Gå til indhold

Plejefamilier

Sag om pension er i mål – får du, hvad du har ret til?

Måske husker du sagen? I sommer fik Socialpædagogerne medhold i, at en plejemor, der havde plejebørn fra flere kommuner, havde ret til ATP Livslang Pension fra alle arbejdsgivere. Nu har plejemoren fået sin pension – har du tjekket op på din?

17. december 2024

Artikel
cb dommer-hammer.jpg
En sag fra Ankenævnet har betydning for dig – se opfordringen fra Socialpædagogerne til dig.

Forfatter: Lea Holtze

– Det er en rigtig vigtig afgørelse. Både fordi den har økonomisk værdi for plejefamilier, men også fordi den er endnu et led i at cementere, at plejefamilier har rettigheder på lige fod med andre lønmodtagere.

Sådan sagde formand for Socialpædagogerne Benny Andersen i sommer om sagen, hvor en plejemor i årevis ikke havde fået ATP Livslang Pension fra Vesthimmerland Kommune, imens hun havde et plejebarn anbragt. Begrundelsen lød, at plejemoren havde børn anbragt fra andre kommuner samtidig og kun havde ret til ATP fra én kommune. Men den gik ikke.

Socialpædagogerne førte sagen gennem mere end to år og fik i sommer medhold fra Ankenævnet for ATP. Siden har ATP opkrævet den manglende ATP fra Vesthimmerland Kommune, som skulle indbetales senest 1. oktober – med tilbagevirkende kraft fem år tilbage i tiden.

LÆS OGSÅ: Der har sneget sig nye ord om ferie ind i kontrakten

Derfor er det en vigtig afgørelse

Men hvad har det alt sammen med dig at gøre? Afgørelsen fra Ankenævnet for ATP betyder, at hvis du har to forskellige arbejdsgivere fra to forskellige kommuner, har du ret til at få ATP Livslang Pension fra begge kommuner.

Som plejefar- eller -mor har du ret til fuldtids-ATP svarende til 297 kr. om måneden. Det kan måske lyde som et forholdsvis lille beløb, men når udbetalingerne fra et langt arbejdsliv lægges sammen, bliver det til mange og vigtige penge. Særligt for plejefamilier, der ikke har andre pensionsordninger, medmindre de selv sparer op.

LÆS OGSÅ: Jammerbugt Kommune trækker ATP-varsel tilbage

Det skal du gøre

Vi opfordrer dig og alle andre plejefamiliemedlemmer til at holde godt øje med lønsedlerne fremadrettet, så du sikrer, at du får det/de ATP-bidrag, du ifølge den nye afgørelse har ret til.

Vi opfordrer desuden til at tjekke, om du har fået det/de ATP-bidrag, du har ret til, bagudrettet. Du kan tjekke, om din arbejdsgiver har indbetalt ATP på borger.dk

Hvis du kan se, at du ikke har fået det ATP-bidrag, du har ret til, er det Socialpædagogernes opfattelse, at der kan rejses krav om indbetaling af ATP fem år tilbage, ligesom arbejdsgiver forventes at efterbetale både eget bidrag og plejefamiliens bidrag.

Er du i tvivl, så kontakt din kreds , som også hjælper med at rejse krav over for kommunerne.

Bliv medlem og få tryghed, netværk og juridisk hjælp

Plejefamilier hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.

6 kontante fordele ved at være medlem

  1. Billige forsikringer gennem Alka.
  2. Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
  3. Rabatter på mange varer og services med PlusKort.
  4. Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
  5. Lønforsikring, som dækker 80% af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
  6. Gratis krisehjælp hos Healthcare.
Se alle medlemsfordele
Bliv medlem