Ankestyrelsen

Familieplejere er ikke part i plejebarnets sag. Det betyder blandt andet, at du ikke selv kan klage til Ankestyrelsen, hvis kommunen træffer en afgørelse, du som familieplejer mener, skader barnet.

Du har dog som alle andre borgere i Danmark den mulighed, at du kan underrette Ankestyrelsen, hvis du mener, at der er forhold i plejebarnets tilværelse, der trænger til at blive rettet op på, og du ikke synes, at kommunen er lydhør over for dette. Eller hvis kommunen har truffet en afgørelse i plejebarnets sag, og du mener, at denne afgørelse strider mod plejebarnets bedste.

Hvis en borger henvender sig til Ankestyrelsen, fordi borgeren er bekymret over en sådan afgørelse, skal styrelsen tage sagen op, det vil sige rekvirere alle akter fra kommunen og – hvis man finder, at kommunen ikke har gjort sit arbejde godt nok – pålægge kommunen at træffe en ny afgørelse. Ankestyrelsen kan også pålægge kommunen at gennemføre denne nye afgørelse inden for en bestemt tidsfrist. Den slags sager kalder Ankestyrelsen for underretningssager.

Ankestyrelsen har derudover den mulighed at tage en sag op af sig selv, hvis styrelsen for eksempel via medieomtale af en sag får en mistanke om, at en kommune har handlet utilstrækkeligt. Hos Ankestyrelsen kaldes både underretningssagerne og de sager, de tager op af sig selv, for egendriftssager. Ankestyrelsen har derudover en døgntelefon – 'Ankestyrelsens Akuttelefon' – hvor borgere kan ringe, hvis de er så bekymrede for et barns eller en ungs ve og vel, at de ikke vurderer, at det kan vente til normal åbningstid.

Second opinion betyder helt konkret, at plejefamilier (såvel som støttepersoner og venskabsfamilier), der har et plejebarn på under 10 år, har ret til at anmode Ankestyrelsen om at foretage en vurdering af kommunens afgørelse.
Retten til en ’second opinion’ gælder i situationer, hvor kommunen har truffet afgørelse om at ændre anbringelsessted eller hjemgive barnet.

Plejebørn over 10 år har ifølge barnets lov selv mulighed for at klage til Ankestyrelsen, bl.a. over afgørelser om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted.

Til barnets bedste

Formålet med bestemmelsen om second opninion er at sikre barnet stabilitet og at skabe et værn mod, at et anbragt barn under 10 år bliver flyttet eller hjemgivet, hvor det ikke er til barnets bedste – hvor det fx udelukkende sker af økonomiske årsager, eller hvor plejefamilien oplever, at plejebarnet flyttes som følge af samarbejdsproblemer med kommunen.

En anmodning om Ankestyrelsens ’second opinion’ har såkaldt opsættende virkning. Det vil sige, at kommunens afgørelse sættes i bero og ikke kan effektueres, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse. Hvis særlige forhold kræver det, vil kommunen dog kunne iværksætte det straks. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor socialtilsynet har truffet afgørelse om ophør af en plejefamilies godkendelse.