Dokumentation
Hemmeligheden bag god dokumentation: Sådan undgår du faldgruberne
Når dokumentation laves rigtigt, kan det blive et stærkt fagligt redskab for dig i hverdagen som socialpædagog. Se, hvordan du får den gode dokumentationspraksis – og undgår faldgruberne
25. november 2025
Føles det, som om dokumentationsarbejde stjæler vigtig tid fra dit egentlige socialpædagogiske arbejde? Eller oplever du, at I har tendens til at overdokumentere – eller at vigtig viden går tabt?
Virkeligheden er, at du har pligt til at lave dokumentationsarbejde. Og griber du det rigtigt an, kan det blive en faglig styrke, der øger borgernes trivsel.
Det fortæller Lise Lock Berthelsen, der er neurospecialist hos hjerneskadescenter Cervello og underviser i neuropædagogik i Socialpædagogernes podcast ”Dokumentation: Fra pligt til meningsfuldt redskab”.
– Det er rigtig vigtigt, at man har en fælles faglig tilgang. Hvis vi kan se i dokumentationen, at det, vi gør, ikke virker, så er vi nødt til at gøre noget andet. Det finder vi måske ikke ud af, hvis vi ikke får det dokumenteret, siger hun.
Lav en dokumentationsmappe
Cervello har stået for at implementere en ensartet dokumentation på botilbuddet Skelhøj for voksne borgere med hjerneskade. Her er Emilie From Jensen socialpædagog og faglig koordinator.
– Hvis vi hele tiden har fokus på, hvorfor vi dokumenterer, og at dokumentationen bliver brugt aktivt på personalmøder og i den daglige kommunikation medarbejderne imellem, så bliver den relevant, siger hun.
Første led i Skelhøjs arbejde med ensartet og meningsfuld dokumentation var at lave en dokumentationsmappe for hver af beboerne. Mappen indeholder:
- En pædagogisk plan med mål og delmål for beboeren
- En rutinemappe med overblik over alle rutiner, der tilrettes to gange om året
- En tilpasset tilgang med afsæt i trafiklysmetoden. Her stå borgerens tegn på at være i ”grøn”, ”gul” og ”rød” beskrevet – ligesom det er beskrevet, hvordan den socialpædagogiske indsats så skal være
Få 5 råd
Men hvad skal du derudover fokusere på i din dokumentation? Hvad er vigtigt – og hvad kan du med fordel springe over?
Få Lise Lock Berthelsen og Emilie Fromm Jensen fem bedste råd her:
Dokumenter afvigelser
Det kan være en fordel at lave en dokumentationsmappe for hver enkelt borger med fx rutinebeskrivelser. Så kan du koncentrere din dokumentation om de afvigelser, du oplever og observerer. Uanset om I har den slags dokumentationsmapper på din arbejdsplads, er afvigelser et vigtigt fokus at have. For det er afvigelserne, der er interessante at læse om, når din kollega møder ind og skal forberede sig på mødet med borgeren.
Anvend et fagligt sprog
Du skal ikke mestre lægelatin, men brug de ord, som matcher til den kognitive profil, borgeren har. Du kan have masser af refleksioner og overvejelser, som du understøtter med observationer. Men undgå personlige vurderinger.
Frem for fx at skrive, at en beboer er ”doven”, så oversæt det, du ser, så objektivt som muligt og beskriv, hvad du mener ligger bag borgerens handlinger/tilstand. Det kan være, at du i stedet kunne skrive, at du ”har en hypotese om, at borgerens kognitive dysfunktion er, at han har svært ved at igangsætte”. Da kan du – eller dine kolleger – lave en indsats for at sætte ham i gang.
Hold den gode tone
Det kan være hensigtsmæssigt at have nogle retningslinjer for, hvordan I skriver – fx ikke at nævne navne på medarbejdere eller medbeboere. Overvej desuden, om det kan være hjælpsomt for at holde den gode tone konsekvent at skrive i du-form – altså direkte henvendt til beboeren. På Skelhøj har de også en aftale om ikke at skrive ”jeg”, men at skrive ”undertegnede” for at få en ensartet ordlyd.
Skriv kort og præcist
Mange kan have tendens til at skrive lange dokumentationer med irrelevante beskrivelser. Nogle dage vil du kunne nøjes med at skrive ”Har fulgt planen”. Andre dage kan du beskrive, hvor der var afvigelser. Men generelt gælder det om at skrive kort og præcist. Brug eventuelt punktform, hvis det gør refleksionerne skarpere.
Sæt dokumentationen i system
Brug dokumentationen som data til at analysere mønstre. Hvis du fx opdager, at en badesituation ikke fungerer, kan du søge tidligere noter om badesituationer frem og se, om det er den rigtige måde, I går til badesituationen på – hvor ofte bliver det afvist og er der flere afvigelser, end der plejer. Herefter kan I dykke ned i, hvad der kan ligge til grund for det, og om I skal justere praksis.
