Se listen med de vigtigste beslutninger: Det betyder de for dig

Kongressen vedtog i 2024, at der skulle laves en strategi for, hvordan Socialpædagogerne står tydelig, relevant og styrket nu og i fremtiden – og en ambition om at nå mindst 25 pct. af medlemmerne for at sikre et medlemsnært vidensgrundlag.

Siden har vi – gennem bl.a. medlemskald og et stemmemodul med mange besvarelser fra både medlemmer og ikke-medlemmer – fået et solidt indblik i, hvad der fylder blandt medlemmerne, og hvad der opleves som vigtigst i socialpædagogers arbejdsliv. 

Den viden koblet med alt det, vi ved om medlemmerne, er blevet anvendt i en strategi med seks strategiske pejlemærker frem mod 2034, som blev præsenteret af forbundsnæstforperson Gert Landergren Due.

– Vi har spurgt, vi har lyttet, og medlemmerne har talt. Det forpligter.  Nu skal vi som kongres, som fagforening, tage lederskabet på os. Det bliver på en måde vores landkort de næste otte år, sagde han.

Strategien blev enstemmigt vedtaget af de kongresdelegerede.

LÆS OGSÅ: Valgt til den politiske top: Se hvad Socialpædagogernes øverste ledelse vil kæmpe for

Hvert år mødes socialpædagoger fra alle dele af landet i deres respektive kreds for at træffe beslutninger om den lokale fagforenings arbejde.

På kongressen skulle de kongresdelegerede tage stilling til et forslag om, at der fremadrettet kun skal holdes generalforsamling i ulige år, hvor der er valg til kredsbestyrelsen – i lige år kan kredsbestyrelsen selv vælge, om der skal være generalforsamling, lød det i forslaget.

Da forslaget gjaldt vedtægtsændringer, krævede det 2/3 flertal. Kongressen stemte om forslaget, og forslaget blev forkastet.

Der blev desuden stillet et ændringsforslag om at fastholde generalforsamlinger hvert år, men at kredsbestyrelsen kan vælge ikke at afholde generalforsamling i lige år. Også her krævede det 2/3 flertal, og forslaget blev vedtaget.

Skal de politisk valgtes titler i fremtiden skiftes ud med kønsneutrale titler, så de fremover ender på ”-person” i stedet for –”mand”? Det forslag blev stillet på kongressen og diskuteret af de kongresdelegerede.

Der blev desuden stillet to ændringsforslag:

• At valgte i stedet hedder ”-leder” i deres titel, dvs. forbundsleder og vice forbundsleder, kredsleder og vice kredsleder.
• At valgte selv må vælge, om de vil hedde ”-person”, -”mand” eller ”-kvinde”.

Emnet har været til debat ved flere tidligere kongresser. Og det gav også denne gang anledning til en længere debat blandt de kongresdelegerede.

Herefter skred de delegerede til afstemning. Da forslagene gjaldt vedtægtsændringer, krævede det 2/3 flertal. Forslaget om kønsneutrale titler blev vedtaget. Der var derfor ikke grund til at stemme om de to ændringsforslag.

På Socialpædagogernes kongres i 2024 blev det besluttet at lægge ti kredse sammen til seks. Samtidig blev det besluttet at inddele kredsene i ti opstillingskredse, som skulle sikre geografisk repræsentation.

Men på dette års kongres blev det foreslået at nedlægge opstillingskredsene, så Socialpædagogernes seks kredse fremadrettet udelukkende består af de seks kredse.

Det gav anledning til en debat blandt de delegerede, som herefter skred til afstemning. Da forslaget gjaldt vedtægtsændringer, krævede det 2/3 flertal. Forslaget blev vedtaget.

For at ensrette betingelserne i fagforening og a-kasse diskuterede de kongresdelegerede, om betingelserne for at melde sig ud af fagforeningen skulle ændres, så udmeldelsen kan ske med en måneds varsel til udgangen af en måned.

Hidtil har det været sådan, at man kunne melde sig ud ved udgangen af måneden med virkning samme dag.

Da forslaget gjaldt vedtægtsændringer, krævede det 2/3 flertal. Forslaget blev vedtaget.

De delegerede tog stilling til, om de valgtes løn fortsat skal reguleres med et princip, der følger lederlønninger i sammenlignelige stillinger eller følger nye principper for lønreguleringer. Debatten gik mellem to forslag, og kongressen besluttede at vedtage en ny måde at regulere frikøbtes lønninger ud fra den gennemsnitlige lønudvikling for socialpædagoger.

Traditionen tro blev solidaritetsbevillingen på 50.000 kr. overrakt på Socialpædagogernes kongres. Denne gang gik pengene til International Børnesolidaritet og deres socialpædagogiske arbejde for nogle af verdens mest udsatte børn i Latinamerika. Og det var en glad og stolt sekretariatsleder for International Børnesolidaritet, Misha Wolsgaard-Iversen, der tog imod.

– Tak for den flotte bevilling, som gør en reel forskel i børns liv. De her børn lever under meget vanskelige forhold. Og kernen i vores indsats er børnenes rettigheder, beskyttelse, deltagelse og indflydelse. Børnene er ikke bare ofre for vold. De har ressourcer og har ret til en anden fremtid. Det skal denne her bevilling bidrage til, sagde hun.

Pengene går gennem International Børnesolidaritet til et projekt om styrkelse og beskyttelse af børn og unge i den voldsramte colombianske by Buenaventura.