Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Dagpengekortet

Du udfylder dagpengekort på Mit SL. Herunder kan du læse om, hvordan du udfylder kortet, og om hvordan vi udbetaler dagpenge til dig.

Hvor udfylder jeg mit dagpengekort?

Du udfylder dit dagpengekort på Mit SL.

Du udfylder dit dagpengekort for en hel kalendermåned

Dagpengekortet gælder for en hel kalendermåned, og du skal udfylde hele kortet. Det gælder også, selvom du måske ikke har været ledig hele måneden. Dagpengene bliver derfor udbetalt månedsvis med op til 160,33 timer pr. måned (130 rimer hvis du er deltidsforsikret). Udbetalingen er den samme, uanset om det er en kort måned (som fx. februar) eller en lang måned (som ex. juli).

Hvornår kan jeg indsende mit dagpengekort?

Du kan tidligst sende dit dagpengekort 1 uge før månedens udløb. Når du udfylder dit dagpengekort, skal du oplyse, hvis du har haft arbejde eller andre indtægter. Du skal også oplyse, om du har været syg, holdt ferie eller andet. Du skal udfylde kortet for hele måneden. 

Da du udfylder kortet, inden hele måneden er gået, betyder det, at du for den sidste uge i måneden skal udfylde kortet i forhold til, hvordan du forventer, at ugen vil forløbe. Hvis du fx har planlagte vagter som vikar, skal du registrere de timer, du forventer at arbejde. 

Sker der senere ændringer i oplysningerne for den sidste del af måneden, får du mulighed for at genfremsende et nyt kort til os med de nye eller ændrede oplysninger. Du kan sende kortet fra Medlemsportalen.

Hvornår får jeg mine dagpenge?

Vi udbetaler dine dagpenge til dig på den sidste bankdag i måneden. I udbetalingskalenderen kan du se, hvornår vi udbetaler dagpenge resten af året. 

Da vi udbetaler dine dagpenge, før hele måneden er gået, kaldes udbetalingen i første omgang en acontoudbetaling. Det betyder, at din udbetaling af dagpenge først er endelig, når der den efterfølgende måned er sket en samkøring med indkomstregistret. Læs mere under Samkøring og regulering.

Du kan kun få udbetalt dagpenge, hvis der er mindst 14,8 timers dagpenge til udbetaling.

 

Mit SL

Meld dig ledig, søg om dagpenge, efterløn mv. Det er enkelt og kan gøres, når det passer dig i Mit SL