Trivsel på arbejdspladsen
Kollegial sparring: Sådan styrker I både faglighed og trivsel
Får du vendt arbejdsdagen med dine kolleger inden vagten slutter? Metoden 'kollegial sparring' handler om at få snakket om dilemmaer og svære situationer med dine kolleger – på en systematiseret og skemalagt måde. Hør hvordan det foregår i denne episode af Socialpædagogernes podcast
5. september 2024
Forfatter: Frederikke Halling Hastrup
Foto: Michael Drost-Hansen
Som socialpædagog er dine vigtigste arbejdsredskaber dig selv og din faglighed, og derfor er det også ekstra vigtigt, at du og dine kolleger har mulighed for at sparre med hinanden.
Men et kræver, at sparringen er skemalagt og foregår i et trygt rum - og så er der til gengæld også en række positive effekter:
- Jeres faglighed bliver styrket
- Det skaber mere psykologisk tryghed - arbejdsmiljøet bliver forbedret
- I bliver bedre til at samarbejde og håndtere svære situationer
- Man er mindre tilbøjelig til at tage arbejdet med sig hjem efter endt vagt
Metoden 'Kollegial sparring' handler om at få snakket om dilemmaer og svære situationer med dine kolleger – på en systematiseret og skemalagt måde. Det er her, I kan dele erfaringer og lære af hinanden.
Lyt til podcasten og få masser af praktiske råd og inspiration til at komme i gang med kollegial sparring:
- Har du en Iphone? Lyt og følg podcasten i Apple Podcasts
- Har du en Android? Lyt og følg podcasten i fx Podbean eller på YouTube
- Lyt og følg podcasten i Spotify eller på Podimo
Medvirkende: Micha Klausholm, socialpædagog på bostedet Dalen-Skrænten i Vejle Kommune - Dorthe Schmidt Jensen, afdelingsleder på bostedet Dalen-Skrænten i Vejle Kommune - Hans Marstrand Jensen, seniorkonsulent hos CRECEA.
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd