Kort fortalt
Traumer, tilknytning og trivsel hænger uløseligt sammen – Susan Hart forklarer hvorfor
Hvad er et traume? Og hvordan påvirker det måden, vi knytter os til andre mennesker på? Det giver psykolog Susan Hart sit bud på i denne episode af Socialpædagogernes podcast
14. maj 2026
Forfatter: Frederikke Halling Hastrup
Hvordan skal vi forstå traumer – og arbejde med dem som socialpædagoger?
I denne episode forklarer psykolog Susan Hart forskellen mellem enkeltstående traumer og udviklingstraumer – og hvordan utryg tilknytning kan få betydning for, hvordan et menneske reagerer på belastning, svigt og voldsomme oplevelser.
Med afsæt i neuroaffektiv udviklingspsykologi og tilknytningsteorien dykker hun ned i traumebegrebet i socialpædagogisk praksis. Og du skal bl.a. høre om Trivselstrekanten, som er et redskab til at arbejde langsigtet med at skabe samhørighed, kontrol og mening for mennesker med udviklingstraumer.
LÆS OGSÅ: Kender du Susan Harts Trivselstrekant? Brug den til at hjælpe mennesker med traumer
Episoden giver ikke en udtømmende gennemgang af traumebehandling, og Susan Harts perspektiv er én blandt flere tilgange til traumeforståelse. Men du får en praksisnær indføring i, hvordan traumer kan forstås i lyset af tilknytning – og hvad det kalder på i det socialpædagogiske arbejde.
Medvirkende: Psykolog Susan Hart
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd
Redaktør: Frederikke Halling Hastrup