Gå til indhold

Fysiske rammer

Vi bygger huset til dem, der skal bruge det

Afrundede hjørner, små kroge, brede lyse gange og solid støjisolering – og et rum, hvor personalet kan fordybe sig. En helt ny bygning tager form i Landsbyen Sølund som et pionerprojekt for, hvordan man kan bygge en boenhed, der er en medspiller i det socialpædagogiske arbejde

17. marts 2026

Artikel
I en helt nyopført boenhed i Landsbyen Sølund skal små rum i rummet give beboere og medarbejdere mulighed for at kunne trække sig fra det sociale - men stadig være en del af fællesskabet.

Forfatter: Tina Løvbom Petersen

Illustrator: Ginnerup Arkitekter

Forestil dig, at du står for enden af en lang gang. Du kan ikke se, hvor gangen ender, fordi den bugter og snor sig. Men hele vejen ned langs trægulvet og de lyse vægge ligger der små nicher og alkover, der indbyder til hygge og afslapning, rum, hvor man kan fordybe sig – og lokaler indrettet til både boliger og kreative aktiviteter.

Endnu er det ’kun’ en arkitekttegning. Men sidst på året er det den nye moderne version af Boenhed 20 i Landsbyen Sølund ved Skanderborg.

LÆS OGSÅ: Boxen skærmer borgerne - og giver bedre arbejdsbetingelser

Farvel til et kaotisk rum

– Vores hus udgør første skridt i en større renovering af hele landsbyen. Vi gentænker de fysiske rammer fra bunden af og indretter alt på en måde, så det både understøtter beboernes gode liv – men også giver bedre arbejdsgange for medarbejderne, fortæller boenhedsleder Ulrik Mørch Rasmussen.

Gangen med de mange snoninger er et godt eksempel på, at huset tilpasses de behov, der er:

– Før lignede vores fællesarealer Københavns Banegård. Et lidt kaotisk rum, hvor alle – beboere og medarbejdere – havde svært ved at trække sig fra fællesskabet. Det billede ændrer vi nu, siger han.

LÆS OGSÅ: Sådan gør du indretning til dit faglige redskab

Mindre stress til alle

Behovet for bedre fysiske rammer skyldes, at boenheden i dag skal rumme borgere med stor kompleksitet og behov for at blive skærmet.

– Det tager det nye hus hensyn til. Når der fx er en alkove, kan man trække sig og være lidt beskyttet, samtidig med at man betragter fællesskabet – eller man kan som medarbejder have en aktivitet med en beboer, hvor man ikke er omgivet af en masse andre mennesker, siger han.

Gangene er designet, så beboerne ikke bliver visuelt konfronteret med hinanden, medmindre de selv opsøger fællesskabet, ligesom ingen af beboerne har naboer, fordi der er lagt aktivitetsrum ind mellem boligerne. Og der er solid støjisolering overalt.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan nedbringer I støj på arbejdspladsen

Tema om fysiske rammer

Læs mere i dit fagblad

I fagbladet Socialpædagogen sætter vi fokus på, hvad de fysiske rammer og indretning betyder får både kerneopgave og arbejdsmiljø.

Du kan læse alle artiklerne - og dit fagblad online.
Find Socialpædagogen her:

Vi snakker meget om beboerne og om, hvordan vi understøtter deres gode liv – men vi skal huske, at det også er en arbejdsplads, hvor vi som medarbejdere skal føles os trygge ved at gå på arbejde

Rasmus Løjstrup, socialpædagog og arbejdsmiljørepræsentant

Det skal være trygt og sikkert

Som socialpædagog og arbejdsmiljørepræsentant i Boenhed 20 har Rasmus Løjstrup været en del af arbejdsgruppen omkring en ny boenhed.

– For os er de fysiske rammer ikke kun noget, vi arbejder i, men noget, vi arbejder aktivt med pædagogisk. Vi har derfor haft fokus på, hvordan løsningerne øger borgernes mulighed for selvregulering og giver dem tryghed, for det har en positiv effekt på relationsarbejdet og vores mål om at skabe ro og forudsigelighed, siger han.

LÆS OGSÅ: Vi går aldrig på kompromis med det fysiske arbejdsmiljø

Runde hjørner giver bedre overblik

For Rasmus Løjstrup har også haft fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed.

– Vi snakker meget om beboerne og om, hvordan vi understøtter deres gode liv – men vi skal huske, at det også er en arbejdsplads, hvor vi som medarbejdere skal føles os trygge ved at gå på arbejde, siger han og nævner små detaljer, der skal gøre det mere sikkert at gå på arbejde:

– Et eksempel er, at vi får afrundede hjørner. Det betyder i praksis, at man får et bedre overblik, og at man ikke kan gemme sig rundt om hjørnet. Vi har også arbejdet med bredere og mere lyse gange, fordi det også spiller ind på følelsen af tryghed for os som medarbejdere.

LÆS OGSÅ: Social arkitektur: Det må da godt være lidt lækkert

Et rum særligt til medarbejderne

Også behovet for et personalerum har været vigtigt for Rasmus Løjstrup.  

– Vi får flere faciliteter og bedre AV-udstyr, der gør det lettere for os at arbejde i fællesskab. Og så får vi et personalerum, hvor vi ikke er sammen med beboerne. Et sted, hvor vi kan fordybe os i observationer eller dokumentation uden at blive forstyrret. Eller hvor vi har ro til en ordentlig faglig snak eller overlevering, siger han og tilføjer, at det også handler om at skabe faglig bæredygtighed:

– De tidligere rammer har i perioder betydet, at medarbejdere måtte gå på kompromis med socialpædagogikken pga. fysiske begrænsninger, hvilket kan være både fagligt og menneskeligt belastende. De nye rammer er derfor også en investering i kvalitet, fordybelse og mulighed for refleksion.

Bliv medlem