er der aftalt et nyt kvalifikationslønstillæg til socialpædagoger i basisstillinger med 15 års anciennitet svarende til cirka 370 kr. om måneden for en fuldtidsansat. Lønstigningen kommer 1. april 2027. 

Forhøjelse af grundlønstillæg for konsulenter og mellemledere: Ud over de generelle lønstigninger er der aftalt en forhøjelse af grundlønstillægget for socialpædagogiske konsulenter, familieplejekonsulenter og mellemledere svarende til cirka 760 kr. om måneden for en fuldtidsansat. Lønstigningen kommer 1. april 2027. 

Forhøjelse af grundlønstillæg for afdelingsledere: Ud over de generelle lønstigninger er der aftalt en forhøjelse af grundlønstillægget for afdelingsledere, der i dag er på løntrin 36 og får et grundlønstillæg på 15.927 kr. (2000-niveu) om måneden. Deres tillæg stiger med 1.160 kr. om måneden for en fuldtidsansat. Lønstigningen kommer 1. april 2027.

For socialpædagoger i basisstillinger hæves pensionen fra 14,95 pct. til 15,10 pct. Forhøjelsen sker pr. 1. april 2027. 

Forhøjelse af nattillæg: Når du skal arbejde om natten, får du et ulempetillæg for nattjeneste. Det stiger med 0,5 procentpoint til 33 pct. af timelønnen, så det er ens med aftentillægget. Forhøjelsen sker pr. 1. april 2027. 

Forhøjelse af tillæg for inddraget fridøgn: Når du får inddraget et fridøgn med kortere varsel end 14 dage, får du et tillæg. Det forhøjes med 28 kr. til cirka 760 kr.  pr. 1. april 2027. 

Forhøjet tillæg for inddragelse af søgnehelligdagsfrihed: Når du får inddraget en søgnehelligdagsfrihed med kortere varsel end 14 dage, får du et tillæg. Det forhøjes med 16 kr. til cirka 740 kr. pr. 1. april 2027. 

Forbedrede vilkår ved tilkald under rådighedstjeneste: Det er aftalt, at der ikke længere sker modregning, hvis du bliver tilkaldt, mens du har rådighedstjeneste fra bolig. Ændringen sker pr. 1. april 2027. 

Forhøjede vederlag under koloniophold og ferierejser for grupper: Vederlaget for hverdage og søn- og helligdage stiger med cirka 160 kr. til cirka 500 kr. for hverdage og 840 kr. for søn- og helligdage. Forhøjelserne sker pr. 1. april 2027. 

Fokus på gode introforløb for nyuddannede: Det er aftalt, at der skal sættes fokus på, at en god introduktion er vigtigt for at give nyuddannede og nyansatte socialpædagoger med begrænset branchekendskab en god start på arbejdslivet og understøtte arbejdsglæde, rekruttering og fastholdelse.

Mulighed for højere individuel arbejdstid: Det er aftalt, at der skal være mulighed for, at du kan aftale med din arbejdsgiver, at din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kan forøges til maksimalt 42 timer pr. uge. Du får også løn for 42 timer pr. uge, det skal ske inden for gældende arbejdstidsregler og kun efter frivillig aftale. Det er en forsøgsordning aftalt ved OK24, der bliver gjort permanent.

PFF-overenskomsten

Generelle lønstigninger:

Der er aftalt generelle lønstigninger til alle kommunalt ansatte på 6,27 pct. over tre år. Den første lønstigning sker 1. april 2026, hvor lønnen stiger 2,4 pct. 
 
Forhøjelse af grundlønstillæg:

Ud over de generelle lønstigninger er der aftalt en forhøjelse af grundlønstillægget svarende til cirka 700 kr. om måneden for en fuldtidsansat. Lønstigningen kommer 1. april 2027. 

Pensionsbidraget forhøjes fra 15,59 pct. til 16,10 pct. Forhøjelsen sker pr. 1. april 2027.

Fokus på gode introforløb for nyuddannede:

Det er aftalt, at der skal sættes fokus på, at en god introduktion er vigtigt for at give nyuddannede og nyansatte socialpædagoger med begrænset branchekendskab en god start på arbejdslivet og understøtte arbejdsglæde, rekruttering og fastholdelse. 
 
Mulighed for højere individuel arbejdstid:

Det er aftalt, at der skal være mulighed for, at du kan aftale med din arbejdsgiver, at din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kan forøges til maksimalt 42 timer pr. uge. Du får også løn for 42 timer pr. uge, det skal ske inden for gældende arbejdstidsregler og kun efter frivillig aftale. Det er en forsøgsordning aftalt ved OK24, der bliver gjort permanent. 

Lederoverenskomsten

Der er aftalt generelle lønstigninger til alle kommunalt ansatte på 6,27 pct. over tre år. Den første lønstigning sker 1. april 2026, hvor lønnen stiger 2,4 pct.

Ud over de generelle lønstigninger er der aftalt et nyt grundlønstillæg for ledere svarende til cirka 1.350 kr. om måneden for en fuldtidsansat. Lønstigningen kommer 1. april 2027.

Supplerende fritvalgsbidrag:

Ledere får et supplerende månedligt fritvalgsbidrag på 1,32 pct. svarende til cirka 700 kr. Pengene kan man selv disponere over via sin fritvalgsordning. Bidraget er ikke pensionsgivende. Bidraget er med virkning fra 1. januar 2028. 
 
Midlertidigt løntillæg:

I perioden fra 1. april 2027 til 31. december 2027 ydes et midlertidigt månedligt tillæg på 1,38 pct. (svarende til cirka 730 kr.) af den pensionsgivende løn. Bidraget er ikke pensionsgivende. Tillægget gives midlertidigt, indtil fritvalgsordningen træder i kraft.

Lønstigningen er for en fuldtidsansat inkl. de aftalte lønstigninger i hele OK26 perioden, før skat,  inkl. pension og ekskl. feriegodtgørelse og særydelser.

Socialpædagoger i særlige stillinger

Generelle lønstigninger:

Der er aftalt generelle lønstigninger til alle kommunalt ansatte på 6,27 pct. over tre år. Den første lønstigning sker 1. april 2026, hvor lønnen stiger 2,4 pct. 
 
Forhøjelse af grundlønstillæg:

Ud over de generelle lønstigninger er der aftalt en forhøjelse af grundlønstillægget svarende til cirka 585 kr. om måneden for en fuldtidsansat. Lønstigningen kommer 1. april 2027. 

Pensionsbidraget forhøjes fra 15,96 pct. til 16,50 pct. Forhøjelsen sker pr. 1. april 2027.

Fokus på gode introforløb for nyuddannede:

Det er aftalt, at der skal sættes fokus på, at en god introduktion er vigtigt for at give nyuddannede og nyansatte socialpædagoger med begrænset branchekendskab en god start på arbejdslivet og understøtte arbejdsglæde, rekruttering og fastholdelse. 
 
Mulighed for højere individuel arbejdstid:

Det er aftalt, at der skal være mulighed for, at du kan aftale med din arbejdsgiver, at din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kan forøges til maksimalt 42 timer pr. uge. Du får også løn for 42 timer pr. uge, det skal ske inden for gældende arbejdstidsregler og kun efter frivillig aftale. Det er en forsøgsordning aftalt ved OK24, der bliver gjort permanent. 

Omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter

Generelle lønstigninger:

Der er aftalt generelle lønstigninger til alle kommunalt ansatte på 6,27 pct. over tre år. Den første lønstigning sker 1. april 2026, hvor lønnen stiger 2,4 pct. 
 
Forhøjelse af grundlønstillæg for omsorgs- og pædagogmedhjælpere:

Ud over de generelle lønstigninger er der aftalt en forhøjelse af grundlønstillægget for omsorgs- og pædagogmedhjælpere. Grundlønstillægget udgør cirka 89 kr. om måneden for en fuldtidsansat. Lønstigningen kommer 1. april 2027. 
 
Forhøjelse af grundlønstillæg for pædagogiske assistenter:

Ud over de generelle lønstigninger er der aftalt en forhøjelse af grundlønstillægget for pædagogiske assistenter. Grundlønstillægget udgør cirka 86 kr. om måneden for en fuldtidsansat. Lønstigningen kommer 1. april 2027. 
 
Nyt kvalifikationslønsforløb for omsorgs- og pædagogmedhjælpere:

I dag får omsorgs- og pædagogmedhjælpere et kvalifikationsforløb, når de har 2 og 4 års erfaring. Fremover får man det, når man har 3 og 6 års erfaring. 
Omsorgs- og pædagogmedhjælpere med 3 års erfaring får en grundlønsstigning på cirka 135 kr. om måneden. Omsorgs- og pædagogmedhjælpere med 6 års erfaring får en grundlønsstigning på cirka 162 kr. om måneden. 
 
Nyt kvalifikationslønsforløb for pædagogiske assistenter:

I dag får pædagogiske assistenter et kvalifikationsforløb, når de har 2 og 4 års erfaring. Fremover får man det, når man har 3 og 6 års erfaring. 
Pædagogiske assistenter med 3 års erfaring får en grundlønsstigning på cirka 95 kr. om måneden. Pædagogiske assistenter med 6 års erfaring får en grundlønsstigning på cirka 270 kr. om måneden. 
 
Nyt kvalifikationstillæg til omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter med 8 års anciennitet:

Ud over de generelle lønstigninger er der aftalt et nyt kvalifikationslønstillæg til omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter med 8 års anciennitet svarende til cirka 484 kr. om måneden for en fuldtidsansat. Lønstigningen kommer 1. april 2027. 

Forbedret pension til omsorgs- og pædagogmedhjælpere:

For omsorgs- og pædagogmedhjælpere hæves pensionen fra 13,70 pct. til 15 pct. Forhøjelsen sker pr. 1. april 2027.  
 
Forbedret pension til pædagogiske assistenter:

For pædagogiske assistenter hæves pensionen fra 14,10 pct. til 15 pct. Forhøjelsen sker pr. 1. april 2027 

Forhøjelse af nattillæg:

Når du skal arbejde om natten, får du et ulempetillæg for nattjeneste. Det stiger med 0,5 procentpoint til 33 pct. af timelønnen, så det er ens med aftentillægget.  Forhøjelsen sker pr. 1. april 2027. 
 
Forhøjelse af tillæg for inddraget fridøgn:

Når du får inddraget et fridøgn med kortere varsel end 14 dage, får du et tillæg. Det forhøjes med 28 kr. til cirka 760 kr. pr. 1. april 2027. 
 
Forhøjet tillæg for inddragelse af søgnehelligdagsfrihed:

Når du får inddraget en søgnehelligdagsfrihed med kortere varsel end 14 dage, får du et tillæg.  Det forhøjes med 16 kr. til cirka 740 kr. pr. 1. april 2027. 
 
Forbedrede vilkår ved tilkald under rådighedstjeneste:

Det er aftalt, at der ikke længere sker modregning, hvis du bliver tilkaldt, mens du har rådighedstjeneste fra bolig. Ændringen sker pr. 1. april 2027. 
 
Forhøjede vederlag under koloniophold og ferierejser for grupper:

Vederlaget for hverdage og søn- og helligdage stiger begge med 160 kr. til cirka 500 kr. for hverdage og 840 kr. for søn- og helligdage. Forhøjelserne sker pr. 1. april 2027.  

Fokus på gode introforløb for nyuddannede:

Det er aftalt, at der skal sættes fokus på, at en god introduktion er vigtigt for at give nyuddannede og nyansatte socialpædagoger med begrænset branchekendskab en god start på arbejdslivet og understøtte arbejdsglæde, rekruttering og fastholdelse. 
 
Mulighed for højere individuel arbejdstid:

Det er aftalt, at der skal være mulighed for, at du kan aftale med din arbejdsgiver, at din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kan forøges til maksimalt 42 timer pr. uge. Du får også løn for 42 timer pr. uge, det skal ske inden for gældende arbejdstidsregler og kun efter frivillig aftale. Det er en forsøgsordning aftalt ved OK24, der nu bliver gjort permanent. Aftalen om højere individuel arbejdstid kan først indgås efter 3 måneders ansættelse. 

Pædagogstuderende i lønnet praktik

Der er aftalt generelle lønstigninger til alle kommunalt ansatte på 6,27 pct. over tre år. Den første lønstigning sker 1. april 2026, hvor lønnen stiger 2,4 pct. Det gælder også dig som pædagogstuderende i praktik.

Udover de generelle lønstigninger er der aftalt en forhøjelse af lønnen til studerende i praktik svarende til cirka 450 kr. pr. måned. Forhøjelsen sker pr. 1. april 2027.

Samlet stiger lønnen for pædagogstuderende i OK26-perioden med 1.350 kroner om måneden.

Det er aftalt, at der skal sættes fokus på gode praktikforløb, herunder indsamles mere viden og konkrete eksempler på gode og velfungerende praktikforløb.

Det er aftalt, at der under den lønnede praktik skal tages hensyn til, at den studerende er under uddannelse og så vidt muligt ikke planlægges med arbejde på eksamensdagen. 

Lønstigningen er for en fuldtidsansat inkl. de aftalte lønstigninger i hele OK26 perioden, før skat,  inkl. pension og ekskl. feriegodtgørelse og særydelser.

Bliv medlem