Fra ensomhed til fællesskab: To konkrete spørgsmål til borgerne kickstartede en forandring

’Hvad har du lyst til?’, og ’hvad har du brug for?’

Sådan blev knap 140 borgere i Brammings socialpsykiatriske tilbud spurgt for et par år siden. Idéen kom fra Michael Petersen, som er leder i Center for Sociale Indsatser.

Da han tiltrådte i 2021, konstaterede han hurtigt, at borgerne i de socialpsykiatriske tilbud tilbragte rigtig meget tid hjemme. Når de mødte andre mennesker, var det oftest professionelle som fx socialpædagog Anja Holm – der var kun få tilbud om gruppebaserede aktiviteter, og de lå i Esbjerg eller Ribe.

– Hvis du kun har råd til at leve af rugbrød og leverpostej, så er det nok ikke lige offentlig transport til en af de større byer, du prioriterer i dit liv. Men vi oplevede, at mange borgere udtrykte ensomhed og et ønske om fællesskab med andre. Vi havde bare ikke nogen idé om, hvad det helt konkret var, de efterspurgte, siger Michael.

Og når man ikke kender svaret, må man jo spørge, tænkte han.

LÆS OGSÅ: Sådan skaber du demokratiske samtaler, der giver borgeren en stemme

Hvad efterspørger borgerne?

I spørgeskemaet var der både afkrydsning og fritekst, hvor borgerne bød ind med meget konkrete forslag til fællesskaber og aktiviteter. Hvor skulle de foregå? Hvilken tid på dagen? Og skulle det være inde eller ude?

Svarene viste, at rigtig mange efterspurgte fællesskaber, hvor man bare kunne være sig selv og snakke om de ting, der er svære – men også fællesskaber, hvor man kunne gå en tur sammen, spille spil eller dyrke motion.

Så fra at socialpædagog Anja Holms arbejde førhen primært bestod af hjemmebesøg, tæller hendes arbejdsopgaver i dag også forskellige lærings- og aktivitetsgrupper, hvor hun bl.a. faciliterer yoga, mindfulness, madlavning og gåture.

Vover sig ud i fællesskaberne

Alle gruppeaktiviteterne er skabt ud fra borgernes ønsker – de har selv peget på de fællesskaber, de gerne vil være en del af. Og socialpædagoger som Anja og hendes kolleger har fået rollen som den, der faciliterer.

– Med vores forskellige gruppeaktiviteter oplever jeg ensomme og socialt isolerede borgere vove sig ud ad døren og opsøge nye fællesskaber. De føler sig inkluderet. De oplever, at andre gerne vil dem. De spejler sig i hinanden og mærker, at de er savnet, hvis ikke de dukker op. Det giver de borgere, der deltager, en masse selvværd og selvtillid, siger hun og tilføjer, at borgerne kan følge med i alle aktiviteter gennem bl.a. opslag i en fælles Facebook-gruppe.

LÆS OGSÅ: 5 gode råd: Sådan lykkes du med at give borgerne reel indflydelse

Giv slip på ekspertrollen

Én ting er at spørge borgerne og høre deres svar. Noget andet er at sikre, at det ikke ender med, at medarbejderne prioriterer ønskerne og beslutter, hvad der skal sættes i gang, og hvad der ikke skal gennemføres, understreger Michael Petersen.

– Vores opgave er at omsætte det, der bliver efterspurgt. Vi er rigtig dygtige til at tale om empowerment, samskabelse og recovery – men for at det ikke ender som hule begreber, skal vi turde at give slip på rollen som eksperten, der ved bedst. Også selvom det nogle gange betyder, at vi ikke altid har kontrol over, hvordan tingene udvikler sig, siger han – og anerkender samtidig, at det godt kan være svært i praksis at give borgerens stemme mere vægt.

– Men vi kan jo ikke sige, at vi arbejder recovery-orienteret, hvis vi samtidig fastholder retten til at have ret. Hvis vi ikke gør det, der bliver efterspurgt fra borgerne – men derimod gør det, vi har besluttet os for at gøre. Det kræver mod at give slip. Det kræver mod at gøre tingene på en helt anden måde, end man plejer. Og jeg har som leder gjort meget ud af at fortælle medarbejderne, at de godt må slippe lidt af kontrollen.

LYT OGSÅ: Podcast om recovery som metode 

Vi bruger tiden anderledes

For Anja handler det ikke så meget om at slippe kontrol – men mere om at gøre tingene på en ny måde. For når man er vant til at arbejde meget målbaseret med den enkelte borger og oftest også en-til-en, er det nyt at skulle tænke i fællesskaber og gruppeaktiviteter.

– Så selvfølgelig skal man lige lære at give slip på ekspertrollen, når vi sætter aktiviteter i gang, som borgerne har bedt om – og ikke det, vi som fagpersoner måske tænkte var det mest oplagte, siger hun.

Men Anja ser mange fordele 
ved at bruge mere tid på gruppeaktiviteter:

– Fællesskaber giver borgerne større livskvalitet. De får nye venskaber og nye relationer. Og de mål, vi har for den enkelte borger, taler også ind i de formål, grupperne har, siger hun og understreger, at det også for hendes eget vedkommende giver faglig og personlig udvikling:

– Det kræver noget, når man er den, der skal skabe et trygt og positivt miljø for en gruppe borgere. Jeg skal have viden om gruppefacilitering, kommunikation og konflikthåndtering, så jeg hele tiden kan tilpasse gruppen, så det er rart for alle at være der.

LÆS OGSÅ: Pernille lader borgeren tage styringen

Socialråd med borgerflertal

Et andet initiativ, der er sat i søen for at sikre borgerne en stemme i forhold til, hvad der sker i socialpsykiatrien i Bramming, er Socialrådet. Her mødes et antal borgere løbende med nogle af medarbejderne inden for socialpsykiatrien for bl.a. at tage temperaturen på gruppeaktiviteterne.

– Vi har haft en række gode møder i Socialrådet, hvor reglen er, at borgerne – som jo repræsenterer fællesskabet – altid har flertal. Så når der skal stemmes om noget, og der fx er tre borgere, så er der kun to medarbejdere, der kan stemme, fortæller socialpædagog og faglig konsulent Steffen Haaning.

Men, fortsætter han:

– Vi må også erkende, at det tager tid at etablere et forum, der direkte styrker borgerens stemme og sikrer reel medindflydelse, så det er et kontinuerligt arbejde at få Socialrådet til at leve.

Borgerdrevet gruppe

På baggrund af den første spørgeskemaundersøgelse har Socialrådet bl.a. besluttet at ansætte peermedarbejdere – og taget initiativ til en borgerstyret og borgerdrevet fællesskabsgruppe i weekenderne.

– Det er ikke en gruppe, vi faciliteter – men derimod en gruppe, hvor borgerne selv mødes om det, de nu har lyst til, uden et bestemt emne eller dagsorden. Her er formålet først og fremmest at være sammen med nogle, der tumler med de samme psykiatriske og sociale udfordringer som en selv, siger Anja Holm.

Efter en ny spørgeskemaundersøgelse, som blev sat i gang halvvandet år efter første runde, efterspurgte borgerne en gruppe med fokus på recovery og levede erfaringer. Kort efter blev der ansat en ny peermedarbejder, som både havde ønsket om og kompetencerne til at medfacilitere denne gruppe, og netop derfor blev det muligt at imødekomme borgernes ønske.

LÆS OGSÅ: I Rudersdal sidder borgeren for bordenden

Nøglen til at lykkes

Og det, at fællesskaberne bygger på borgernes egne ønsker, er nøglen til at lykkes, siger Steffen Haaning.

– Det fantastiske er jo, at hvor borgernes primære sociale kontakt før var fagpersoner, så har de i dag fundet sammen i egne fællesskaber og venskaber, som lever uden for vores professionelle indsatser. Mennesker, som før boede dør om dør uden at kende hinanden, de laver nu af eget initiativ ting sammen. To har fx holdt jul sammen, hvor de før sad alene – og andre er i gang med at kigge efter en lejlighed for at flytte ud af det botilbud, hvor de har boet i flere år.