Mennesker med funktionsnedsættelser har også brug for forbilleder i forhold til deres seksualitet

Populærkultur er spækket med sex og seksualitet. Reality-tv, film, bøger, tv-serier – såvel som podcasts og i høj grad de sociale medier. Vi drages. Vi længes. Vi suger til os af den nysgerrighed og spænding, der kan opstå ved flirt, bekræftelse og hede stunder.

Kendetegnende for mange af populærkulturens hovedkarakterer er, at de ofte er ret ensidigt fremstillet. Det er specifikke typer af mennesker med et særligt udseende, en bestemt kropstype og alder, som fremhæves og fremstilles som sexede.

Skønhedsidealer skabes bl.a. gennem denne populærkultur. Og selv om det er muligt at skærpe sit blik, så vil vi – til en vis grad – blive påvirkede til at betragte seksualitet ud fra samfundets syn og fremstilling.

Kultur har dermed en definitionsmagt i forhold til, hvad der er efterstræbelsesværdigt. Og her er der sjældent plads til mennesker med synlige funktionsnedsættelser.

LÆS OGSÅ: Socialpædagoger: Sådan sætter vi sex på programmet

Fra barn til ung til voksen

For mennesker med funktionsnedsættelse kan udviklingen af en sund seksuel identitet samt potentialet til at blive betragtet som et seksuelt væsen have trange kår. Vores udvikling af seksualiteten starter allerede inden vi fødes (1).

WHO har anerkendt denne tidlige udvikling af børns seksualitet ved at udgive en vejledning, som bl.a. anerkender onani og såkaldte ’doktorlege’ som sunde og udviklende aktiviteter (2) – en vejledning som har et ønske om at fremme et sundt forhold til egen krop.

Men for børn med funktionsnedsættelser kan der forekomme begrænsninger, der kan få indflydelse på forståelsen af egen krop, samspillet med andre, og i sidste ende udviklingen af seksualiteten.

Skuffelse og afvisning giver mindreværd

Forældrene til et barn med funktionsnedsættelse kan føle sorg over, at deres barn ikke kommer til at leve et ’normalt’ liv. Dette kan resultere i synlig skuffelse og afvisning, som fører til mindreværd – eller det kan komme til udtryk gennem overdreven omsorg for barnet, hvor forældrene i god mening løser alle problemer for barnet.

En sådan form for omsorg kan føre til en passivitet for barnet, hvor det ikke får troen på egne evner, men forbliver fastlåst i et afhængighedsforhold til forældrene. Barnet forbliver usikkert og uselvstændigt, hvilket gør barnet meget sårbart overfor de ting, de kan komme ud for i forbindelse med ungdommens kæresterier (3).

Fysiske begrænsninger kan desuden afskære barnet fra doktorlege, ligesom en fysisk udfordret krop kan medføre ubehag og smerte, som også kan gøre det svært for barnet at finde glæde og nysgerrighed ved egen krop.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan håndterer du seksualitet

Teenagealderen giver nye udfordringer

Når barnet når teenagealderen, vil han/hun begynde at rette blikket ud mod verden fremfor familien. Barnet spejler sig i såvel populære ungdomsidoler som jævnaldrende – og stræber efter at passe ind.

Men for teenageren med funktionsnedsættelse kan det være svært. Den minimale medierepræsentation af mennesker med fysiske funktionsnedsættelser gør, at man ikke møder lignende forbilleder, og det kan medvirke til, at man føler sig anderledes eller mindre attraktiv. En følelse, der kan præge de unges syn på sig selv og medføre, at det kan være svært at give sig selv plads og lyst til at begære – og lade sig begære.

Derudover kan den fysiske krop i sig selv være en barriere for at opnå en sund seksuel udvikling. En krop, som i større grad volder besvær og gør ondt, kan være vanskelig at holde af, og det kan være umuligt at forestille sig, at denne krop kan give en nydelse og dejlige oplevelser.

Gennem undervisning og dialog får unge sparring om seksualitet. Men for unge med funktionsnedsættelser er den dialog ofte begrænset. Omgivelserne undlader at tale om sex og seksualitet, da de ønsker at skåne vedkommende for afvisning (4), hvilket kan resultere i, at den unge med funktionsnedsættelse ikke får den nødvendige viden. Denne gruppe unge diskrimineres dermed og ekskluderes fra forskellige udfoldelsesmuligheder – somme tider i bedste mening, fordi man som underviser/pårørende ikke ved bedre.

LÆS OGSÅ: Bryd berøringsangsten - få 7 tips til at tale trygt om seksualitet

Når kroppen bliver en fysisk opgave

Nogle mennesker med funktionsnedsættelse er i en position, hvor deres kroppe ikke kun er deres – forstået på den måde, at de kan have brug for fysisk hjælp til fx at blive vasket og badet. Kroppen kan så at sige blive ’allepersons-eje’ og vil i nogle henseender betragtes som en fysisk opgave, som skal løses.

For et menneske med funktionsnedsættelse, som har mange forskellige hjælpere, der rører de mest intime steder på ens krop hver eneste dag, kan kropslige grænser derfor være svære at mærke og forblive bevidst om.

Mennesker med funktionsnedsættelse kan i nogle tilfælde også være afhængige af fagpersoners hjælp til at udleve seksuelle behov. Dette sætter dem i en sårbar position, hvor frygt for at blive dømt eller afvist kan medvirke til, at de begrænser deres behov for sex og intimitet af hensyn til plejepersonalet.

En person med en fysisk funktionsnedsættelse kan fx have brug for støtte til at indkøbe lingeri eller et seksuelt hjælpemiddel, ligesom vedkommende muligvis har brug for støtte til at iklæde sig dette lingeri, få tilpasset og påført det seksuelle hjælpemiddel – og støtte til at få det rengjort.

Men denne opgave kan vække ubehag hos personalet og skabe skam for personen med funktionsnedsættelse.

LÆS OGSÅ: Etisk dilemma: Hvordan hjælper jeg en ung pige, som er meget meget seksuelt aktiv med ældre mænd, når hun tidligere har været udsat for overgreb?

Myten om aseksualitet

Vi tilskrives (ubevidst) karaktertræk ud fra vores fysiske udseende, hvilket betyder, at andre automatisk forventer en række ting af én alene pga. den måde, vi ser ud på (5). Vi har kulturelle forståelser af, hvad det vil sige at være kvinde, mand, ung, gammel eller funktionshæmmet, hvilket kan reducere den faktiske mangfoldighed og sætte begrænsninger.

Der er ligeledes kulturelle myter og stereotype opfattelser af, hvordan sex og seksualitet udvikles og udfoldes, som kan være decideret hæmmende for mennesker med funktionsnedsættelse. En udbredt myte er, at en fysisk funktionsnedsættelse konsekvent medfører seksuel dysfunktion. En anden opfattelse er, at mennesker med funktionsnedsættelse mangler dømmekraft og dermed kapacitet til at indgå i seksuelle relationer (4).

Identitet skabes og forhandles i det sociale møde. Noget af det, som har størst indflydelse på vores egen oplevelse af os selv som seksuelt væsen, er omgivelsernes ageren (6,7). Så når man må kæmpe med førnævnte stigmatisering, forskelsbehandling, eksklusion og barrierer, kan det komme til udtryk ved manglende tro på sig selv – og manglende tro på, at andre kan opfatte én som seksuel eller som havende en seksualitet i det hele taget.

LYT OGSÅ: Podcast: Få inspiration fra andre socialpædagoger til arbejdet med seksualitet hos mennesker med funktionsnedsættelser 

Der er brug for forbilleder

Opfattelsen af sig selv som en tiltrækkende person er påvirkelig af andres opfattelse og konkrete handlinger (7). Så når man vælger at tale uden om fremfor at tale ind i konkrete seksuelle ønsker og behov, er man medvirkende til, at seksualiteten ikke anerkendes eller udvikles i en positiv retning.

Sammenslutningen af Unge Med Handicap laver forskelligt materiale og billedserier, som sætter fokus på mennesker med (synlige såvel som usynlige) funktionsnedsættelser og deres seksualitet (8). De stiller skarpt på fakta og udfordringer i forbindelse med at være et menneske med funktionshæmning, og har bl.a. skildret en række modeller igennem sensuelle og flotte billeder i Projekt LigeLyst.

Billederne viser nogle smukke forbilleder, som giver mulighed for at spejle sig i andre mennesker med funktionsnedsættelser.

Opfordring til større åbenhed

Vi er generelt optagede af seksualitet, når der er et problem. Når der er tale om en seksuel dysfunktion, en grænseoverskridende seksualitet eller et uforløst behov. Men en sund og velfungerende seksualitet kan faktisk have en sundhedsgavnlig effekt på hele mennesket. Når man har sunde og berigende seksuelle oplevelser, kan det medføre en tro på sig selv, et øget selvværd og en overbevisning om, at man kan klare de udfordringer, som måtte komme.

Derfor opmuntres herfra til en større åbenhed i forhold til at tale om sex og seksualitet. Der foreslås en bredere forståelse af seksualiteten og hvordan den udleves forskelligt alt efter muligheder, ressourcer og livsvilkår. Og der opfordres til at betragte seksualitet ud fra en sundhedsfremmende tilgang, hvor vi tænker seksualiteten som noget positivt og givende – også for mennesker med funktionsnedsættelse.