Gå til indhold

Kollegial sparring

Større trivsel og mere arbejdsglæde? Her er 6 gode grunde til at sætte fokus på sparring

Trænger arbejdsglæden og trivslen på din arbejdsplads til et boost? Så kan det være en rigtig god idé at sætte fokus på at få mere sparring ind i hverdagen. Her får du seks argumenter for hvorfor

30. september 2024

Artikel
Får I delt jeres viden og oplevelser på arbejde med hinanden? Det giver nemlig mere psykologisk tryghed og arbejdsglæde. I artiklen får du gode argumenter for at sætte fokus på sparring.

Forfattere: Frederikke Halling Hastrup og Tina Løvbom Petersen

Foto: Michael Drost-Hansen

Det er ingen hemmelighed, at der er høje følelsesmæssige krav i jobbet som socialpædagog:

— Du skal være til stede, du skal give tryghed, du skal give retning. Og du skal kunne rumme en adfærd, som måske ikke altid er helt hensigtsmæssig, lyder det fra Hans Marstrand Jensen, seniorkonsulent i CRECEA, i Socialpædagogernes podcast om kollegial sparring .

Derfor er det også ekstra vigtigt, at du som socialpædagog har mulighed for at sparre med dine kolleger. Det booster nemlig fagligheden, fremmer et godt arbejdsmiljø og gør jer i stand til at arbejde bedre sammen.

6 grunde til at indføre systematisk sparring

Men god kollegial sparring opstår ikke ud af ingenting, påpeger Hans Marstrand Jensen. Det skal systematiseres og skemalægges, før den virker – og det kræver, at hele organisationen er med.

Her får du seks gode argumenter for, at systematisk sparring skal være en fast del af hverdagen på socialpædagogiske arbejdspladser – del dem evt. med din leder:

Grund nr. 1

Kollegial sparring forbedrer arbejdsmiljøet

At have et trygt rum til at dele erfaringer og lære af hinanden er med til at forbedre et presset arbejdsmiljø med høje følelsesmæssige krav.

Grund nr. 2

Social støtte øger evnen til at løse opgaver

Når en kollega eller leder støtter og anerkender de udfordringer, man kan stå i som socialpædagog, genoprettes ens oplevelse af faktisk at kunne håndtere den opgave, man skal løse.

Grund nr. 3

Læring styrker fagligheden

Fordi den socialpædagogiske indsats kan være så kompleks, gør det en stor forskel for ens faglige praksis, at man kan skabe læring på baggrund af det, man har oplevet. Den læring sker, når man sparrer med hinanden om opgaven.

Grund nr. 4

Man får højere psykologiske tryghed

Hvis man er i et miljø, hvor man åbent tør tale om og stå ved sine fejl – og sige højt, at ’det her skulle vi måske have gjort anderledes’ – så styrker man tilliden til hinanden og dermed også den psykologiske tryghed.

LYT OGSÅ: Sådan skaber vi psykologisk tryghed på socialpædagogiske arbejdspladser

Grund nr. 5

Faglig sparring forebygger nedslidning

Faglighed er det vigtigste værn mod nedslidning. Systematisk kollegial sparring sikrer, at ingen oplever, de står alene med en konflikt eller en udfordring – men at man altid er fælles om at finde de faglige løsninger.

Grund nr. 6

Vidensdeling sikrer balance mellem arbejde og fritid

Systematisk sparring fastholder fokus på, at man er på arbejde for at løse en bestemt opgave – og når man går hjem fra arbejde, skal man restituere og ikke beskæftige sig med opgaven.

Bliv medlem