Arbejdspladsbesøg
Skovgården samarbejder med plejefamilier: ’Sammen kan vi mere’
Nogle anbragte børn har bedst af at være i en plejefamilie, andre på en døgninstitution. På skole-og behandlingshjemmets Skovgården får en del af børnene det bedste fra begge verdener, fortæller socialpædagog og afdelingsleder Dennis Mortensen
11. maj 2022
Forfatter: Lea Holtze
’Deeeniiiiiis’ råber en dreng glad, idet han løber tværs over græsplænen foran hovedbygningen på skole- og behandlingshjemmet Skovgården og lander i favnen på afdelingslederen.
Dennis Mortensen slår armene omkring ham og forklarer, at han er ved at vise det sted frem, hvor drengen bor og går i skole.
Skole-og behandlingshjemmet Skovgården er en selvejende nonprofitinstitution, hvor 32 anbragte børn og unge går i intern skole – 14 af dem bor på et af stedets to døgnafdelinger, mens resten – ’dagbørnene’ – bor i en plejefamilie.
Efter skoletid krydser dagbørnene hen over samme græsplæne – forbi gyngestativet og hoppepuden og ind på dagbehandlingsafdelingen, hvor Dennis er afdelingsleder.
– Vi er en form for SFO, men arbejder med børnenes specifikke behov – altid med udgangspunkt i leg, forklarer socialpædagog Dennis Mortensen.
For nogle børn er det bedst af være anbragt hos os, og for andre er det bedre at være i en plejefamilie. Når de er det og går i skole hos os, får de det bedste fra begge verdener med det tætte samarbejde, vi har. Det er helt unikt
Det bedste fra begge
For en håndfuld år siden kunne stedet se et behov for at gøre plads til flere dagbørn og udvidede fra 9 til 14 – og ikke mindst behov for at intensivere samarbejdet med børnenes plejefamilier, der ellers kan stå meget alene, fortæller forstander Hanne Dalsgaard.
– For nogle børn er det bedst af være anbragt hos os, og for andre er det bedre at være i en plejefamilie. Når de er det og går i skole hos os, får de det bedste fra begge verdener med det tætte samarbejde, vi har. Det er helt unikt, siger hun.
Skovgården har samlet plejefamilierne i erfaringsgrupper, hvor de mødes og sparrer med hinanden. Desuden har Skovgårdens socialpædagoger et møde med hver enkelt plejefamilie hver anden måned, hvor de har en fri dialog om det barn, de er fælles om.
– Vi går meget ydmygt til den opgave, for hverken vi eller de har alle løsninger. De kommer ofte med meget forskellige, faglige baggrunde, men de har en specialviden omkring barnet og er sammen med barnet i andre timer af døgnet og kan derfor se nogle andre ting. Vi har et specialiseret fagligt miljø. Og sammen kan vi mere, siger Hanne Frandsen.
Samarbejde om samvær
I nogle tilfælde tilbyder Skovgården, at et barn får et forløb med den relationsbaserede legeterapi Theraplay sammen med plejefamilien. Stedet forsøger også at aflaste plejefamilierne, fx i sommerferien. Og så sparrer plejefamilierne og socialpædagogerne omkring børnenes samvær med de biologiske forældre.
– Op til og efter et samvær taler vi tæt sammen om, hvad de ser, og hvad vi ser. Det er sindssygt vigtigt, fordi børnene kan være meget påvirkede af det, forklarer Dennis Mortensen.
Hør, hvordan skole- og behandlingshjemmet Skovgården arbejder med Theraplay i Socialpædagogernes podcast
Det gør altid indtryk at blive bekræftet i den stærke socialpædagogiske faglighed, der forandrer livet for så mange anbragte børn og unge. Og det mærker man virkelig her
At gå i samme takt
Den lille delegation bestående af forbundsformand Benny Andersen, forbundsnæstformand Verne Pedersen og kredsformand Lisbeth Schou går videre for at se den ene af Skovgårdens to døgnafdelinger, som socialpædagog og TR Henrik Højland viser frem. I entreen står autostole, cykelhjelme og kondisko linet op i alle tænkelige størrelser og farver.
Bygningen ved siden af er indrettet med køkken, soveværelse og dagligstue. Der er brætspil på hylderne og børnetegninger på væggene. Her kan børnene have samvær med deres forældre i hjemlige omgivelser – om så det er et par timer eller en hel weekend, hvilket flere kommuner benytter sig af.
– Så hjælper vi forældrene med at forberede det, fortæller Henrik Højland.
I det hele taget ligger der et stort arbejde i at få alle voksne omkring barnet til at gå i samme takt.
– Der kan nogle gange opstå en uenighed mellem os og plejefamilien i forhold til, hvilken vej vi skal gå, som spænder ben for det behandlingsmæssige arbejde. Vi går nogle gange mange omveje for at komme et sted hen med barnet, og har man ikke den pædagogiske baggrund kan det være svært at forstå, og så må kommunen hjælpe med at oversætte, siger han.
Gensidig respekt
Den faglige indsats hele vejen rundt om barnet gør stort indtryk på forbundsformand Benny Andersen.
– Det gør altid indtryk at blive bekræftet i den stærke socialpædagogiske faglighed, der forandrer livet for så mange anbragte børn og unge. Og det mærker man virkelig her. Ikke mindst i kraft af den måde, socialpædagogerne samarbejder med børnene plejeforældre, så de kan komme her og være en del af et fagligt miljø, siger han.
Den opfattelse deler forbundsnæstformand Verne Pedersen:
– Der er en tydelig faglighed og indsigt også i det, man tilbyder børnenes forældre og plejeforældre, og man mærker en åbenhed og en gensidig respekt for de forskellige perspektiver på det, man er fælles om. Nemlig børnene.