Smittet med COVID-19: Alt er gået galt

Den arbejdsplads, Eva Karleby er ansat på som socialpædagog, har været hårdt ramt af coronavirus. Størstedelen af beboerne – ældre med demens – har været test positiv med COVID-19. Og foreløbig er også otte blandt det faste personale ramt af coronavirus.

En af de medarbejdere, som er testet positiv, er Eva Karleby. Hun har været sygemeldt siden midt i april.

– Jeg er typen, der aldrig bliver syg. Så da coronaen gjorde sit indtog, følte jeg mig nærmest udødelig. Selvfølgelig blev jeg ikke ramt af sådan en virus.

Sådan fortæller Eva Karleby i dag – en solrig dag midt i maj, hvor hun tydeligt hiver efter vejret, mens hun fortæller om forløbet. Om hvordan hun blev testet positiv for COVID-19 dagen før, hun fyldte 50.

– Jeg havde godt nok følt i nogle dage, at jeg var uendelig træt og nærmest sad i sofaen og faldt i søvn, hvilket slet ikke ligner mig. Jeg havde jo travlt med at forberede min runde dag. Men det blev hverken til fest eller rejse, for jeg røg ned med et brag og har været syg lige siden.

Flest kvinder anmelder
Den seneste opgørelse af arbejdsskadesager relateret til COVID-19 fra AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) blev offentliggjort den 11.maj og viser, at der i alt er oprettet 186 sager. Hovedparten af dem vedrører ansatte inden for brancherne ’sundhedsvæsen og social foranstaltning’ – og i 153 ud af de 186 sager er der tale om kvinder.

Snart bliver også Eva Karlebys sag føjet til listen af anmeldte arbejdsskadesager. Papirerne er sendt afsted efter rådgivning fra Socialpædagogernes arbejdsskadeteam.

– Jeg kan mærke på min krop, at jeg stadig er syg – og det svinger hele tiden mellem, at jeg tror, at nu er jeg på vej tilbage til min normale tilstand, og så får jeg det pludselig dårligt igen. Jeg har været så bange undervejs, fordi det jo er ukendt land, og fordi ingen endnu kender de langvarige konsekvenser af sygdommen. Så for mig er det vigtigt at få papir på, at jeg er blevet smittet af at passe mit job, fortæller hun.

Fulgt alle retningslinjer
At smitten er opstået i forbindelse med de faste aftenvagter på demensplejecentret, er Eva Karleby slet ikke i tvivl om.

– Vi har som udgangspunkt fulgt alle de officielle retningslinjer. Vi sprittede af og vaskede hænder, så godt vi kunne – og vi brugte handsker og forklæder, når vi lavede mad og ved personlig hygiejne. I starten var meldingen jo, at vi ikke behøvede at bruge værn og masker, når ikke der var beboere, som var syge, siger hun.

Men i den første tid under nedlukningen af arbejdspladsen oplevede Eva Karleby både, at nogle af beboerne fik besøg af pårørende, og samtidig var der mange forskellige vikarer ind over – særligt i aften- og nattetimerne.

– Og pludselig gik det stærkt. Den første kollega blev smittet, og en uge efter var der rigtig mange kolleger, der meldte sig syge. Samtidig blev flere af beboerne konstateret positive for COVID-19, og jeg havde en ubehagelig følelse af, at man som medarbejder satte sit helbred på spil.

Syg efter aftenvagt
Selv havde Eva Karleby nogle dage, hvor hun følte sig uendelig træt og tung i kroppen. Og en nat oven på en aftenvagt blev hun rigtig syg.

– Jeg fik høj feber og ondt i halsen, og jeg kunne nærmest ikke stå på benene. Så jeg meldte mig syg, og dagen efter ringede jeg 1813, så jeg kunne blive testet. Den viste, at jeg var smittet med COVID-19, og det samme var min mand. Men han har ikke været helt så hårdt ramt af sygdommen som jeg, siger hun.

Der er nu gået ca. fire uger, siden Eva Karleby blev testet positiv – og selvom hun glæder sig til at komme tilbage til arbejdet, så føler hun sig både bekymret og usikker.

– Jeg har været så megabange for at ende i respirator og ikke vågne igen, fordi jeg har haft så svært ved at trække vejret. Jeg har bare været helt i knæ og levet totalt isoleret. Jeg har ikke set andre mennesker end min mand, vi har fået mad og indkøb bragt til døren – og jeg har ikke været uden for en dør.

Der sidder en angst i mig
Men snart forventer Eva Karleby, at hun er frisk nok til at vende tilbage til arbejdet med de ældre borgere med demens.

– Når man som jeg har haft corona tæt inde på kroppen og oplevet mennesker omkring sig dø af sygdommen, så sidder der altså en angst inden i. Og jeg kan godt være lidt bange for, at nu, hvor alt så småt genåbner også inden for ældreområdet, så kører vi bare på som normalt. Men jeg føler virkelig, at vi stadig skal passe rigtig godt på og overholde alle krav om hygiejne, værnemidler, afstand og forsigtighed omkring besøg.