Selvregulering
Styrk dit plejebarns selvregulering med 5 trin
Vil du gerne styrke dit plejebarns evne til at regulere nervesystemet og berolige sig selv? Så er det en god ide at skabe situationer, hvor plejebarnet skiftevis oplever spænding og ro. Her forklarer ergoterapeut Connie Nissen, hvordan du konkret kan arbejde i fem trin
16. juni 2026
Forfatter: Maria Rørbæk
Foto: Privat
Har dit plejebarn svært ved at regulere sine følelser, så de afstemmes med omgivelserne? Sådan at det populært sagt fx har en meget kort lunte og pludselig farer op? Eller sådan at det bliver vildt utålmodigt og næsten ikke kan udholde at stå i en kø? Så kan barnet have gavn af at træne reguleringen af nervesystemet.
Sådan lyder det fra ergoterapeut Connie Nissen, der var en af oplægsholderne på Landskonferencen for plejefamilier 2026.
Et velreguleret nervesystem er kendetegnet ved, at du følelsesmæssigt kan køre op og ned på en måde, der er afstemt med omgivelserne, så du fx reagerer på potentiel fare, men også hurtigt kan berolige dig selv, når faren er væk – eller når det, du troede var farligt, viser sig at være ufarligt.
– Det gælder ikke for alle plejebørn, men mange har et ureguleret nervesystem, fordi de i fostertilstanden eller under opvæksten har været omgivet af voksne med uregulerede nervesystemer. Menneskers nervesystemer påvirker nemlig hinanden, så både ro og uro forplanter sig, og et lille barn lærer at berolige sig selv, når det bliver beroliget af en omsorgsperson, siger Connie Nissen.
LÆS OGSÅ: Sådan støtter du selvregulering: 3-trinsguide fra Susan Hart
Træn spænding og ro
Heldigvis kan man træne reguleringen af nervesystemet ved gentagne gange at være i situationer, hvor man veksler mellem spænding og ro, sådan som man fx gør, når man vinterbader og først mærker spændingen ved at skulle ned i det kolde vand og derefter roen i den varme sauna.
– Når du er sammen med dit plejebarn, kan du være opmærksom på situationer, der giver mulighed for at opleve denne vekselvirkning mellem spænding og ro, og så kan du prøve at forstærke begge følelser, siger Connie Nissen.
De konkrete aktiviteter kan være meget forskellige og afhænger af barnets alder, men det er vigtigt, at du er sammen med barnet og ser barnet.
Uanset om barnet springer ned fra noget højt, kører ned af en kælkebakke, dypper sig i vinterbadet eller prøver en vild forlystelse i Tivoli, anbefaler Connie Nissen fem trin:
Klargøring
Barnet gør sig klar til udfordringen og er fx klar til at springe fra vippen. Barnet mærker spændingen i kroppen lige inden, det springer.
Kontakt
Du har kontakt med barnet og viser, at du ser barnet. Fx ved at sige: 'Hold da op hvor er du højt oppe. Jeg tror, det giver et kæmpe plask!'
Her er Connie Nissens mantra: Kontakt før handling. Barnet skal ikke bare springe, det skal først have kontakten.
LÆS OGSÅ: Brug for ro på dit nervesystem? Følg Connie Nissens 4 råd
Forstærkning
Du forstærker barnets oplevelse af spænding ved fx at trække tiden og sige: ’Er du klar? Jeg tæller! En, to, tre….’
Forløsning
Barnet klarer udfordringen og I deler en fælles løssluppenhed. Du deler barnets glæde og siger fx: 'Manner du klarede den! Du sprang så højt oppe fra! Det har du aldrig gjort før.'
Ro
Barnet falder til ro igen og du sætter ord på ved fx at sige: ’Ah, nu kan du slappe af igen.’ Og så begynder I måske forfra.
LÆS OGSÅ: Forstå hjernen hos det omsorgssvigtede barn – 3 råd fra Ann E. Knudsen
Connie Nissen understreger, at du selvfølgelig ikke skal bringe barnet ud i farlige situationer, men det må gerne være situationer, der føles lidt udfordrende.
Husk også at det ikke gør noget, hvis barnet ikke gennemfører aktiviteten, men fx går ud på vippen for så at vende om. Så kan du støtte barnet i en accept af, at det også er OK at mærke efter og lade være, når noget bliver for ubehageligt.
Det er ikke selve handlingen, der er den vigtige, men oplevelsen af spænding og afspænding.