Fra brandslukning til recovery: Sådan bevarer du overblikket, når kriserne fylder

(Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning.)

I mange socialpsykiatriske tilbud beskriver socialpædagoger, at hverdagen præges af håndtering af akutte kriser, konflikter og følelsesmæssig uro. Det efterlader mindre tid til det langsigtede recovery‑orienterede arbejde, som socialpædagoger efterlyser i hverdagen, og som er pejlemærke i den nationale satsning på recovery‑orienteret rehabilitering ’Borgeren ved roret’.

Spændingen mellem brandslukning og recovery er dermed ikke kun et arbejdsvilkår, men et grundvilkår i socialpsykiatriens organisering.

En ramme til at fastholde retningen

I denne kronik argumenterer jeg for, at DAT‑baseret rehabilitering (en socialpsykiatrisk indsats, der oversætter principperne fra Dialektisk Adfærdsterapi (DAT)) kan fungere som en ramme, der gør det lettere at fastholde retningen mod recovery – også når følelsesintensitet og kriser fylder.

Argumenterne udspringer af mange års praksiserfaring og underbygges af en udvalgsundersøgelse til fagbogen ’DAT-baseret rehabilitering’. Pointen er ikke, at socialpædagoger skal være terapeuter, men at centrale elementer fra DAT kan oversættes til socialpædagogisk praksis, så arbejdet med følelser, relationer og færdigheder bliver en integreret del af indsatsen.

LÆS OGSÅ: Sådan tager vi afsæt i borgerens ressourcer, håb og drømme

Hvad er DAT‑baseret rehabilitering?

DAT – Dialektisk Adfærdsterapi – er udviklet som behandlingsmetode ved selvskade, selvmordsadfærd og personlighedsforstyrrelser og senere videreudviklet til andre målgrupper og kontekster. I socialpsykiatrien handler det om at bringe DAT’s måde at forstå følelsesregulering, relationer og færdighedstræning ind i hverdagslivet.

Her bruger jeg betegnelsen DAT‑baseret rehabilitering om en socialpædagogisk tilgang, hvor personens håb, ønsker og mål kobles til konkrete DAT‑færdigheder i hverdagen. Tilgangen matcher de faglige recovery‑forståelser hos Social‑ og Boligstyrelsen og Socialpædagogerne – og forener rehabiliteringens fokus på mål og samarbejde med DAT’s fokus på følelser og færdigheder.

LÆS OGSÅ: Vi sætter borgeren for bordenden

Hvem er forfatteren?

Christina Prang Behr er:

Psykolog, cand.psych. fra Aarhus Universitet
Bachelor i filosofi fra Aarhus Universitet
Autoriseret af Psykolognævnet
Medlem af Dansk Psykolog Forening
Stifter og indehaver af EMOTUS

Tre centrale elementer

Der arbejdes både med den enkelte person i rehabilitering og med miljøet omkring vedkommende, så medarbejdernes forståelse, færdigheder og samarbejde også udvikles. I praksis indebærer det tre centrale elementer:

Et fælles sprog for følelser og kriser.
Konkrete færdigheder, som trænes i hverdagen.
Tydelige mål, hvor man kan se sammenhængen mellem små skridt og de overordnede rehabiliteringsmål.

Medarbejdermøder, samarbejde med personer og dokumentation kobles til fx validering, kædeanalyser og færdighedstræning, så tilgangen ikke bliver et parallelprojekt, men en ramme for den samlede indsats.

LÆS OGSÅ: Sådan skaber du samtaler, der giver borgerne en stemme

Når kriser kobles til læring

En udvalgsundersøgelse blandt nøglemedarbejdere, koordinatorer og ledere på fire tilbud, hvor DAT har været en central del af praksis i 4–10 år, viser, at DAT‑baseret rehabilitering opleves som kvalitetsfremmende for både faglighed, sammenhæng i forløb og samarbejde i organisationen.

Forløbene beskrives som mere målrettede og meningsfulde, og den socialpædagogiske faglighed opleves styrket – også når det er sværest.

Podcast Dialektisk adfærdsterapi

Når livet gør ondt: Sådan hjælper du mennesker gennem følelsesmæssigt kaos

To ud af tre socialt udsatte mennesker har haft selvmordstanker. Så hvordan kan du som socialpædagog hjælpe med at håndtere de voldsomme følelser og tanker? Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) giver dig konkrete værktøjer – få dem her

Lyt til podcast om DAT

Tre gennemgående temaer

Erfaringerne fra udvalgsundersøgelsen og medarbejdernes beskrivelser fra praksis samler sig om tre gennemgående temaer:

Tema 1

Den rehabiliterende retning

Første tema handler om, at mange socialpædagoger har svært ved at fastholde en rehabiliterende retning, når forløb er præget af gentagne kriser, selvskade eller misbrug. Fokus glider hurtigt til ’det, der gik galt i går’ frem for på, hvad personen ønsker at bevæge sig hen imod. Det kan skabe fragmenterede forløb, hvor både personer i rehabilitering og medarbejdere har svært ved at se den røde tråd.

I DAT‑baseret rehabilitering bruges redskaber som kædeanalyser og færdighedstræning til at koble de svære episoder til personens egne mål og værdier. I stedet for blot at vurdere, om en hændelse var ’god’ eller ’dårlig’, undersøger person og medarbejder sammen, hvad der skete før, under og efter – og hvilke alternative færdigheder der kan bringes i spil næste gang.

Dermed bliver konflikter, selvskade eller misbrug ikke kun noget, der skal undgås, men situationer, hvor der kan læres om følelser, mønstre og nye handlemuligheder.

Tema 2

Kobling til færdigheder

Dette tema handler om oplevelsen af faglig usikkerhed i de mest belastende situationer. Gentagne kriser, udsagn om selvskade og stærke følelsesudbrud kan sætte både medarbejdere og organisation under pres og skabe tvivl om, hvordan man bedst reagerer. Her beskriver medarbejderne, at DAT‑baseret rehabilitering giver et fælles sæt spørgsmål, begreber og redskaber at orientere sig efter.

Konkret handler det om at arbejde bevidst med validering, nysgerrighed på adfærdens funktion og en klar kobling til relevante færdigheder. Spørgsmål som ’Hvordan kan vi anerkende personens oplevelse uden at give køb på rammerne?’ eller ’Hvilke færdigheder kan vi foreslå eller øve sammen – her og nu?’ bliver en del af den fælles praksis.

Når flere i teamet tænker og spørger på nogenlunde samme måde, mindskes oplevelsen af at skulle opfinde en indsats alene i pressede situationer. Det kan reducere følelsen af afmagt og bidrage til et mere stabilt og forudsigeligt samarbejde med personen.

Tema 3

Samme grundtænkning

Det tredje tema handler om betydningen på organisationsniveau, hvor ledere og koordinatorer fremhæver, at DAT‑baseret rehabilitering gør en tydelig forskel for både samarbejde og kvalitet i indsatsen. Når introduktion af nye medarbejdere, teammøder, supervision og rehabiliteringsplaner tager afsæt i den samme grundtænkning, bliver det lettere at skabe sammenhæng på tværs af huset.

Det viser sig bl.a. ved, at man anvender de samme begreber om følelsesregulering og krisehåndtering på tværs af vagter, og at dokumentation og målformulering kobles direkte til personens arbejde med færdigheder i hverdagen.

Et caseglimt fra hverdagen

En ung voksen med selvskade og konfliktsituationer omkring sig flytter ind i et botilbud. De første måneder er præget af brud på aftaler, høj følelsesmæssig intensitet og gentagne trusler om at flytte eller ’give op’. Medarbejderne oplever, at de konstant reagerer på situationer og har svært ved at se en retning i forløbet.

Da tilbuddet beslutter at arbejde mere systematisk med DAT‑baseret rehabilitering, sættes der ind på tre områder. Sammen med personen formuleres få, konkrete mål, som opleves meningsfulde. Efter belastende episoder laves korte kædeanalyser, der kobles til bestemte færdigheder, personen ønsker at øve. Samtidig arbejder teamet bevidst med validering og tydelig, rolig rammesætning.

Over tid beskriver både person og medarbejdere færre og mindre voldsomme konflikter, og forløbet fremstår mere meningsfuldt og hjælpsomt.

LYT OGSÅ: Socialpædagogernes podcast om Recovery

Skab en fælles retning

Hvis I som socialpædagogisk tilbud ønsker at arbejde mere systematisk med DAT‑baseret rehabilitering, peger erfaringerne på nogle enkle, men vigtige skridt. De ligger i naturlig forlængelse af de otte principper for recovery‑orienteret rehabilitering, som Social‑ og Boligstyrelsen har beskrevet som fundament for omlægning af socialpsykiatrien.

For det første kan I begynde med et fælles ’hvorfor’: Hvilke udfordringer i jeres praksis håber I, at en DAT‑baseret tilgang kan adressere? For det andet kan I vælge få elementer at starte med – fx validering og én type færdighedstræning – og øve dem konsekvent, før I tilføjer mere. For det tredje kan I koble arbejdet tæt til eksisterende rehabiliteringsplaner og dokumentationspraksis, så DAT ikke bliver et sideprojekt. Endelig kræver implementeringen, at I har rum til at øve jer sammen – gennem fælles refleksioner over konkrete forløb og eventuelt ekstern supervision.

LÆS OGSÅ: De små skridt skaber håb for mennesker med spiseforstyrrelser

Systematik og vedholdenhed

DAT‑baseret rehabilitering er ikke en hurtig eller enkel løsning på et komplekst felt. Erfaringerne fra de tilbud, der har arbejdet med tilgangen gennem flere år, peger på, at en systematisk integration af DAT‑elementer kan styrke både personens deltagelse i egen recovery og den socialpædagogiske faglighed – netop dér, hvor følelsesmæssig intensitet og kriser fylder mest.

DAT-baseret rehabilitering er dermed et konkret bud på, hvordan socialpsykiatriske tilbud kan realisere den recovery‑praksis, som både Social‑ og Boligstyrelsen og Socialpædagogerne anbefaler.