Det svære samvær: Her er samværskonsulentens syv svar til plejefamilier

Samværssager er komplekse og følelsesmæssigt udfordrende for både biologiske forældre, anbragte børn – og deres plejefamilier. Og der kan være forskel på retningslinjerne for samvær på tværs af kommuner.

I nogle sager er der brug for, at en samværskonsulent som Malene Hvid, støtter op. Men hvad er egentlig hendes opgave – og hvilken kontakt må hun have til dig som plejemor eller -far? Det og mange andre spørgsmål fra plejefamilier svarede Malene Hvid for nyligt på ved en temadag i Socialpædagogerne Midtsjælland.

Gik du glip af det? Så kan du få svarene her. Og du kan se, hvad du selv kan gøre for, at dit plejebarn får det bedst mulige samvær.

FÅ OGSÅ fif fra Socialpædagogernes jurist om reglerne for samvær i din ferie

Hvad er samværskonsulentens opgave?

– I støttet samvær er det min opgave at supplere og fremme gode samspil og aktiviteter mellem forældre og barn. Det sker ved, at jeg guider eller deltager. I enkelte tilfælde, hvor forældrene er meget udfordrede, kan det være mig, der er den aktive i samværet, mens forælderen kigger på. Jeg forsøger altid at inddrage forældrene så meget som muligt.

– Overvåget samvær er i sager, hvor barnet skal skærmes, og hvor forældrene kan have brug for massiv vejledning. Her er jeg en forlænget arm for kommunen og har mulighed for at sanktionere i samværet. Det vil sige, at jeg fx kan afbryde samværet, hvis barnet overstimuleres, eller forældrene er grænseoverskridende. Det kan vi ikke, når der er tale om støttet samvær.

Hvad er din rolle, når helt små børn har samvær med deres forældre?

– En af mine opgaver er at være med til at sørge for, at samværet foregår i barnets tempo. Jeg starter fx aldrig med at lægge det lille barn over i armene på de biologiske forældre eller med, at de biologiske forældre skal give sutteflaske.

– Hvis det lille barn bliver ked af det, mens det sidder hos en af de biologiske forældre, og forældrene ikke selv reagerer, kan jeg anbefale, at den lille lige har brug for at komme en tur over til plejemor eller plejefar. Det er oftest nemmere, hvis jeg som samværskonsulent siger det, fordi det kan skabe uhensigtsmæssige spændinger, hvis det kommer fra en af plejeforældrene.

– Jeg opfordrer også altid til, at det er plejeforældrene, der pusler og skifter, da det er mest trygt for barnet, men at de biologiske forældre er med på sidelinjen. Igen er det en vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i den enkelte sag.

Hvad er din rolle, når ældre børn har samvær med deres forældre?

– Her er det min opgave at følge en handleplan. Det kan være, at en biologisk far eller mor skal støttes i at aflæse barnet. Her gør jeg aktivt brug af min stemme under samværet. Jeg kan fx spørge barnet: ’Har du brug for noget at spise?’ Så kan den biologiske forælder nogle gange gribe den og sige: ’Nå ja, klokken er mange, nu skal du have noget mad’.

– Hos andre er jeg nødt til at være mere direkte og sige, at nu er det spisetid, og at barnet derfor skal have noget at spise. Det kan også nogle gange være min opgave at stoppe samværet før tid, hvis jeg kan mærke, at barnet er fyldt op. Så kan nogle forældre blive kede af det eller sure og forbeholde sig ’ret’ til samvær – og så må jeg forklare dem, hvorfor vi gør, som vi gør af hensyn til deres barn.  

Hvor meget må du fortælle videre til plejefamilien om samværet?

– Jeg vil altid gerne lave en overlevering om samværet til plejefamilien. Børnene kan have kraftige reaktioner efter samvær, så det er vigtigt, at plejeforældrene ved, hvad der er foregået. Det er rigtig godt, hvis det kan foregå efter samværet ved afhentning, så de biologiske forældre kan lytte med. Det er med til at skabe tryghed – også for dem.

– De biologiske forældre skal altid give samtykke til en indgående kontakt om deres barn, hvis jeg ønsker at kontakte plejeforældrene. De fleste siger ja til, at vi må videregive information til plejeforældrene. Til dem, der har forbehold, prøver jeg at appellere til, at et samarbejde omkring deres barn altid er fordrende for en god udvikling, som også kommer dem som biologiske forældrene til gode i samværet med barnet. Derfor anbefaler jeg også rådgivere, der benytter os i samværssager, at forældre har for- og eftersamtale med samværskonsulenten i forbindelse med samvær.

Hvilken kontakt må plejefamilien have med dig?

– Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, fra sagsbehandler til sagsbehandler og fra barn til barn. Det giver i nogle sager mening, at det skrives ind i aftalen fra starten, at jeg som konsulent har en samtale med plejefamilien før og efter samvær. Men det kan også ske undervejs, at et barn reagerer kraftigt på samværet, og at jeg må kontakte sagsbehandleren og spørger, om jeg kan kontakte plejefamilien. Når der er biologiske forældre, som ikke ønsker det, kan jeg prøve at være nysgerrig på, hvorfor de ikke synes, at jeg skal have kontakt til plejefamilien.

– Der er meget forskellige tilgange til samværsopgaven, og sagsbehandlere bevilliger, tolker og rammesætter også lovgivning forskelligt, og ud fra et individuelt skøn. Det kan gøre det svært for plejefamilier at navigere i.

Skal plejeforældre så vidt muligt deltage i støttet og overvåget samvær?

– Jeg er meget bevidst om at facilitere så tryghedsskabende rammer for barnet og et så meningsfyldt samvær børn og forældre imellem, som muligt. Og en plejefamilie kan i sig selv være tryghedsskabende for barnet, idet den jo er deres primære relation.

– Omvendt kan der også i nogle tilfælde være så store spændinger mellem biologiske forældre og plejeforældre, at det giver en ubehagelig stemning for barnet. Så er det ikke hensigtsmæssigt, at plejeforældre deltager. Jeg vil dog sige, at især ved spædbørnsanbringelser har jeg brug for, at plejefar eller plejemor er med. De kender det lille barn og kan aflæse signaler i større omfang.

– Samværssager er komplekse og følelsesmæssigt udfordrende for både forældre og børn. Min erfaring er, at jo mere alle støtter tværfagligt specielt i starten, desto bedre er chancen for, at vi hen ad vejen kan fjerne foranstaltninger.

– Jeg har selv en opgave aktuelt, hvor en plejeforælder har været med til samvær gennem flere år. Nu skal han i stedet til at sidde i et lokale ved siden af, og målet er, at han på sigt helt skal udsluses og kunne forlade samværet.

LÆS OGSÅ, hvordan skole- og behandlingshjemmet Skovgården samarbejder med plejefamilier

Hvad kan plejeforældre gøre for, at deres plejebarn får det bedst mulige samvær?

– Det er vigtigt, at plejeforældrene giver barnet så rolige præmisser som muligt inden samvær.

Nogle børn har brug for i god tid at vide, at de skal på samvær, mens andre har bedst af først at få det at vide på dagen for samværet. Nogle børn har glæde af at få en bamse med til samværet, som kan skabe tryghed. Plejeforældrene kan også pakke en samværsrygsæk med indhold, der giver mulighed for at lave nogle aktiviteter. De kan også pakke fotos med i tasken, som giver anledning til en naturlig samtale om barnets hverdag.

– For mig er det hjælpsomt med så megen information fra plejeforældrene som muligt. Så er jeg bedst klædt på til at støtte ved samværet.