6 socialpædagogiske greb er særligt vigtige i samarbejdet med mennesker, som afviser krav

Kravafvisning bliver let misforstået som trods eller manglende motivation. Men der ligger ofte noget andet bag – og derfor er det vigtigt at flytte fokus fra modstanden og over på årsagen.

Nægter en borger fx at børste tænder, så gå på opdagelse i, om afvisningen fx skyldes belastning, at tidspunktet er forkert, eller måske tidligere dårlige erfaringer med tandbørstning? Og spørg dig selv, om borgeren overhovedet forstår hensigten bag kravet?

Derfor er kompetencen særlig vigtig: Hvis du tolker afvisningen som modvilje, skaber det et pres. Så jo bedre du forstår årsagen til afvisningen, jo lettere bliver det at finde en vej videre, som ikke bygger på mere pres.

LÆS OGSÅ: Bo Hejlskov Elvén: Sådan arbejder du med Low Arousal metoden

Mennesker, der afviser krav, kan have svært ved at gennemskue, hvad der skal ske og hvorfor – og hvis krav opleves som noget uventet, kan det skabe konflikter. Derfor har de brug for din hjælp til at skabe tydelige rammer.

Du skaber ro og forudsigelighed ved at lave arbejdssystemer, dagsskemaer og ugestrukturer – og gerne visualiseret. Ved borgeren for eksempel, hvornår tandbørstning kommer i rækken af aftenens aktiviteter, minimerer det risikoen for, at det føles overraskende, når du siger ”nu er det tid til at børste tænder”.

Omvendt, hvis kravet opleves som noget uventet pga. manglende struktur, vil borgeren måske sige ”Nej – det er jeg ikke klar til”. Det kalder Bo Hejlskov Elvén en forventningsfejl.

Derfor er kompetencen særlig vigtig: Struktur og klare rammer hjælper borgeren til at overskue og navigere i hverdagens krav – fordi de ikke opleves som krav, men som en del af en rutine mv.

LÆS OGSÅ: Struktureret Visualiseret Specialpædagogik - forstå personer med autisme

”Selvbestemmelse er en følelse”, siger Bo Hejlskov Elvén i podcasten og henviser til selvbestemmelsesteorien – og pointerer, at friheden til at bestemme selv altid eksisterer inden for nogle rammer.

Hvis man har brug for støtte til at gennemskue rammerne, kan krav fra andre hurtigt opfattes som kontrol, og så kommer modstanden. Som socialpædagog arbejder du derfor med at give borgeren en oplevelse af autonomi inden for de rammer, der er.

Ift. tandbørstning er der ikke frit valg om rammen: ”tænderne skal børstes” – men der kan være frit valg indenfor rammen: ”vil du have Colgate eller Gum?”

Derfor er kompetencen særlig vigtig: Når man har en oplevelse af indflydelse og selvbestemmelse, bliver det lettere at indgå i et samarbejde om de ting, der skal ske i hverdagen – som fx at bøste tænder eller gå til lægen.

LÆS OGSÅ: Prøv kræfter med Socialpædagogernes etiske dilemmaer om selvbestemmelse 

Både Bo Hejlskov Elvén og socialpædagog Kasper Lorentzen taler om, at den gode relation er fundamentet for at lykkes med samarbejdet med mennesker, der afviser krav.

Hvis du viser, at borgeren kan stole på dig, at du er hjælpsom og opmærksom, er der større sandsynlighed for, at han/hun tør lade sig guide af dig og ikke bare hører kravet, når du fx siger ”det er tid til at børste tænder”.

Omvendt, hvis ikke relationen er stærk nok, så kan krav opleves som pres. Og presser du først en person med kravafvisende adfærd, kan det resultere i, at relationen går i hårdknude, og du ikke får lov til at hjælpe borgeren igen, siger Kasper Lorentzen i podcasten.

Derfor er kompetencen særlig vigtig: En stærk relation er forudsætningen for, at borgeren har tillid til, at dine hensigter er reelle og velmenende – og det skaber en større ro i mødet med krav.

LÆS OGSÅ: Marie Louise Stochholm om socialpædagogikkens DNA: "Relationsarbejde ER fagligt"

Målet med din socialpædagogiske indsats er ikke, at borgeren skal adlyde eller han/hun skal give sig. Det indbyder nemlig til magtkampe. Målet er derimod at få borgeren med – at samarbejde.

Bo Hejlskov Elvén introducerer her begrebet ”strategisk tilbagetrækning”, som du kan bruge, hvis du fornemmer, at modstanden hos borgeren bliver for stor. Så kan du fx sige ”Jeg kan se, du ikke er klar til at børste tænder nu – jeg kommer tilbage om 10 minutter”.

På den måde holder du fast i rammen og kravet, men konflikten vokser sig ikke større.

LÆS OGSÅ: Vil du være god til Low arousal? Så skal du mestre de her 6 mikrofærdigheder

Derfor er kompetencen særlig vigtig: Når du skifter fokus fra ”Hvordan får jeg borgeren til at børste tænder” til ”Hvordan lykkes vi med tandbørstningen sammen?”, så opstår samarbejdet.

Fordi du ved, at den kravafvisende adfærd kan skyldes belastning eller stress, er du opmærksom på din egen adfærd: dit kropssprog, din stemmeføring, dit tempo og vejrtrækning.

Hvis borgeren bliver frustreret og oprørt ved tanken om at skulle børste tænder, er det vigtigt, at du er i stand til at regulere dig selv og skabe ro. På den måde er der større chance for, at I ender med at gennemføre tandbørstningen.

Derfor er kompetencen særlig vigtig: Ro smitter. Og når du sørger for at regulere dig selv, er der større chance for, at borgeren også kan sænke sit eget stressniveau, fx i en kravsituation.

LÆS OGSÅ: Fra stress til ro: Sådan får du balance i dit nervesystem