Forstå hjernen hos det omsorgssvigtede barn: 3 råd fra hjerneeksperten
Hvordan styrker du trivslen hos anbragte børn, som har været udsat for omsorgssvigt? Ét sted at starte er at få en større forståelse af, hvordan omsorgssvigt kan påvirke hjernen – og her får du 3 råd fra neuropsykologisk ekspert Ann E. Knudsen
10. marts 2026
Forfatter: Maria Rørbæk
Foto: Kirsten Adler
Når den neuropsykologiske ekspert Ann E. Knudsen står på scenen til Landskonferencen for plejefamilier 27. maj 2026, er det under overskriften ’Forstå hjernen – styrk trivslen’.
Her kan plejefamilier glæde sig til at fordybe sig i børns og unges hjerner, og hvordan hjernen former børnenes perspektiver, reaktioner og livsverden – men lad os tyvstarte lidt.
Ann E. Knudsen har nemlig tre gode råd til dig, der arbejder med udsatte børn og unge, uanset om du er plejeforælder eller socialpædagog på fx børne-/ungehjem.
De kommer her:
Vær obs på at omsorgssvigt forandrer hjernen
Hjerner udvikler sig forskelligt afhængigt af omgivelserne, og omsorgssvigt kan medføre varige forandringer i hjernen – også når omsorgssvigtet er sket meget tidligt i livet og sågar i fostertilstanden.
Hvis et barn vokser op i et meget stressende og uroligt miljø, hvor der fx er vold, vil hjernen populært sagt koncentrere sig om at udvikle det allermest basale, der skal til for at overleve, fx hjerneforbindelser, der sikrer vejrtrækningen. Og der vil blive skabt færre forbindelser til andre dele af hjernen.
Det kan fx betyde, at der dannes færre forbindelser til pandelapperne, der blandt meget andet bruges i forbindelse med impulskontrol.
LÆS OGSÅ: Susan Hart: Sådan støtter du et barn til mere selvregulering
Hav realistiske forventninger
Hvis der er sket varige forandringer i barnets hjerne, giver det ikke mening, at forvente, at det skal klare sig lige så godt som gennemsnittet. Accepter at udviklingen kan være forsinket, det er helt almindeligt.
I stedet for at sætte et succeskriterie op om, at barnet skal klare sig gennemsnitligt, opfordrer Ann E. Knudsen til at måle succesen ud fra om barnet klaret sig godt i forhold til udgangspunktet.
LÆS OGSÅ: Plejemor: "Jeg er så stolt over, hvor meget vores plejesøn har udviklet sig"
Hvem er Ann E. Knudsen?
Ann E. Knudsen er uddannet cand.mag og lektor i dansk og psykologi. Hun har specialiseret sig i hjernen og hjernens udvikling og har blandt andet skrevet en række bøger om emnet.
Læs mere på www.ann-e-knudsen.dk
Giv ikke op
Hjernen kan udvikle sig hele livet. Så selv om der fx fra start er dannet færre forbindelser til pandelapperne, kan nye forbindelser dannes senere.
Du kan stimulere hjernens udvikling på et utal af måder, fx med sang, musik og motorisk træning.
Og nogle gange kan det hjælpe at gøre noget helt andet end man plejer. Ann E. Knudsen har fx kendskab til danske børn, der har haft lettere ved at lære matematik på engelsk end på dansk, fordi man bruger en anden del af hjernen til fremmedsprog end til modersmålet.
Bliv medlem og få tryghed, netværk og juridisk hjælp
Plejefamilier hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.
6 kontante fordele ved at være medlem
- Billige forsikringer gennem Alka.
- Fagforeningsfradrag: Du kan trække 7000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
- Rabatter på mange varer og services med PlusKort.
- Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
- Lønforsikring, som dækker 80% af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
- Gratis krisehjælp hos Healthcare.