Sådan gør du indretning til dit faglige redskab

– De fysiske rammer er en undervurderet faktor i, hvordan vi tænker gode socialpædagogiske forhold.

Ordene kommer fra psykolog Bo Hejlskov, som gennem mange års arbejde med at udbrede Low Arousal-tilgangen har erfaret, hvordan man ved at arbejde med fx indretning, lys og lyd kan skabe et roligt, forudsigeligt miljø, der minimerer stress og konflikter for borgerne – og samtidig hjælper socialpædagoger i deres faglighed.

LÆS OGSÅ: Bo Hejlskov: Socialpædagoger giver forudsætningerne for, at mennesker kan lykkes

– De fysiske rammer spiller en enormt stor rolle. Mennesker bliver jo påvirket af, hvordan tingene ser ud – og derfor er det så vigtigt, at man skaber nogle rammer, der giver tryghed til både borgere og medarbejdere. Med gennemtænkte fysiske rammer får man en mere rolig stemning og færre konflikter, siger han.

Og den gode nyhed er, at du ikke behøver at opfinde de optimale fysiske rammer selv. For der findes en masse viden om, hvad der fungerer, allerede, fortæller Bo Hejlskov.

– Men det er vigtigt, at man ikke bare lader teknisk forvaltning stå for byggeriet. Sørg for at få den socialpædagogiske kompetence ind over. Og brug folk, der ved noget om, hvad der virker.

Har altid mennesket i fokus

En af dem, der ved noget om, hvad de fysiske rammer betyder for både borgere og medarbejdere på socialpædagogiske arbejdspladser, er Kit Bos. Hun rådgiver i tilgængelighed og universelt design i Aalborg Kommune og har siddet med i over 600 tilgængelighedsprojekter, heraf flere på det specialiserede socialområde.

– Som rådgiver har jeg altid mennesket i fokus. Det er mennesker, der skal bo og arbejde i institutionerne. Så hvis vi skal skabe de optimale fysiske rammer, er vi nødt til at forholde os til, hvad kerneværdien og visionerne er for det konkrete tilbud – og hvad der skal til, for at rammerne kan understøtte det. Altså hvordan indretter vi os, så vi bedst understøtter den menneskelige udvikling og trivsel? siger Kit Bos.

LÆS OGSÅ: Vi bygger huset til dem, der skal bruge det

Brugercentreret indretning

Hun arbejder derfor med evidensbaseret brugercentreret indretning, hvor der er fokus på specifikke krav og præferencer hos brugerne.

– Det handler om at skabe miljøer, der tager højde for borgernes unikke behov og udfordringer. For mennesker med kognitive funktionsnedsættelser kan det fx være en idé at bruge dæmpede farver, lydisolering og adgang til stille områder, så man minimerer de sensoriske overbelastninger. Det vigtige er, at man ikke standardiserer. For mennesker er ikke standarder, og derfor skal bygninger, møbler, indretning og farver tilpasses dem, der bruger det.

LÆS OGSÅ: Boxen skærmer borgerne - og giver socialpædagoger bedre arbejdsbetingelser

Med fokus på arbejdsrutiner

Det har man fx valgt at gøre i Hammer Bakke, hvor et nyt botilbud for voksne med udviklingshandicap og dom blev bygget for få år siden med Kit Bos som rådgiver. Ønsket var, at de fysiske rammer skulle understøtte beboernes behov og udviklingsmål – og at tilbuddet skulle indrettes med fokus på de arbejdsrutiner, bl.a. socialpædagoger har.

– Jeg har – rum for rum – forholdt mig til arbejdsmetoder, funktioner og arbejdsgange og stillet spørgsmålet: Hvad skal der til for, at du, socialpædagog, kan løse den her opgave optimalt? Hvordan sikrer vi os fx, at du ikke har alt for meget spildtid, fordi du skal gå for langt mellem de forskellige opgaver – og hvilke rammer kan gøre det lettere for dig som fagperson at hjælpe beboerne til at være i det sociale fællesskab? forklarer Kit Bos.

Hun er medforfatter til en kommende bog om netop projektet i Hammer Bakke.

Lys og farver skaber stemning

Farver, lys og møbler er nogle af de elementer, hun har arbejdet med. Fx har hun indrettet med lænestole, der kan dreje, og som lukker sig beroligende om en og dermed fungerer som et minirum i rummet, hvor man kan finde ro. Så når en borger har behov for at komme lidt væk fra fællesskabet, kan stolen vendes mod vinduet og naturen udenfor, og vedkommende kan på den måde fysisk melde sig ud af det sociale uden at forlade rummet.

– En enkel løsning, der nedskalerer konflikter og understøtter arbejdet med at støtte mennesker i at være i det sociale rum, siger Kit Bos.

LÆS OGSÅ: Sådan havde du aldrig troet, et bosted kunne se ud

Runde eller firkantede borde?

Hun bruger også runde spiseborde, hvor man ikke sidder konfronterende tæt over for hinanden, men med god afstand – modsat de gamle langborde, hvor ingen rigtig talte sammen.

– Runde eller små firepersoners borde giver større positiv interaktion mellem beboerne, som nu er begyndt at hyggesnakke mere, forklarer hun.

I forhold til lyset har Kit Bos indrettet med spisebordslamper fremfor de traditionelle skarpe loftlys.

– Med det rigtige lys skaber vi en stemning – et mere intimt rum i rummet – der gør, at der er færre konflikter. Det er ganske enkelt blevet rarere at være der for både beboere og medarbejdere.

Sansning og adfærd

Når Bo Hejlskov taler om betydningen af gode fysiske rammer på socialpædagogiske arbejdspladser, opererer han med tre elementer: sansning, tryghed og adfærdsstyrende rammer.  

Sansning handler om at være bevidst om, hvordan lyd, lys og opfattelse af rum fungerer. Og om at indrette sig ud fra, hvilken type borger der arbejdes med.

Tryghed er vigtigt i forhold til, hvordan indretningen påvirker en mulig konfliktsituation. Om der fx er tilgængelige flugtveje – eller om en sofa hellere skal stå op ad væggen end midt i rummet, hvor en udadreagerende borger kan komme om bag en person i sofaen.  

– Endelig kan man i forhold til de adfærdsstyrende rammer gøre rigtig meget med farver og indretning. Fx ved vi, at man har tendens til at åbne lyse døre oftere end mørke, så man kan med fordel have mørke døre ind til et personalerum og lyse døre til de fælles områder. Man kan også arbejde med tæpper, så beboerne ikke kan høre, når der går nogen forbi deres dør – eller bruge naturens farver eller lyde til at skabe en følelse af ro og fred.

LÆS OGSÅ: Skræddersyede rammer styrker det sociale arbejde

På jagt efter kreative løsninger

Placeringen af sofaen eller farven på døren kalder langtfra nødvendigvis på, at man bygger et nyt tilbud fra bunden. Og for mange arbejdspladser er det heller ikke altid en mulighed. Men man kan arbejde med at indrette sig mere optimalt selv i uperfekte rammer.

Det ved de alt om i Landsbyen Sølund ved Skanderborg, hvor de gennem de seneste år har arbejdet med at finde kreative løsninger, der giver bedre fysiske rammer i de gamle institutionsbygninger.

– Vi nedsatte en arbejdsgruppe, der gik rundt i samtlige 12 boenheder for at finde de bedste løsninger. Vi vil jo gerne skabe hjemlige rammer for vores beboere, men det skal samtidig være rammer, der gør det sikkert og trygt at gå på arbejde, fortæller Jimmy Hessellund Tang, der som leder i Boenhed 16 har siddet med i arbejdsgruppen.

LÆS OGSÅ: Små detaljer gør den store forskel

Biler og bondegårdsdyr

Og han har mange forskellige bud på løsninger, som man uden de store midler kan sætte i gang.

– Vi har fx en beboer, som er rigtig glad for biler. Men det duer ikke at have løse biler, fordi han kaster med dem. Det har vi løst ved at male en masse biler på en ellers tom hvid væg. Han kan sidde i timevis og kigge på biler nu. Det gør ham tryg – og socialpædagogerne bruger det som det fælles tredje i deres samtaler med beboeren.

En anden væg er malet med bondegårdsmotiver og dyr – og så er der en væg med Sølunds bygninger som motiv, fordi det giver en beboer følelsen af, at han så lige kan gå en tur og kigge på de store hvide bygninger.

– På den måde tænker vi også socialpædagogik ind i vores indretning, siger Jimmy Hessellund Tang.

Vigtige faglige snakke

Alle løsninger er besluttet ud fra pædagogfaglige diskussioner. Det sikrer, at de kreative idéer imødekommer beboernes behov – og samtidig tager højde for sikkerhed, arbejdsmiljø og faglighed, understreger Jimmy Hessellund Tang.

– Vi ved, at farver påvirker beboernes arousal. Så der handler den pædagogiske snak om, at mens fx seniorgruppen godt kan klare lidt pangfarver i indretningen, har beboere med autisme det bedre med bløde farver – og beboere med nedsat syn ser bedst de markante farver. Og har vi beboere med udadreagerende adfærd, kan fx klistermærker med blomster imødekomme et behov for hygge, uden at planterne ender som kasteskyts.

LÆS OGSÅ: I Skejby smiler væggene til dig

Lav de baser, beboerne har brug for 

Andre løsninger, som understøtter både beboere og medarbejdere, er at indrette sig og skaffe møbler ud fra de enkelte borgeres behov. Fx er der beboere, der fungerer bedst, når de sidder lidt forskudt af hinanden og samtidig er sammen, og til dem har man i Landsbyen Sølund indrettet sig med faste pladser i lokalet. Andre beboere har det bedst i en stol, der skærmer i siderne, så de bliver lidt pakket ind – placeret et sted, hvor der er udsyn til fællesskabet, men tæt ved egen bolig.

– Alt sammen handler om at lave de baser, beboerne har brug for. Og når beboerne trives, påvirker det medarbejderne positivt – og løfter den socialpædagogiske indsats, lyder det fra Jimmy Hessellund Tang.