Har dit liv ændret sig? Der skal én ting til for, at dit arbejdsliv følger med

Tidligere har der været en tendens til at opdele arbejdslivet i tre faser: uddannelse, arbejde og pension – en forestilling som blev formet i en tid, hvor vi levede kortere, gik tidligere på pension og sjældent skiftede spor undervejs.

Men i dag bevæger mange sig gennem flere og skiftende livsfaser, som kan påvirke trivslen og tilknytningen til arbejdsmarkedet. Måske gælder det også dig?

Uanset om du er nyuddannet, midt i familielivet, ramt af overgangsalder eller tæt på pension, kan der opstå perioder, hvor dit arbejdsliv må indrettes anderledes, for at du kan få hverdagen til at hænge sammen.

Her forklarer en organisationspsykolog og en arbejdsmarkedsforsker dig hvorfor – og hvordan.

LÆS OGSÅ: 4 socialpædagoger: Sådan får vi et arbejdsliv, der følger med livet

Fleksibilitet er for alle

Behovet for fleksibilitet er hverken aldersbestemt eller knyttet til bestemte livsfaser. Ifølge organisationspsykolog Malene Friis Andersen går ønsket om et fleksibelt arbejdsliv på tværs af generationer og jobgrupper.

– Uanset om man er ung, midt i livet eller senior, efterspørger vi fleksibilitet. Det er bare forskelligt, hvad vi skal bruge fleksibiliteten til, siger Malene Friis Andersen, der i flere år har forsket i arbejdsmiljø.

Hun peger på, at særligt den tidsmæssige fleksibilitet og indflydelse på egen arbejdstid kan have stor betydning for trivsel, fastholdelse og forebyggelse af sygemeldinger. Og ofte er det ikke store ændringer, der skal til.

– Det kan være at møde lidt senere et par dage om ugen, så man kan nå at aflevere børnene i institution. Måske har man brug for at gå lidt før, så man kan besøge sine gamle forældre på plejehjem. Små justeringer, der kan gøre en stor forskel for oplevelsen af balance mellem arbejde og privatliv. 

Skab rum for fleksibilitet

Ud over den tidsmæssige fleksibilitet kan muligheden for hjemmearbejde og indflydelse på arbejdsopgaver også være noget, der kan øge medarbejdertrivslen.

Og selvom hjemmearbejde sjældent er en mulighed for socialpædagoger, fordi arbejdet oftest kræver fysisk tilstedeværelse, så er der rum for fleksibilitet, mener Malene Friis Andersen.

– Det er selvfølgelig et større puslespil at få arbejdsplaner til at gå op, men vi kan godt være mere kreative i forhold til at give medarbejdere indflydelse på deres arbejdstid. Nogle gange er det netop den fleksibilitet, der gør, at vi undgår stress og kan blive i jobbet, siger hun. 

Hun peger på, at arbejdspladserne også må tage ansvar for, at livet er andet end arbejde – og at forskellige livsfaser uundgåeligt spiller ind i arbejdslivet.

OK26 giver mere plads til livets faser 

Med OK26 er der indført flere tiltag, der skal gøre det lettere at tilpasse arbejdslivet til forskellige livssituationer – fx bedre muligheder for at passe dit syge barn og en ny fritvalgsordning. 

Og som noget nyt kan du som socialpædagog, der er regionalt eller kommunalt ansat, anmode arbejdspladsen om en livsfasesamtale, hvis en bestemt livssituation påvirker din trivsel eller tilknytning til arbejdspladsen.

Det kan fx være perioder med øget ansvar i privatlivet, helbredsmæssige forhold eller overvejelser om, hvordan arbejdslivet indrettes på længere sigt.

Et arbejdsliv i flere faser

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl er mu­ligheden for en livsfasesamtale et tegn på, at overenskomsterne føl­ger med tiden.

– Vi ser i stigende grad arbejds­livet som faser og ikke bare som en lige linje. Løn, arbejdstid og pension er stadig vigtige for løn­modtagerne, men fleksibilitet og balance mellem arbejdsliv og pri­vatliv fylder mere end tidligere, siger han og peger samtidig på, at udviklingen hænger sammen med bredere samfundsforandringer.

Vi lever længere og skal arbejde flere år, samtidig med at mere an­svar i dag ligger hos den enkelte og familien.

– Meget af den støtte, man tid­ligere kunne læne sig op ad – fx bedsteforældre, der kunne træde til i hverdagen – findes ikke i samme grad i dag, fordi de stadig er en del af arbejdsmarkedet, siger han.

Husk fællesskabet

Skal samtalerne fungere i praksis, kræver det ifølge Malene Friis Andersen, at de ikke kun håndteres som individuelle aftaler mellem leder og medarbejder.

Midlertidige justeringer kan i perioder give mening, men hvis fleksibilitet udelukkende løses fra sag til sag, kan det skabe ubalance i arbejdsfællesskabet – særligt på arbejdspladser med vagtplaner og faste arbejdstider.

– Selvfølgelig skal der være mulighed for individuelle tilpasninger i en afgrænset periode. Men vil man arbejde mere systematisk med tidsmæssig fleksibilitet, der passer til forskellige livsfaser, er man nødt til at tænke det ind i fællesskabet, siger Malene Friis Andersen.

LÆS OGSÅ: Forsker: Derfor er indflydelse og fleksibilitet dit trumfkort