Neuropsykologi
3 ting, du skal vide om teenage-hjernen
Er dit plejebarn i gang med – eller på vej ind i puberteten? Så giver hjerneekspert Ann E Knudsen dig her tre tips om teenagehjernen, der er særlig relevante for plejefamilier
30. juni 2026
Forfatter: Maria Rørbæk
Foto: Kirsten Adler
Viden om hjernen og hjernens udvikling kan have relevans for dit arbejde som plejeforælder med et teenagebarn.
Sådan lyder det fra den neuropsykologiske ekspert Ann E Knudsen, der i maj gæstede Socialpædagogernes landskonference for plejefamilier.
LÆS OGSÅ: Forstå hjernen hos det omsorgssvigtede barn: 3 råd fra hjerneeksperten
Her fremhæver hun tre vigtige informationer om teenage-hjernen, du med fordel kan lære at kende:
Tidligere omsorgssvigt kan stadig påvirke hjernen
Hvis du har haft dit plejebarn længe, kan det være svært at forstå, hvis plejebarnet pludselig får store udfordringer i puberteten. For hvordan kan det ske, når du nu har gjort så stor en indsats?
Men selv om du har haft barnet i pleje i mange år, kan hjernen være påvirket af tidligt omsorgssvigt. Hjernens udvikling bliver nemlig i høj grad påvirket af omgivelserne.
Hvis et lille barn lever i et stressende og måske voldeligt miljø, går hjerneudviklingen i et ’overlevelselsesmode,’ hvor der skabes færre forbindelser til det limbiske system, som populært sagt kaldes ’den følelsesmæssige intelligens.’
På kort sigt er det en fordel, fordi barnet ikke i så høj grad mærker psykisk smerte. På længere sigt er det en udfordring, fordi barnet så kan få sværere ved at agere socialt og følelsesmæssigt.
LÆS OGSÅ: Inger Thormann: Sådan bruger du spædbarnsterapi til at støtte børn med tidlige traumer
Selvindsigt vokser i puberteten
Omkring puberteten sker der en modning af hjernen, den såkaldte myelinisering af pandelapperne, der gør den unge i stand til at erkende ting om sig selv og sine omgivelser på en helt ny måde.
Det betyder, at barnet kan få en ny selvindsigt og fx forstå omfanget af de biologiske forældres svigt. Ikke fordi, der er nogen, der fortæller det til barnet, men fordi barnet selv bliver i stand til at lægge brikkerne sammen.
Og for mange plejebørn er den selvindsigt voldsom at bære, fordi svigtet har været så stort. Det kan føre til en enorm vrede, der ofte retter sig mod dem, der er tættest på, nemlig plejeforældrene.
LÆS OGSÅ: Teenager i plejefamilien? Få Bo Hejlskovs 4 råd til at bevare den gode relation
Hjernen kan altid udvikle sig
Den gode nyhed er, at det aldrig er for sent. Selv om en hjerne har udviklet sig anderledes, så der fx er skabt færre forbindelser til bestemte områder, er det altid muligt at skabe nye forbindelser. Det kan bare være svært og tage lang tid.
Hvis et barn har lært at lukke følelsesmæssigt ned, er det også muligt at lære at lukke følelsesmæssigt op.
Ann E Knudsen understreger, at der aldrig er en formel, der gælder for alle, og hver teenager skal mødes på sin egen måde. Men der kan fx dannes nye forbindelser til det limbiske system, når barnet føler sig elsket, værdsat og rummet.
Fakta om Ann E. Knudsen
Ann E. Knudsen er uddannet cand.mag og lektor i dansk og psykologi. Hun har specialiseret sig i hjernen og hjernens udvikling og har blandt andet skrevet en række bøger om emnet såsom:
Teenagehjerner – er der nogen hjemme?
Læs mere på www.ann-e-knudsen.dk