Arbejdstidsregler i regionerne
Hvis du er ansat i regionerne, gælder følgende regler på arbejdstidsområdet.
Regional døgnarbejdstidsaftale
Planlægning
Du skal have din tjenesteplan udleveret mindst 4 uger forud, og opgørelsesperioden (normperioden) udgør – medmindre andet er aftalt lokalt – 1 år.
Aften-, nat – og lørdagstillæg
Du skal have tillæg for aften – og nattjeneste, samt arbejde om lørdagen.
Tillægget udgør kr. 25,00 (31. marts 2018 niveau) pr. time, beregnet pr. påbegyndte halve time.
Der optjenes timer til afspadsering for tjeneste i aften- og nattevagter for tjeneste påbegyndt efter kl. 14. Der optjenes 3 timers afspadsering pr. 37 timer i aften- og nattjeneste.
Det er alle timerne for tjeneste planlagt til start kl. 14 eller senere, som tæller med i beregningen af timerne til 37/3 afspadsering.
Du skal have tillæg på 50 % for timer på søn- og helligdage. Tillægget kan gives som afspadsering.
Tillægget kan udbetales i situationer, hvor arbejdskraftsituationen tilsiger det. I en sådan situation skal der være en lokal drøftelse mellem Socialpædagogerne og ledelsen om behov for udbetaling frem for afspadsering.
Den regionale døgnarbejdstidsaftale gælder for socialpædagoger, omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt ledende værkstedspersonale, samt overenskomster som henviser til aftalen.
Særydelser og forskudt tidsbetaling
Nedenfor kan du hente de aktuelle satser for særydelser og forskudt tidsbetaling:
Tjenestetillæg
Pr. 1. januar 2025 træder aftalen om tjenestetillæg i kraft.
Øvrige regionale arbejdstidsaftaler
Lærere på interne skoler
Arbejdstidsregler for lærere ansat ved døgninstitutioner med intern skole.
Arbejdstidsregler for pædagogstuderende i lønnet praktik
Pædagogstuderende i lønnet praktik er omfattet af hele arbejdstidsaftalen, dog således at lønnen inkluderer betaling for den særlige beliggenhed – eksempelvis aften- og nattjeneste.
Det betyder, at studerende i lønnet praktik kun i begrænset omfang er omfattet af arbejdstidsaftalen § 13 om arbejdstidsbestemte ydelser. Der optjenes dog afspadsering for arbejde i aften- natperioden, jf. arbejdstidsaftalens § 13, stk. 3 (8,11%3/37) og afspadsering for arbejde på søn- og helligdage jf. arbejdstidsaftalens § 13, stk. 2, punkt A.
Studerende i lønnet praktik er ansat med 30 timer pr. uge i gennemsnit. Af overenskomsten fremgår, at eventuelt mer- og overarbejde honoreres efter de regler, der gælder for en deltidsansat socialpædagog på begyndelsesløn.
Man skal i den forbindelse være opmærksom på specielt 2 ting.
- Den studerende i fuldt omfang være omfattet af bestemmelserne om arbejdstidsbestemte ydelser for de mer- og overarbejdstimer, der ligger på et tidspunkt, som vil udløse honorering efter § 13.
- Merarbejdstimer – f.eks. fra tilkald til en ekstra tjeneste – har en anden værdi end den studerendes normaltjeneste. Det betyder, at den ikke vil kunne afspadseres i forholdet 1:1 på en skemalagt arbejdsdag. I stedet må merarbejdet forudsættes udbetalt.
Regionale overenskomster som ikke er omfattet af arbejdstidsaftalen
Overenskomst vedrørende lærere m.fl. ved specialundervisning for børn og voksne.
Der er indgået en særlig arbejdstidsaftale for lærere ved specialundervisning.
Overenskomst for ledere og souschefer ved forsorgshjem, krisecentre m.v. , der i regionerne drives i henhold til lov om social service §§ 109 og 110.
Denne overenskomst dækker ledere, og der er ikke aftalt arbejdstidsregler for omfattede af denne overenskomst.