Gå til indhold
Socialpædagogernes logo
Mit SL

Arbejdsmiljøundersøgelse

Der er for få pusterum i hverdagen

Fire ud af ti har ikke tilstrækkelig mulighed for restitution i løbet af arbejdsdagen, viser Socialpædagogernes nye arbejdsmiljøundersøgelse. Men mentale pauser er afgørende for, at man kan holde til jobbet, siger en leder, som har indført et rotationsprincip for at sikre plads til restitution

18. april 2023

Artikel
For få pusterum - COLOURBOX26520712.png

Forfatter: Tina Løvbom Petersen

Foto: Colourbox

Hvis man som socialpædagog arbejder med den samme borger i timevis uden mulighed for at kunne trække sig eller få en pause, så er der en risiko for, at det ender med en konflikt, en magtanvendelse – eller en mentalt drænet medarbejder.

Den indsigt fik for nogle år siden Martin Taanum Starup til at gå i tænkeboks for at finde en ny måde at organisere arbejdet på. Han er afdelingsleder på bostedet Føllehavegård – et af syv bofællesskaber for borgere med kompleks og varig psykisk og fysisk udviklingshandicap under Agerbækhuse i Køge Kommune.

– Vi har indført et rotationsprincip, som alle nu arbejder efter. Det betyder, at man som medarbejder maks. er sammen med borgeren i to timer, så skal der roteres, så en ny medarbejder træder til, og man selv skifter til en anden opgave. Vi står ikke med et stopur, for det afhænger selvfølgelig af den konkrete situation. Det vigtige er, at man aldrig når dertil, hvor en situation spidser til, fordi man ikke har mulighed for at restituere, siger Martin Taanum Starup.

Få fem råd til gode pauser

Ringe mulighed for restitution

En ny arbejdsmiljøundersøgelse fra Socialpædagogerne viser, at rigtig mange socialpædagoger savner mulighed for restitution i arbejdet. 42 pct. svarer i undersøgelsen, at de slet ikke eller i ringe grad oplever at have tilstrækkelig mulighed for restitution i løbet af en arbejdsdag. Ved restitution forstås at skabe pusterum og perioder til mental opladning.

I undersøgelsen angiver 27 pct., at arbejdet ikke er tilrettelagt, så der er mulighed for restitution, mens knap hver anden svarer, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at muliggøre restitution.

Samtidig viser arbejdsmiljøundersøgelsen, at 50 pct. af de adspurgte medlemmer oplever, at de dagligt eller flere gange om ugen bliver følelsesmæssigt berørt i deres arbejde – og knap hver fjerde svarer, at de slet ikke eller i ringe grad oplever, at arbejdet er tilrettelagt, så de hensigtsmæssigt kan håndtere den følelsesmæssige påvirkning.

Endelig svarer 25 pct. også, at de i høj grad/meget høj grad har oplevet ubehagelig stress inden for de seneste fire uger.

Det er vigtigt at holde fast i, at når vi trækker os fra en opgave, er det ikke fordi, vi opgiver – det er for at vedligeholde vores faglighed.

Martin Taanum Starup, afdelingsleder Føllehavegård

Time-out og pausesignaler

Kombinationen af høje følelsesmæssige krav, ringe tid til restitution og oplevelsen af stress er netop noget af det, man forsøger at planlægge sig ud af på Føllehavegård, fortæller afdelingsleder Martin Taanum Starup.

– I vores arbejde er det jo afgørende, at vi kan være sammen med borgerne på en god måde, uden at vi bliver mentalt trætte. Vores borgere kan have både udadreagerende og selvskadende adfærd, og der har vi erfaret, at man har godt af en pause fra det relationelle arbejde efter ca. to timer. Derfor har vi udviklet den rotationsordning, der hos os sikrer den nødvendige restitution.

Føllehavegård arbejder også med begreber som time-out og akutrotation for at forebygge, at svære situationer udvikler sig i en negativ retning.

– Alle medarbejdere har udviklet sit eget pausesignal, som alle i et team kender. Hvis man selv står i en svær situation og giver sit pausesignal, så ved kollegerne, at de skal træde til og tage over. Men det fungerer også omvendt, hvor en kollega måske observerer, at en situation er ved at udvikle sig og så tager initiativ til, at den implicerede kollega får en pause. Og man kan godt få en længere pause på op til flere uger fra en svær opgave, siger Martin Taanum Starup og tilføjer, at de på Føllehavegård også arbejder med kollektive pausesignaler.

– Det er typisk situationer, der kalder på en fælles time-out. Så har vi signaler til at kalde til en kollektiv her-og-nu rådslagning, så vi i tide formår at ændre kurs og dermed forebygge, at tingene eskalerer.

Kræver en indsats

Vil man etablere en arbejdskultur, hvor der er rum og tid til restitution, kræver det ifølge Martin Taanum Starup et opgør med mange rutiner og vante forestillinger om, at det går ud over både fagligheden og relationen til borgerne, hvis man skifter for meget.

– Det er vigtigt at holde fast i, at når vi trækker os fra en opgave, er det ikke fordi, vi opgiver – det er for at vedligeholde vores faglighed. Og faktisk er det en hjælp, når vi kan tage over for hinanden i arbejdet. Det bliver man en bedre socialpædagog af, siger han og fortsætter:

– Vi har opdaget, at rotation faktisk også gavner borgerne, som jo også nogle gange kan have brug for en pause. Vi oplever færre situationer, hvor en borger kommer i ubalance, ganske enkelt fordi vi formår at trække os, inden det sker. Selvfølgelig ligger der et stort arbejde i at sikre, at der hver dag er de kompetencer, der skal være, når man som os arbejder med fast rotation. Men ved at sikre rum for restitution oplever vi færre magtanvendelser, lavere sygefravær og en generel større trivsel blandt både medarbejdere og borgere.

Ny politisk aftale om arbejdsmiljø

Alle Folketingets partier har indgået en ny arbejdsmiljøaftale, der bl.a. sætter fokus på at nedsætte arbejdsrelateret stress og forebygge ulykker – herunder forebyggelse af vold og trusler på botilbud. 

Læs mere om de socialpædagogiske aftryk i den nye politiske aftale om arbejdsmiljø

– Det vigtige er, at man aldrig når dertil, hvor en situation spidser til, fordi man ikke har mulighed for at restituere. Derfor har vi indført et fast rotationsprincip, hvor man som medarbejder maks. arbejder med samme borger i to timer, siger afdelingsleder på Bostedet Føllehavegård Martin Taanum Starup.

Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse 2023:

Undersøgelsen er gennemført i januar 2023 blandt et repræsentativt udsnit af Socialpædagogernes medlemmer. Her er et udpluk af de mange resultater:

Psykisk arbejdsmiljø:

  • 24 pct. har i høj grad/meget høj grad oplevet ubehagelig stress inden for de seneste fire uger.
  • 72 pct. har inden for de seneste 12 måneder oplevet organisatoriske forandringer.
  • 31 pct. er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for psykisk vold og 27 pct. for fysisk vold.
  • 12 pct. er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for mobning.
  • 42 pct. oplever slet ikke/i ringe grad at have tilstrækkelig mulighed for restitution i løbet af en arbejdsdag.

Fysisk arbejdsmiljø:

  • 38 pct. arbejder med håndtering/forflytning af borgeren, og heraf svarer syv pct., at de slet ikke/i ringe grad har hjælpemidler til rådighed og 17 pct., at de slet ikke/i ringe grad har modtaget instruktion.
  • 44 pct. har inden for de seneste 12 måneder haft muskelsmerter som følge af arbejdsbelastninger. Heraf har 43 pct. opsøgt læge pga. muskelsmerter og 32 pct. har mere end tyve gange inden for det sidste år taget smertestillende medicin for at kunne gennemføre en arbejdsdag.
  • 22 pct. er udsat for støj i mere end halvdelen af arbejdstiden.

Generelt:

  • 49 pct. vurderer overordnet det psykiske arbejdsmiljø som godt/meget godt – og 49 pct. vurderer det fysiske arbejdsmiljø som godt/meget godt.
  • 22 pct. har været sygemeldt pga. forhold i arbejdet.
  • 77 pct. oplever deres arbejde som meningsfuldt.

Læs den samlede arbejdsmiljøundersøgelse her 

Bliv medlem