Gå til indhold

Landskonferencen for plejefamilier 2026

Skal kommunen betale din billet til Landskonferencen? Overbevis dem med 5 argumenter

Anbringende kommune kan vælge at dække udgiften til din deltagelse i Landskonferencen for plejefamilier. Simpelthen fordi det styrker din faglighed. Men hvordan overbeviser du dem? Vi har samlet 5 argumenter, du kan bruge

24. februar 2026

Artikel
Fordi Landskonferencen for plejefamilier i nogle kommuner tæller som det årlige lovpligtige kursus for plejefamilier, kan du måske få anbringende kommune til at betale din billet.

Forfatter: Maria Rørbæk

Foto: Nils Lund Pedersen

– Egentligt gik det utrolig nemt. Faktisk skulle jeg bare spørge.

Sådan lød det fra plejemor Hanne Christensen, der sidste år fortalte, hvordan hun i flere år har fået anbringende kommune til at dække sine udgifter til Landskonferencen for plejefamilier.

Du kan også prøve at få anbringende kommune til at betale for dig, så du – og måske også din ægtefælle – gratis kan komme med, når årets landskonference for plejefamilier løber af stablen fra den 27. til 28. maj på Hotel Severin i Middelfart.

Årets tema er ’Ind i barnets verden’ – og her får du 5 gode argumenter, du kan bruge, når du taler med kommunen om at deltage:

Nr. 1:

Fortæl, at andre kommuner betaler

Gør anbringende kommune opmærksom på, at nogle kommuner vælger at dække udgifterne til landskonferencen for at styrke deres plejefamiliers faglighed. Du vil gerne med på konferencen og vil derfor høre, hvad der gælder for dig. 

Nr. 2

Tag udgangspunkt i programmet

Tag udgangspunkt i det konkrete program og fortæl hvilke dele, der er særligt relevante for dig i arbejdet med dit / dine plejebørn.

Fortæl fx at du gerne vil styrke dit plejebarns trivsel og derfor er særligt interesseret i hjerneforsker Ann E. Knudsens oplæg: ’Forstå hjernen – styrk trivslen.’

Eller at du har brug for redskaber til at håndtere dit plejebarns udadreagerende adfærd og derfor gerne vil deltage i ’Fra uro til forståelse – om sanseintegration og samspil’ med ergoterapeut Connie Nissen.

Nr. 3

Forklar dit behov for netværk

Som plejefamilie har du ikke daglige kollegaer og sparringspartnere. Derfor kan det være vigtigt for din faglige udvikling, at du møder andre plejefamilier, som du kan sparre med – og det gør du på landskonferencen.

Nr. 4

Nævn pligten til uddannelse

Socialtilsynet kan godkende Landskonferencen som det årlige, lovpligtige kursus for plejefamilier.

For plejemor Hanne Christensen krævede det blot, at hun viste tilsynet programmet og beviset for sin deltagelse. Det kan du læse om her.

Deltagerbeviset bliver udleveret på konferencen.

Nr. 5

Husk din ægtefælle

Hvis du deltager sammen med din ægtefælle, kan du argumentere for, at kommunen også bør dække hans eller hendes udgifter – også når det på papiret kun er den ene, der er plejeforælder.

Det styrker jer som plejeforældrepar, når I får fælles faglige input og rum til at reflektere over dem. 

LÆS OGSÅ: Plejeforældre: "Vi er ikke bange for at kigge ind i os selv"

Bliv medlem og få tryghed, netværk og juridisk hjælp

Plejefamilier hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.

6 kontante fordele ved at være medlem

  1. Billige forsikringer gennem Alka.
  2. Fagforeningsfradrag: Du kan trække 7000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
  3. Rabatter på mange varer og services med PlusKort.
  4. Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
  5. Lønforsikring, som dækker 80% af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
  6. Gratis krisehjælp hos Healthcare.
Se alle medlemsfordele
Bliv medlem