Kollegial sparring
Vi bliver både dygtigere og gladere af at lære af hinanden
Går du nogensinde fra arbejde med hovedet fuld af frustrationer og følelsen af, at du ikke rigtig lykkedes? På bostedet Dalen/Skrænten har de fået bugt med følelsen af faglig afmagt efter at have indført systematisk kollegial sparring. En metode, der både har styrket fagligheden og løftet arbejdsglæden
22. oktober 2024
Forfatter: Tina Løvbom Petersen
Foto: Michael Drost-Hansen
– Mor, vi tror, du skal finde en anden arbejdsplads. For når du kommer hjem fra arbejde, er du så træt, at du altid skal sidde en time for dig selv, inden vi må fortælle dig om vores dag.’
Den melding fra hendes to halvvoksne børn satte for nogle år siden vigtige tanker i gang hos socialpædagog Micha Klausholm.
– De havde jo ret. Jeg kunne jo godt selv mærke, at jeg alt for ofte var mentalt slidt, og at mit hoved var fyldt af ubearbejdede episoder fra arbejdsdagen, som jeg tog med mig hjem, fortæller hun.
Og Micha var ikke alene om oplevelsen af, at konflikter, svære møder med borgerne og en hverdag med mange høje følelsesmæssige krav var svært at slippe efter arbejdstid. Det måtte hendes leder på bostedet Dalen/Skrænten, Dorthe Schmidt Jensen, erkende. For selvom trivselsmålinger viste, at det overordnet gik ret godt på bostedet, var der blandt medarbejderne et stigende behov for at finde tid og rum til faglig refleksion.
– Vi manglede lidt et værktøj til at få snakket om dilemmaer og svære situationer. En metode til at sikre, at faglig refleksion og sparring forblev professionel og ikke personlig. Og at det blev gjort systematisk i løbet af arbejdsdagen, så det ikke var noget, man bar med sig hjem, fortæller Dorthe Schmidt Jensen.
LÆS MERE: Derfor bør faglig refleksion være en del af kerneopgaven
Naturligt at reflektere
Det blev startskuddet til et udviklingsforløb, hvor bostedet i samarbejde med HR i Vejle Kommune lavede deres egen metode ’effektiv kollegial sparring’. Metoden er bygget op omkring værktøjer, medarbejderne kender i forvejen fra den pædagogiske praksis som fx KRAP, LA2, neuropædagogik, mentalisering og sansestimulation.
– Det er metoder, vi kender og bruger i vores arbejde. Det nye er, at vi nu også bruger dem til at sætte vores faglige refleksion i system. Og at jeg som leder prioriterer at sætte tid af til kollegial sparring to gange dagligt, forklarer Dorthe Schmidt Jensen.
Målet med at indføre systematisk kollegial sparring er at give alle et fælles værktøj, der gør det nemmere at tage de svære faglige snakke på en professionel måde, uddyber hun:
– Det skal være naturligt at reflektere over hinandens praksis. Men jeg har tidligere oplevet, at det kan være svært at gå til en kollega, hvor man måske har undret sig lidt over vedkommendes måde at håndtere en situation på. Der ligger en nervøsitet for, at det bliver opfattet konfronterende eller kritisk, når man blander sig i hinandens faglighed. Men her har ’effektiv kollegial sparring’ givet os et fælles sprog for, hvordan vi taler om vores faglighed, siger Dorthe Schmidt Jensen.
Foretrækker du at lytte?
Vi har også lavet en hel episode af Socialpædagogernes podcast, som handler om kollegial sparring – og hvor vi bl.a. besøger botilbuddet Dalen/Skrænten.
Søg på 'Socialpædagogerne' i din foretrukne podcast-app for at finde den episode – og mange andre.
De havde jo ret. Jeg kunne jo godt selv mærke, at jeg alt for ofte var mentalt slidt.
Et godt råd:
Fra medarbejderen:
Lyt til hinanden. Giv hinanden plads til at komme med de konkrete eksempler – både dem, der fylder, men også de rigtig gode eksempler. Giv hinanden anerkendelse og skulderklap – så kan man nå rigtig langt i en hverdag, også i de svære situationer, man står i. Hjælp hinanden lidt mere i stedet for at sige, nå men det er dig, der har den borger, det er ikke mig.
Micha Klausholm, socialpædagog
Fra lederen:
Man er nødt til at turde tage de lidt svære snakke om, hvornår er det, det bliver svært for os? Hvornår er det, at det bliver svært for mig som din kollega at komme til dig og sige, jeg undrer mig, eller jeg er nysgerrig på, eller kan du hjælpe mig med? Det kræver en drøftelse af, hvad er det for en kultur, vi gerne vil have hos os? Hvad er det for et psykisk arbejdsmiljø, vi gerne vil have – og hvordan kan vi gå til det?
Dorthe Schmidt Jensen, afdelingsleder
Det skal være naturligt at reflektere over hinandens praksis.
Et spil med ni brikker
Der er afsat tid til sparring på typisk 15-30 minutter lige efter de to store pauser ved middags- og aftenstid. Her er alle medarbejdere, der er på vagt, samlet – og så hives en spilleplade med ni brikker frem. Én for hver metode, man ønsker at bruge.
LÆS MERE: Sådan er spillet bygget op
– Når vi har spist frokost, hiver vi spillet frem. Og så byder man ind med det, man har brug for at få sparring på. Det kan være en situation, hvor man har haft svært ved at håndtere en udadreagerende borger, og hvor man er blevet råbt ad og spyttet på. Det kan være en episode, hvor man har undret sig over en kollegas praksis – eller en konkret oplevelse, hvor man har brug for et godt fagligt råd, fortæller Micha Klausholm.
Hun har selv stor glæde af at bruge flere af brikkerne i forlængelse af hinanden.
– Hvis jeg fx har stået med en af vores borgere med demens, som har råbt af mig, spyttet og været udadreagerende, så hjælper det mig rigtig meget at få luft på ’bænken’. Jeg oplever, at jeg ofte tænker nye tanker, når jeg får mulighed for at sige tingene højt uden afbrydelser. Og når jeg har talt, kan vi gå videre til ’broen’, hvor kollegerne prøver at se tingene fra min synsvinkel. Med ’værktøjskassen’ kan vi så tale om, hvad jeg kunne have gjort, og hvilke værktøjer jeg kunne have inddraget i situationen, hvor jeg ikke kunne nå ind til borgeren verbalt, fortæller Micha Klausholm.
Sparer tid og løfter fagligheden
Som leder oplever Dorthe Schmidt Jensen flere fordele ved at insistere på kollegial sparring.
– Vi sparer tid på at afsætte tid til faglig refleksion. Alle, som har arbejdet inden for vores felt, ved, hvor meget tid der kan gå med uoverensstemmelser og misforståelser. Men fordi vi nu har en systematik i forhold til at få vendt faglige dilemmaer og overvejelser, så opstår der en masse usystematisk supervision og sparring i løbet af dagen. Det gør, at man tager langt de fleste udfordringer i opløbet, siger hun.
En anden fordel er ifølge Dorthe Schmidt Jensen den positive afsmitning på fagligheden:
– Vi har opbygget en kultur, hvor vi forpligter os til at være nysgerrige på hinanden, hvor vi spørger ind til hinandens praksis, gerne vil lære af hinanden og reflektere sammen. Der opstår så mange fantastiske ahaoplevelser gennem sparring, hvor man lærer noget nyt. Vi bliver simpelthen dygtigere til vores fag, når vi formår at skabe en kultur og et forum, hvor vi gør individuel viden til fælles viden.
Endelig har hun også oplevet en sidegevinst ved effektiv kollegial sparring: Det er god læring for nye kolleger.
– Ofte vil man som ny medarbejder sidde med på en lytter de første gange, og det har vist sig at være en fantastisk måde at lære på. Man hører konkrete eksempler på faglig praksis, man får dilemmaer præsenteret fra forskellige vinkler og man bliver klogere på de borgere, vi arbejder med. Man lærer så meget ved at lytte til kollegernes refleksioner, har det vist sig.
LÆS MERE: Få 6 gode grunde til at sætte fokus på sparring i hverdagen
Naturligt at hjælpe i nuet
Efter at have arbejdet med metoden i tre år sidder de fleste af værktøjerne på rygraden hos medarbejderne, fortæller Dorthe Schmidt Jensen.
– I starten krævede det ret meget tillid at dele erfaringer åbent og ærligt, fordi man jo nogle gange sætter sig selv i en sårbar position. Men det skaber så meget tillid at arbejde på den måde. Og fordi vi har en aftalt ramme og faste værktøjer, så er den måde at dele faglige refleksioner på blevet en helt naturlig del af hverdagen. Som en intuitiv måde at samarbejde på også uden for sparringsrummet.
Det genkender Micha Klausholm. Hun oplever, at kollegerne i dag helt naturligt byder ind med faglige råd og refleksioner i løbet af arbejdsdagen:
– Det kan være en kollega, som observerer, at jeg har nogle udfordringer med en beboer, og siger ’har du overvejet at sætte en klemme med lavendel bag på kørestolen, det virker beroligende’. Det kan være mig selv, der lægger mærke til, at en borger har set sig lidt sur på en kollega, og jeg så foreslår, at vi bytter. Vi er blevet så meget bedre til at støtte hinanden i nuet og byde ind med faglige løsninger, gode råd eller bare en ekstra hånd, når der er brug for det, siger hun og tilføjer, at hendes to børn i dag har en helt anden opfattelse af deres mor, når hun kommer hjem fra arbejde.
– De mærker tydeligt den forandring, der er sket, efter at vi har indført kollegial sparring. For i dag er jeg en mor, der er til stede hos dem og kan rumme alt det, de har oplevet. Fordi jeg er blevet tømt for mine egne oplevelser hos mine kolleger og derfor kommer hjem fra arbejde med overskud.