Sådan skaber du demokratiske samtaler, der giver borgeren en stemme

I vil gerne have beboernes bud på, hvordan bostedet skal indrettes. Hvilke farver skal der være på væggene? Hvordan skal rummene se ud? Hvad med møblerne?

Men I spørger først, når huset er bygget, og I har defineret formål og rammer. Det er måske lidt for sent, hvis I virkelig ønsker at give borgerne en stemme. Det mener ekspert i inddragende processer Agnete Neidel, som har en ph.d. i recovery-orienteret socialt arbejde og driver virksomheden iDialog.

– Måske skal I hellere begynde samtalen ud fra et livsperspektiv og fx spørge: Ud fra det sted, I er i livet, hvordan kunne I så tænke jer, at det her hus var meningsfuldt at være i? Hvilken rolle, håber I, det her sted kan spille i jeres liv? Og hvad er vigtigt, hvis det skal lykkes? Altså spole lidt tilbage – selvom det selvfølgelig åbner op for, at nogle måske siger, jamen det er slet ikke sådan et hus, vi vil have, siger hun.

LÆS OGSÅ: 5 gode råd: Sådan lykkes du med at give borgerne reel indflydelse

Man skal øve sig

Agnete Neidel er tovholder på Fremfærd-projektet ’Få borgerens stemme med’, hvor deltagere fra fire kommuner arbejder med, hvordan man på det specialiserede socialområde får borgere i udsatte positioner til at deltage aktivt og bidrage med deres viden i forhold til at forme nye strategier og indsatser.

Hun oplever, at der blandt deltagerne er både vilje til og et stort ønske om at give borgerne en stemme. Men også at det ikke altid er så ligetil.

– Det er let nok at sige, at nu arbejder vi med borgerinvolvering og samskabelse. Men det stiller nye krav til medarbejderne, som ofte mangler nogle kvalifikationer og værktøjer til, hvordan de så gør i praksis. For at involvere og samarbejde med borgerne om udvikling af indsatser er noget, man skal lære – og noget, man skal øve sig i, siger Agnete Neidel.

LÆS OGSÅ: I Bramming gik borgerne fra ensomhed til fællesskab.

Vær obs på magtforskydning

Helle Cleo Borrowman er medfacilitator på projektet. Som forperson for Landsforeningen Spor, en bruger- og interesseorganisation for voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barn- og ungdommen, giver hun deltagerne et indefra-perspektiv på, hvad der kan udfordre, når man gerne vil sætte borgerens erfaringer og perspektiver i spil.

– Når man arbejder med borgerinddragelse, skal man være bevidst om, at den ene part er professionel – den anden er ikke. Der vil altid være en magtulighed i rummet, hvor den ene part – erfaringseksperten – er der i kraft af at have oplevet noget personligt, mens den anden part er der i kraft af sin faglige ekspertrolle, siger hun.

En vigtig pointe er derfor at anerkende de borgere, erfaringseksperterne, man ønsker at høre, som stærke og nødvendige stemmer:

– Jeg kender erfaringseksperter, der har oplevet at blive aet på kinden af dem, de skulle samarbejde med, og at have fået at vide, ’hvor er det flot, at du er her’. Men de er der jo, fordi de med deres bidrag og erfaringer kan være med til at gøre en indsats eller et projekt bedre. Det er deres ressourcer, man skal have fokus på – ikke deres udfordringer, siger Helle Cleo Borrowman.  

Den demokratiske relation

I ’Få borgerens stemme med’ søsætter de deltagende kommuner forskellige projekter, hvor målet er at inddrage borgerne. Der er fx en palliativ indsats til mennesker, der lever i udsathed, hvor borgerne selv byder ind med, hvordan deres sidste tid skal være – og et ’Borgerne ved roret’-projekt, hvor fagfolk lærer ikke bare at høre, men virkelig lytte til borgernes håb, drømme og ønsker.

Fælles for projekterne er ifølge Agnete Neidel, at fagpersoner som fx socialpædagoger skal lære at skifte tilgang.

– Som professionel har man ofte et pædagogisk blik på, hvad borgerne skal lære i processen – og en tilgang, der handler om at hjælpe dem med at forstå. Men det er man simpelthen nødt til at lægge på hylden, hvis man vil skabe et reelt og ligeværdigt samarbejde, siger hun og introducerer et vigtigt begreb: den demokratiske relation.

– I en demokratisk relation er man forpligtet til at give de andre en chance for at folde deres perspektiver ud og danne sig en mening sammen med andre. Mange udsatte borgere er i virkeligheden meget alene – og de samtaler, de har, om, hvad der er vigtigt i livet, er ofte med professionelle omkring dem. Derfor kræver det noget særligt at skabe et rum, hvor man som borger kan blive hørt, komme i dialog – og danne sig en demokratisk mening i fællesskabet.

LYT OGSÅ: Podcast giver dig indsigt i, hvordan du som socialpædagog kan arbejde recoveryorienteret

Der skal være klare rammer

Både Agnete og Helle Cleo oplever, at når professionelle arbejder med borgerinddragelse, sker det ofte på den måde, at de går ud og indhenter erfaringsbaseret viden – og så tager de hjem og laver en analyse ud fra det.

Men ifølge Helle Cleo Borrowman bliver løsningerne ganske enkelt bedre, når dem, der skal bruge dem, er med i arbejdet med at udvikle dem helt fra start.

– Det er vigtigt med klare rammer og en forventningsafstemning. Man skal som erfaringsekspert ikke have følelsen af at blive inviteret med som gæst – og så blive sendt ud af døren igen, når de professionelle skal træffe beslutninger, siger hun og giver et godt råd:

– Som fagperson skal du kunne svare på, hvorfor du gerne vil have erfaringseksperter med – og hvad du forventer at få ud af samarbejdet. Vær tydelig omkring opgaven og rammerne – og ikke mindst hvor meget indflydelse borgerne kan få.

LÆS OGSÅ: Recovery: Sådan har vi fået et fælles fagligt sprog

Læg dit men fra dig

En anden pointe er, at man skal turde lægge sit ’men’ fra sig, siger Agnete Neidel.

– Som fagperson har man ofte en tendens til at tænke, at det her, det kan jo ikke lade sig gøre. Men borgerne på det specialiserede socialområde er så vant til at høre, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre. De skal opleve, at det ikke altid er nogle andre end dem selv, der sidder med ja’et eller nej’et. Så man er nødt til at lægge sit ’men’ fra sig nogle gange.

Og, tilføjer hun, så skal man bevæge sig væk fra at tale om inddragelse og i stedet tænke i deltagelse:

– Hvor inddragelse er noget, nogle gør ved andre, så er deltagelse noget, der sker mellem os. Så når man øver sig i at tænke i deltagelse og samarbejde med borgerne – eller erfaringseksperterne – så opstår den demokratiske dialog. Også mellem borgerne, hvor de i fællesskab kan formulere, hvad der er vigtigt for dem, siger Agnete Neidel.