Når plejeforholdet slutter

Planlagt ophør

Det skal af barnets plan/ungeplanen (og derfor i aftalen mellem kommunen og dig samt i ansættelseskontrakten) fremgå, hvordan kommunen ser på plejeforholdets tidshorisont.

Kommunen skal følge op i sager om støtte efter barnets lov, jf. § 95. Opfølgningen skal ske løbende og skal første gang finde sted senest tre måneder efter iværksættelsen af en indsats. Hvis der er iværksat en afdækning eller undersøgelse sideløbende med indsatsen, og denne afsluttes, inden der er gået tre måneder, skal kommunen første gang følge op, når afdækningen eller undersøgelsen er afsluttet.

I forbindelse med den første opfølgning skal kommunen beslutte, hvordan den fremadrettede opfølgning skal tilrettelægges. Det skal ske på baggrund af de konkrete forhold og behovet i den enkelte sag, ligesom barnets eller den unges egne ønsker skal inddrages. Hyppigheden og formen for inddragelse kan justeres løbende, hvis behovet fx ændrer sig.

I forbindelse med opfølgningen skal kommunen bl.a. vurdere, om indsatsen skal justeres, og om der er behov for at udarbejde eller revidere barnets plan eller ungeplanen.

Hvis barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke, skal den løbende opfølgning efter § 95 ses i sammenhæng med kommunens pligt til at føre løbende tilsyn med barnet eller den unge, jf. § 156 i barnets lov.

I mange kontrakter fremgår det, at anbringelsen ophører når den unge fylder 18 år.

Som nævnt tidligere er du som familieplejer ikke part i plejebarnets sag og skal derfor ikke partshøres, inden anbringende kommune, plejebarnets forældre (i en frivillig anbringelse) eller i visse tilfælde plejebarnet selv beslutter, at plejeanbringelsen skal stoppe, og ophøret er begrundet i børnesagen. Hvis opsigelsen er begrundet i plejefamiliens forhold (eksempelvis samarbejdsproblemer eller manglende kvalifikationer, så skal I partshøres inden kommunen træffer afgørelse).

Kommunen har i alle tilfælde, som beskrevet i afsnittet om plejeforældres høringsret ved ændring af afgørelser, pligt til at indhente en udtalelse fra jer, inden den træffer afgørelse om en hjemgivelse eller en ændring af anbringelsessted.

Hvis dit plejebarn er under 10 år har plejeforældre ret til en såkaldt second opinion.

Second opinion

Second opinion betyder helt konkret, at plejefamilier (såvel som støttepersoner og venskabsfamilier), der har et plejebarn på under 10 år, får ret til at anmode Ankestyrelsen om at foretage en vurdering af kommunens afgørelse.
Retten til en ’second opinion’ gælder i situationer, hvor kommunen har truffet afgørelse om at ændre anbringelsessted eller hjemgive barnet.

Plejebørn over 10 år har ifølge barnets lov selv mulighed for at klage til Ankestyrelsen, bl.a. over afgørelser om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted.

Til barnets bedste

Formålet med de nye bestemmelser er at sikre barnet stabilitet og at skabe et værn mod, at et anbragt barn under 10 år bliver flyttet eller hjemgivet, hvor det ikke er til barnets bedste – hvor det fx udelukkende sker af økonomiske årsager, eller hvor plejefamilien oplever, at plejebarnet flyttes som følge af samarbejdsproblemer med kommunen.

En anmodning om Ankestyrelsens ’second opinion’ har såkaldt opsættende virkning. Det vil sige, at kommunens afgørelse sættes i bero og ikke kan effektueres, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse. Hvis særlige forhold kræver det, vil kommunen dog kunne iværksætte det straks. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor socialtilsynet har truffet afgørelse om ophør af en plejefamilies godkendelse.

Svar efter otte uger

Der er endnu ikke fastsat en frist for, hvor hurtigt Ankestyrelsen skal behandle sagen. Men Ankestyrelsen har oplyst, at de forventer, at anmodninger om ’second opinion’ bliver behandlet inden for otte uger.

I denne type sager kan Ankestyrelsen træffe tre forskellige afgørelser: 1. Stadfæstelse af kommunens afgørelse (Ankestyrelsen finder ikke anledning til at foretage sig yderligere, 2. Hjemvisning (sagen skal behandles igen) eller 3. Ophævelse af kommunes afgørelse.

Hvis det hele ender med, at plejeanbringelsen skal stoppe, skal du varsles med den frist, der findes i ansættelseskontrakten.

Opsigelsen skal meddeles skriftligt – også så du lever op til reglerne for at kunne modtage dagpenge – og det skal fremgå, med hvilket varsel, du opsiges. Herudover skal opsigelsen være begrundet.

Hvis det er dig, der ønsker at stoppe plejeforholdet, skal du benytte kontraktens opsigelsesvarsel.

Plejeforældres udtaleret ved ændring af afgørelser

Udover retten til second opinion for børn under 10 år har plejeforældre en såkaldt udtaleret. Denne udtaleret gælder alle plejebørn og er altså ikke forbeholdt afgørelse vedr. børn under 10 år.

Plejeforældre har udtaleret, når kommunen ønsker at:

• Træffe afgørelse om ændret samvær
• Træffe afgørelse om hjemgivelse
• Træffe afgørelse om ændret anbringelsessted

Kommunen har pligt til at forsøge at indhente en udtalelse fra plejefamilien inden den træffer disse afgørelser. I har ikke pligt til at udtale jer, men Socialpædagogerne anbefaler, at I gør brug af jeres udtaleret. I har som plejefamilie et indgående kendskab til barnet/den unge, og det er vigtigt, at denne viden bliver inddraget.

Kommunen kan ikke stille krav om, at jeres udtalelse har en bestemt form – det kan være, at I giver jeres udtalelse over telefon, ved et møde, eller at I sender jeres udtalelse på skrift. Socialpædagogerne anbefaler, at I afgiver jeres udtalelse skriftligt. Hvis I giver et mundtligt svar, har kommunen såkaldt notatpligt. Det vil sige, at kommunen skal skrive jeres oplysninger ned og lade dem indgå i grundlaget for afgørelsen. I vejledningen fremgår det, at kommunen skal tage 'passende hensyn' til jeres udtalelse. Med udtaleretten har I som plejefamilie ikke fået partsstatus. Det betyder, at I ikke har mulighed for at klage over kommunens ændrede afgørelse. Hvis plejebarnet er under 10 år har I dog mulighed for at gøre brug af retten til second opinion.

Uplanlagt ophør/faktisk afbrydelse

En særlig situation opstår, når afbrydelsen af plejeforholdet sker uden forudgående drøftelse og planlagt forløb. Man taler i denne forbindelse om en faktisk afbrydelse, og med det mener man, at uanset handleplaner og andre aftaler er plejeforholdet de facto stoppet, fordi plejebarnet ikke længere opholder sig i plejefamilien.

I nogle tilfælde vil den faktiske afbrydelse ske med kommunens viden. I andre tilfælde vil kommunen ikke kende til afbrydelsen.

Det er vigtigt, at du med det samme, du får kendskab til, at afbrydelsen er en realitet, kontakter kommunen og oplyser den om situationen. Også i situationer, hvor du tror, at kommunen ved besked. Det fremgår af vejledningen til KL’s standardkontrakt og er naturligt, al den stund, at kommunen både er ansættelsespart og ansvarlig i børnesagen.

Det fremgår også af vejledningen, at vederlagsretten ifølge KL ophører automatisk henholdsvis 14 dage (i de første tre måneder af plejeforløbet) eller en måned efter den faktiske afbrydelse, medmindre der foreligger en anden aftale mellem kommunen og familieplejeren. Ifølge KL’s standardkontrakt er kommunen således ved en faktisk afbrydelse ikke forpligtet til at sende en egentlig opsigelse, medmindre kommunen kontraktligt har forpligtet sig til det.

Socialpædagogerne deler ikke denne opfattelse. Socialpædagogerne mener selvfølgelig, at du har en pligt til straks telefonisk at underrette kommunen ved en faktisk afbrydelse af plejeforholdet. Også uanset, om du tror, du selv kan “reparere” på situationen. Men det er vores opfattelse, at kommunen i alle tilfælde – også der, hvor det kan virke åbenlyst, at begge parter ved, at plejeforholdet er afsluttet – skal opsige dig med de varsler, der ligger i kontrakten, også selvom du har skrevet under på standardkontrakten. Husk af hensyn til udbetaling af dagpenge at få opsigelsen skriftligt.

Det ovenstående fjerner ikke din forpligtelse til selv at forsøge at få afklaret, hvad der skal ske efter en faktisk afbrydelse, som kommunen er blevet gjort bekendt med, men hvor den ikke selv tager initiativ til en formel opsigelse. I sådanne situationer anbefaler vi, at du retter henvendelse til kommunen med henblik på en afklaring af det videre forløb. Som i andre tilfælde opfordrer Socialpædagogerne til skriftlighed af hensyn til et eventuelt videre forløb i sagen.

Ophør begrundet i forhold hos familieplejeren

I visse tilfælde begrunder kommunen en beslutning om at standse plejeanbringelsen med forhold i plejefamilien, der ifølge kommunen vil komme plejebarnet til skade. Det kan være en konflikt mellem dig og plejebarnets forældre, som kommunen ikke mener, kan løses hensigtsmæssigt, eller det kan være på grund af konflikter mellem kommunen og dig.

Du er i disse tilfælde part i sagen og du skal partshøres om opsigelsesgrundlaget inden kommunen kan træffe endelig afgørelse om opsigelse.

Kan jeg klage over en afgørelse om at plejebarnet skal flyttes?

Som familieplejer er du ikke part i plejebarnets sag og du har derfor ikke klageadgang i barnets anbringelsessag.

Hvis plejebarnet er under 10 år har plejefamilien ret til en såkaldt second opinion. Du kan læse mere om second opinion under afsnittet om planlagt ophør.

Du har dog altid mulighed for at underrette Ankestyrelsen og Ankestyrelsen kan tage sagen op, hvis de vurderer at der ikke er grundlag for at flytte et plejebarn.

Flytning af plejebarn skal i nogle tilfælde for Børn og Ungeudvalget

Børn og Ungeudvalget er et udvalg i kommunen. Børn og unge-udvalget består af

• 2 medlemmer valgt af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer
• 1 dommer
• 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige.

Børn og Ungeudvalget kan bl.a. træffe afgørelser om

• tvangsmæssig undersøgelse af et barns eller en ungs forhold
• tvangsmæssig anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet
• afbrydelse af samvær eller kontakt mellem barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaver under en anbringelse
• overvåget samvær under en anbringelse.

I nogle tilfælde skal en flytning af et plejebarn forelægges Børn og Ungeudvalget i kommunen. Kommunen kan altså ikke flytte barnet med mindre Børn og Ungeudvalget har truffet afgørelse herom.

Det fremgår af en principafgørelse fra Ankestyrelsen fra 25. oktober 2019, at hvis forældremyndighedsindehaver eller en ung over 12 år ikke giver samtykke til ændret anbringelsessted, så skal der kigges på årsagen til flytningen.

1. Hvis plejebarnet flyttes fordi det vurderes at plejefamilien ikke kan løfte opgaven, så skal sagen forelægges Børn og Ungeudvalget
2. Hvis plejebarnet flyttes fordi plejefamilien opsiges på grund af uenighed om vederlagene så skal sagen som udgangspunkt ikke forelægges Børn og Ungeudvalget.

Du kan læse principafgørelsen her.