Gå til indhold
Socialpædagogernes logo
Mit SL

Udbetaling af lønforsikring

Her kan du se, hvordan du søger om lønforsikring, og hvornår lønforsikringen bliver udbetalt.

Hvordan søger man – og hvornår bliver det udbetalt?

Vi skriver til dig, når du kan søge om udbetaling af lønforsikring. Du skal udfylde ansøgningen i MIT SL.

Som udgangspunkt udbetaler Alka lønforsikring til din NemKonto senest den 7. bankdag i måneden. Det gælder dog kun, hvis dine dagpenge for måneden er udbetalt rettidigt (dvs. den sidste hverdag i måneden). Hvis du får udbetalt dagpenge på et senere tidspunkt, bliver lønforsikringen også overført senere.

Eksempel 1

Dagpenge for februar er rettidigt til udbetaling 29. februar. Alka udbetaler lønforsikring for februar måned senest 7. marts. Får du derimod først dagpengene udbetalt senere – fx 14. marts – er lønforsikringen til disposition 21. marts. 

I udbetalingskalenderen kan du se, hvornår Alka udbetaler lønforsikring

Udbetalinger fra lønforsikringen dækker samme periode som dagpengeudbetalingerne. Efter hver fjerde måneds ledighed skal vi nedsætte din dagpengeudbetaling med et beløb, der svarer til en dags dagpengeudbetaling. Så længe du får udbetalt lønforsikring, dækker lønforsikringen dog udgiften ved din karensdag. Læs mere om karens

Hvis din udbetaling af dagpenge bliver forsinket, kan din udbetaling fra lønforsikringen også blive forsinket. Vi har dog en række ekstraordinære udbetalingskørsler for at sikre dig en hurtigst mulig udbetaling.

Måske forhøjet dagpengesats de første tre måneder?

Du kan være berettiget til en forhøjet dagpengesats de første tre måneder. 

Alle regneeksempler tager udgangspunkt i den sædvanlige maksimale dagpengesats på 20.359 kr.

Hvis du kan få forhøjet dagpenge de første tre måneder, vil udbetalingen af lønforsikring være tilsvarende mindre i perioden. Det skyldes, at lønforsikringen tilsammen med dagpengene sikrer dig 80 pct. af din tidligere løn.

Er du ledig efter tre måneder, falder dine dagpenge til den sædvanlige maksimale dagpengesats, og samtidig stiger udbetalingen af lønforsikringen. Kort sagt er du med lønforsikringen altid sikret 80 pct. af din tidligere løn i seks måneder (962 dagpengetimer).

Læs mere om dagpengesats

Hvor lang tid kan du få lønforsikring?

Du kan få lønforsikring i 962 timer. Det svarer til seks måneder, hvis du er fuldt ledig. Modtager du ikke fulde dagpenge i en måned, forbruger du kun af lønforsikringen for det antal timer, som du får udbetalt dagpenge for.

Eksempel 2

Du får udbetalt dagpenge i en måned, hvor du har 45 timers arbejde. Du får derfor udbetalt  115,33 timers dagpenge. Du forbruger derfor også kun 115,33 timer af din periode med lønforsikring.

Hvad så bagefter?

Du kan få ret til en ny seks-måneders periode, når du får en ny toårig dagpengeret i a-kassen. Det kræver 1924 arbejdstimer, hvis du er fuldtidsforsikret. Er du deltidsforsikret, får du en ny dagpengeret efter 1258 arbejdstimer.

Hvad får jeg udbetalt?

Din lønforsikring afhænger af din tidligere månedsløn. Lønforsikringen giver dig tilsammen med dagpengene en dækning på 80 pct. af din løn. 

Tjener du fx 36.000 kr. pr. måned og bliver ledig, vil du få dagpenge, som i 2024 er 20.359 kr., og lønforsikring oveni på 8.441 kr. I alt vil du få 28.800 kr. Det gælder, hvis du får udbetalt dagpenge for fuld ledighed (160,33 timer) om måneden. Det svarer til 179,63 kr. pr. time.

Beregningen er et eksempel og gælder, hvis du får en toårig dagpengeret 1. januar 2024 eller senere.

Hvis du i nogle måneder har arbejdstimer, bliver de modregnet i både dagpengene og lønforsikringen.

Eksempel: Arbejdstimer modregnes

Du har 30 timers arbejde på en måned, som skal modregnes. Det betyder, at du vil få 130,33 (160,33-30) timer udbetalt i dagpenge. Det samme antal timer vil du få i lønforsikring. Hvis dine dagpenge og lønforsikring fx svarer til 179,63 kr. pr. time, vil du om måneden i alt få 23.411 kr. Hertil selvfølgelig lønnen for de 30 arbejdstimer.

Udbetalingskalender Lønforsikring 2024

 

Periode

Kørselsdato

Dispositionsdato

Januar 1. februar 7. februar
Januar (ekstraordinær) 9. februar 15. februar
Februar 1. marts 7. marts
Februar (ekstraordinær) 15. marts 21. marts
Marts 1. april 8. april
Marts (ekstraordinær) 15. april 19. april
April 1. maj 7. maj
April (ekstraordinær) 15. maj 22. maj
Maj 1. juni 10. juni
Maj (ekstraordinær) 15. juni 21. juni
Juni 1. juli 5. juli
Juni (ekstraordinær) 15. juli 19. juli
Juli 1. august 7. august
Juli (ekstraordinær) 15. august 21. august
August 1. september 6. september
August (ekstraordinær) 15. september 20. september
September 1. oktober 7. oktober
September (ekstraordinær) 15. oktober 21. oktober
Oktober 1. november 7. november
Oktober (ekstraordinær) 15. november 21. november
November 1. december 6. december
November (ekstraordinær) 15. december 20. december

 

Bliv medlem