Gå til indhold

Få tre tips til din ansættelse som plejefamilie

Hvordan er reglerne for ferie? Og hvad skal du tænke på, før du underskriver en ny kontrakt? På Landskonferencen for plejefamilier kan du få svar på dine spørgsmål til ansættelsen som plejefamilie. Tyvstart her.

12. marts 2025

Artikel
Design uden navn - 2024-02-21T161008.062.png
På Landskonferencen for plejefamilier er der rig mulighed for at få svar på dine spørgsmål til ansættelsen som plejefamilie. Få tre tips fra juristerne allerede nu.

Forfatter: Lea Holtze

Foto: Rikke Rhein-Knudsen

Hvordan er det nu li-i-i-i-ige, reglerne er for 5. ferieuge? Hvad skal du tænke på, før du underskriver en ny kontrakt? Og kan det passe, at du har ret til omsorgsdage?

På Landskonferencen for plejefamilier er der rig mulighed for at få svar på dine spørgsmål til ansættelsen som plejefamilie.

På dag 1 vil Socialpædagogernes jurist Cathrine de Voss stå klar i pauserne til at svare. Og på dag 2 kan du få tjekket din lønseddel for fejl.

Kan du ikke vente så længe? Så kan du få tre tips fra juristerne allerede nu:

LÆS OGSÅ hvordan Landskonferencen styrker plejemor Annette Pedersen år efter år - fagligt og forhandlingsmæssigt

Tip nr. 1

Hold øje med 5. ferieuge

Hvis du ikke har afholdt din 5. ferieuge inden udgangen af ferieafholdelsesperioden, der udløb 31. december 2023, så skal den 5. ferieuge komme automatisk til udbetaling senest den 31. marts 2024.

Det skal bemærkes, at du kun har ret til at få 5. ferieuge udbetalt, hvis den ikke er afholdt. Hvis kommunen har varslet samtlige fem ugers ferie til afvikling, vil også 5. ferieuge blive betragtet som afviklet – medmindre du har gjort indsigelse (helst skriftligt) mod ferievarslingen.

Tip nr. 2

Kend din ret til omsorgsdage

Hvis du ved siden af dit arbejde som plejefamilie har et arbejde, hvor du er omfattet af en offentlig overenskomst, har du ret til omsorgsdage for dit plejebarn. Det fremgår af reglerne for offentligt ansatte, som står beskrevet i aftalen om fravær af familiemæssige årsager.

For at have ret til omsorgsdage som plejeforældre er det en forudsætning, at barnet har adresse hos jer, og at anbringelsen hos jer varer mindst seks måneder. Hvis anbringelsen opfylder de betingelser, har du ret til to omsorgsdage per kalenderår frem til og med det år, hvor plejebarnet fylder syv år.

Rigtig mange kommuner skriver på deres hjemmeside, at det alene er kontraktholderen, der har ret til omsorgsdage. Det er ikke korrekt. Det er begge plejeforældre, der har ret til omsorgsdage.

LÆS OGSÅ: Sådan fik Hanne betalt sin billet til Landskonferencen

Tag med til årets event for plejefamilier

Kom med, når Landskonferencen for plejefamilier 2025 bliver afholdt den 12. og 13. maj på Hotel Severin i Middelfart. Temaet er ’Diagnosernes paradoks’, og programmet er spækket med relevante faglige oplæg, spørgetid hos juristerne og kollegialt samvær med plejeforældre fra hele landet.

Læs mere og tilmeld dig
Tip nr. 3

Der har sneget sig nye ord om ferie ind i kontrakten

KL lavede i maj sidste år nye standardkontrakter, som kommunerne kan bruge, når de ansætter plejefamilier. På side otte skal du være ekstra vaks, før du skriver under.

Her fremgår det nemlig, at ’det forudsættes, at plejefamilien som udgangspunkt holder ferie med plejebarnet, så barnet føler sig som en del af familien og oplever stabilitet og tryghed. Afholdelse af ferie med plejebarnet medfører ikke, at der skal udbetales dobbelt honorering under ferien.’

Det fremgår også af standardkontrakten, at ’medmindre andet er aftalt, afvikles ferie i uge 42, uge 7/8 (skal defineres af kommune) og ugerne 27, 28 og 29. Ønsker til anden afvikling af ferie skal tilgå rådgiver hurtigst muligt, og senest 3 måneder inden afvikling af efterår- og vinterferie og 6 måneder inden afholdelse af sommerferie.’

Endelig fremgår det af kontrakten, at ’plejefamilier kan ikke kræve, at 5. ferieuge ikke afvikles og således skal udbetales. Kommunen har således retten til at varsle den 5. ferieuge.’

Hvis du ønsker at holde ferie uden dit plejebarn, anbefaler Socialpædagogerne, at du retter skriftlig henvendelse til kommunen og beder kommunen om at finde aflastning i ferieperioden – i god tid (jf. fristerne om, at ønsker til anden afvikling af ferie skal tilgå rådgiver hurtigst muligt og senest tre måneder inden afvikling af efterårs- og vinterferie og seks måneder inden afholdelse af sommerferie). Hvis du vælger at holde ferie med dit plejebarn, anbefaler Socialpædagogerne, at du aftaler med kommunen, hvordan du skal honoreres, hvis du giver afkald på din ferieret.

Kontakt desuden din kreds, før du skriver under.

Bliv medlem og få tryghed, netværk og juridisk hjælp

Plejefamilier hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.

6 kontante fordele ved at være medlem

  1. Billige forsikringer gennem Alka.
  2. Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
  3. Rabatter på mange varer og services med PlusKort.
  4. Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
  5. Lønforsikring, som dækker 80% af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
  6. Gratis krisehjælp hos Healthcare.
Se alle medlemsfordele
Bliv medlem