Gå til indhold

OK26

Hvornår stiger lønnen?

Med OK26 er alle socialpædagoger og socialpædagogiske ledere i kommuner og regioner sikret en lønstigning på mindst 6,27 pct. Se her, hvor meget din løn kommer til at stige, og hvornår du skal holde ekstra øje med lønsedlen

21. april 2026

Artikel
Topbillede_Lønseddel.png
Se hvornår lønstigningerne fra OK26 tikker ind på din konto.

Forfatter: Lærke Øland Frederiksen

Afstemningen om OK26-resultaterne i kommunerne og regionerne sluttede med et kæmpe JA til de nye overenskomstaftaler. Det betyder, at der er lønstigninger på vej til socialpædagoger og socialpædagogiske ledere.

Men hvornår kommer pengene? Og hvor mange? Få et overblik med de vigtigste nedslag her. 

1. april 2026

Socialpædagoger og socialpædagogiske ledere i kommuner og regioner får en lønstigning på 2,4 pct. Det er den første af de generelle lønstigninger, som er aftalt for alle offentligt ansatte. 

Lønstigningen gælder fra 1. april 2026, men pengene når ikke at blive udbetalt med april-lønnen. Arbejdsgiverne skal lige have tid til at ændre i deres lønsystemer, så du får lønstigningen med tilbagevirkende kraft.

Overenskomstforhandlingerne for socialpædagoger ansat i staten blev forsinkede pga. folketingsvalget. Deres afstemning er derfor endnu ikke afsluttet. Hvis de stemmer ja til OK26, får statsansatte socialpædagoger en lønstigning på 1,29 pct. fra 1. april 2026, som også bliver udbetalt med tilbagevirkende kraft.

LÆS OGSÅ: Forstå den nye fritvalgsordning

Har du prøvet Socialpædagogernes lønberegner?

Skal du snart til lønforhandling? Skal du til at skifte job? Eller vil du være sikker på, at du får den rigtige løn?

Socialpædagogernes lønberegner er et simpelt og effektivt værktøj, der hjælper dig med at sikre, at din grundløn og tillæg stemmer overens med din stilling og anciennitet.

Prøv lønberegneren

1. august 2026

Socialpædagoger ansat i staten får en lønstigning på 0,65 pct. – forudsat at der også bliver stemt ja til OK26 blandt statsansatte.

1. oktober 2026

Socialpædagoger og socialpædagogiske ledere i kommuner stiger med 0,66 pct.

Socialpædagoger og socialpædagogiske ledere i regioner stiger med 0,61 pct. 

LÆS OGSÅ: Bedre vilkår til dig med børn – få styr på dem på under fem minutter

1. april 2027

Socialpædagoger ansat i staten får en lønstigning på 1,88 pct. – forudsat at der også bliver stemt ja til OK26 blandt statsansatte.

Det er også 1. april 2027 organisationsmidlerne rulles ud i de forskellige overenskomster. Der blev afsat to pct. af den samlede økonomiske ramme til organisationsforhandlinger. De er blevet brugt til blandt andet lønstigninger på de forskellige overenskomster.

Se, hvad der helt præcis gælder for dig her: 

1. oktober 2027

Socialpædagoger og socialpædagogiske ledere i kommuner stiger med 0,75 pct.

Socialpædagoger og socialpædagogiske ledere i regioner stiger med 0,76 pct. 

1. april 2028

Socialpædagoger og socialpædagogiske ledere i kommuner stiger med 1,6 pct.

Socialpædagoger og socialpædagogiske ledere i regioner stiger med 1,76 pct.

Socialpædagoger i staten stiger med 2,55 pct. – forudsat at der også bliver stemt ja til OK26 blandt statsansatte. 

LÆS OGSÅ: Hvor meget stiger du egentlig i løn?

1. oktober 2028

Socialpædagoger og socialpædagogiske ledere i kommuner stiger med 0,7 pct.

Socialpædagoger og socialpædagogiske ledere i regioner stiger med 0,74 pct. 

Bliv medlem