Fædres fødselsreaktioner
Da Torben lukkede en anden ind i samtalen, kunne en far med fødselsdepression med ét se, at han var god nok
Familiekonsulent Torben Pedersen Skovby hjælper nybagte fædre med fødselsdepressioner. Som Mads, der mest af alt havde lyst til at trække sig helt fra familien. Da Torben bad ham om at se på sig selv med et helt særligt blik, opdagede han noget helt nyt
14. august 2026
Forfatter: Tina Løvbom Petersen
Foto: Privat
Føler du, du elsker dit barn tilstrækkeligt?
Som far er det ikke altid et let spørgsmål at svare på. Men det er dér, socialpædagog Torben Pedersen Skovby starter, da han sidder over for ’Mads’ – en nybagt far, som har svært ved sin nye rolle i livet.
Mads er grådlabil, han føler en uhensigtsmæssig vrede på selv små ting og har mest af alt lyst til at trække sig fra sin familie.
Mads fortæller om slet ikke at føle sig som den far, han drømte om at blive. Han bruger mere og mere tid på sit arbejde for at komme væk hjemme fra. Han føler afmagt, fordi han godt kan se, hvad han burde gøre, og alligevel vælger at gå uden om det.
Og så stiller Torben et spørgsmål, der pludselig ændrer billedet.
LÆS OGSÅ: Med hjælp fra Pia får en mor genskabt relationen til sit barn
Et nyt kapitel
– Hvis du forestiller dig, at din datter nu er 20 år og sidder med en bog om sit eget liv. Hvad vil du så kalde det kapitel, som du som far bidrager til? spørger Torben.
Han ser med det samme, at Mads bliver berørt. At det gør indtryk på ham, at han skal prøve at se sig selv med datterens øjne.
– Det er som om, at det pludselig går op for ham, at han faktisk arbejder ret hårdt på at give det kapitel en positiv klang. At han ikke er en far, som er ligeglad med sit barn – men at han kæmper for at være nærværende. For at være til stede i datterens liv, siger Torben og fortsætter:
– Det er helt tydeligt, at Mads fornemmer, at det kapitel skal være en stor kærlighedserklæring til hans datter, siger han.
LÆS OGSÅ: Bo Hejlskov: Socialpædagoger giver forudsætningerne for, at mennesker kan lykkes
Fædre føler ikke, de slår til
Torben Pedersen Skovby lavede sin første fædregruppe i 2009. Dengang var målgruppen fædre til børn, hvor der var en betydelig bekymring for barnets trivsel.
Men siden 2016 har han primært brugt sin faglighed til at hjælpe nybagte fædre som Mads, som ikke føler, at de slår til som far.
– Jeg tilbyder samtaleforløb, hvor vi sammen finder helt ind til, hvad der er på spil, og hvad der skal til for, at han lander i rollen som far, siger Torben, som er ansat som familiekonsulent i Narrative Perspektiver i København.
LÆS OGSÅ: Anne forfulgte sin gamle drøm om at blive familiekonsulent
Hvilken faglig metode og tilgang er vigtig for dig?
– Jeg gør det, jeg er bedst til som socialpædagog. Jeg er til stede. Jeg lytter. Og jeg er aldrig dømmende. Jeg taler ind i maskulinitetsbegrebet og om at skulle være klippen i familien – den der klarer tingene. Om det forventningspres, man kan støde ind i – for hvad vil det sige at elske sit barn betingelsesløst? Hvad med de dage, hvor man synes, barnet er vildt irriterende – skal man så dømme sig selv og føle sig skuffet over, at man ikke er, som alle forventer? Den tilgang er med til at gøre fædre som Mads trygge og åbne op for at tale åbent om deres egen sårbarhed uden at være bange for at fremstå som svag.
Hvorfor griber du tingene an, som du gør?
– I mine samtaler med Mads inviterer jeg i overført betydning andre ind i samtalen. Jeg spørger fx, hvad hans kone ville sige, hvis hun lyttede med? Og jeg beder Mads om at gå hjem og fortælle, hvordan hans vrede bunder i hans ønske om at være en god og nærværende far. For det viser sig jo hurtigt, at konen også er bekymret over at opleve de sider af sin mand.
I forhold til datteren, spørger jeg: Hvis du ser på dig selv med din datters øjne, hvad ville hun så lægge mærke til? Når Mads skal sætte ord på det, fortæller han om, hvordan han pludrer og laver lyde med datteren og om den tid, han bruger på legetæppet. Så spørger jeg videre: Når du holder hendes hoved, gør du det så nænsomt eller uden at tænke dig om?
Det gør jeg, fordi hans svar afspejler, hvordan han faktisk kæmper for at være en god far. At han gør ting, der er gode for hans datter. Ved at gå op opdagelse i hans negative fortælling om sig selv og visualisere det, han egentlig gør, får Mads tilført farver og positive sprækker sin lidt ensidige fortælling.
LYT OGSÅ: Når livet gør ondt: Sådan hjælper du mennesker gennem følelsesmæssigt kaos
Hvad er den vigtigste læring, du tager med fra arbejdet med Mads?
– For mig er det vigtigt at hjælpe Mads til selv at få øjnene op for, at han faktisk betyder noget for sin datter. At han selv – gennem vores samtaler og perspektivskifte – får blik for de mange ting, han gør for at være en god far, og at han bringer værdi ind i sin familie. Det lykkes jeg med ved hele tiden at have fokus på de små positive sprækker i farens negative selvopfattelse.
LÆS OGSÅ: Ken leder efter de positive sprækker hos mennesker med dobbeltdiagnose
Hvad havde konsekvensen været, hvis man trak dig og din faglighed ud af ligningen?
I forløbet med Mads oplever jeg, hvordan han går fra at være mekanisk nærværende til at blive ægte nærværende som far.
Jeg mærker det ved, at han nu glæder sig til at komme hjem fra arbejde, og han sætter ord på, at han faktisk har en masse at give til sin datter. Den glæde og hans følelse af at kunne slå til som far, det er for mig et bevis for, at jeg lykkes med det oprigtige møde, hvor jeg ser Mads – og ikke en klient.
Jeg tror på, at jeg er med til at nuancere følelsen af skam ved at tale ind i, at man kan være mand og far på mange forskellige måder, og at man godt kan finde sig selv i den nye rolle.
’Mads’ er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med det rigtige navn.