Mit faglige fokus: Jeg hjælper unge med at håndtere selvskade

Socialpædagogisk faglighed forandrer liv. Men hvordan bruger socialpædagoger deres faglighed i det daglige arbejde, og hvilke faglige refleksioner ligger der bag handlingerne? Det undersøger vi i portrætserien ’Mit faglige fokus’.

Sanne Lundhede Poulsen

Uddannet socialpædagog i 2016. Har bl.a. arbejdet som recovery-mentor, i en specialbørnehave og som konsulent i Peer-Netværket Danmark, og er nu tilknyttet Team for selvskade under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstadens Psykiatri.

Hvad er dit faglige fokus?

I Team for selvskade afprøver vi 'ERITA', der er en internetbaseret behandling til unge, som er selvskadende, og deres forældre. Efter et indledende videomøde med den unge og en forælder foregår resten af forløbet i separate spor, hvor jeg skriver med henholdsvis den unge og forælderen gennem et lukket forum på nettet. Fokus i ERITA er især identificering af de situationer, hvor den unge anvender selvskade til at prøve at håndtere livet. Den unge og forældrene får indsigt i, hvad selvskaden følelsesmæssigt kan være udtryk for, og redskaber til at regulere de følelser, der ligger bag. Jeg interesserer mig for, hvad der sker inde i den unge, når hun eller han får det svært.

Hvorfor er det fokus vigtigt at have i dit arbejde?

Forskning viser at selvskade ofte handler om følelsesregulering, og i løbet af det 12 uger lange program får de unge og deres forældre viden om følelsers funktion gennem øvelser, film, cases mm. I ERITA bliver følelserne mindre sygeliggjort, uden at vi naturligvis negligerer de unges diagnoser. Rigtig mange af de unge lider af autisme, depression og angst, og det fede er, at de unge oplever, at denne ’følelsestræning’ også hjælper på andet end selvskaden.

I forhold til forældrene bliver mange af dem i højere grad bevidste om, hvordan de kan påvirke deres barn, men også hvordan de selv er påvirket af situationen. De får større bevidsthed om, at det er vigtigt, at man som forældre også er god ved selv og ikke altid skal lægge låg på egne følelser, for det er ikke særlig sundt.

Lyt til Socialpædagogernes podcast: Når selvskade er en strategi

Beskriv en situation fra din hverdag, hvor din faglighed gjorde en forskel?

Jeg har lige så tæt kontakt med den deltagende forælder som med den unge og ved derfor, hvad der rør sig i begge. Jeg må ikke fortælle forælderen, hvad den unge skriver, medmindre det er noget særlig bekymrende, men ofte bliver jeg en slags mellemmand. Hvis en forælder for eksempel udtrykker frustration over, at den unge pjækker fra skolen, kan jeg ud fra mit kendskab til den unge, og med henvisning til, hvad vi har gennemgået i ERITA, komme med bud på, hvordan de kan snakke om problemstillingen. I ERITA arbejder vi blandt andet med validering, hvor man bliver mere bevidst om at forstå, acceptere og respektere både andres og sit eget perspektiv. Det er især forældrene glade for og oplever, at de får en mindre konfronterende tilgang til deres barn og bliver mere nysgerrige overfor dets adfærd.

Hvorfor greb du situationen an, som du gjorde?

Forløbet strækker sig kun over 12 uger, så det er vigtigt, at jeg ikke bliver uundværlig. Som ERITA-terapeut skal jeg understøtte, at den unge og forældre opnår en form for fælles sprog, så de bedre kan tale om følelser og finde ud af, at følelser ikke er farlige. For den unge handler det også om at erfare, at mor eller far faktisk godt kan ’tåle’ at høre om, hvordan den unge har det. ERITAs fokus på at den unge og forælderen er hinandens forudsætninger, har jeg savnet i tidligere jobs, og selvom kommunikationen er skriftlig, oplever jeg både tillid og resonans i løbet af forløbet.

Hvilke faglige redskaber eller viden kan du ikke undvære i dit arbejde?

Min faglige og menneskelige nysgerrighed er mit vigtigste arbejdsredskab. Jeg er altid nysgerrig på intentionen bag handlingerne både fra de unge og forældrenes side, og har fokus på ikke at lade mig ’forstyrre’ af diagnoser.  Begrundelser som ’Det er fordi, hun har autisme’, stiller jeg mig aldrig tilfreds med, for hvad skete der, da en adfærd opstod?