Gå til indhold

Etik

Hold balancen i et etisk krydsfelt

Mange af de dilemmaer, socialpædagoger møder i deres arbejde, handler om balancen mellem borgerens ret til at bestemme selv – og socialpædagogens pligt til at drage omsorg for borgeren. Her er det vigtigt med kendskab til den lovgivning og de politikker, der sætter rammerne for de valg, du skal træffe

31. august 2023

Artikel
SELVBESTEMMELSE OG OMSORG.png
Når du som socialpædagog står i en situation, hvor du på den ene side skal tilgodese borgerens ret til selvbestemmelse og på den anden side din pligt til at drage omsorg for borgeren, så er det vigtigt at kende rammerne for de valg, du skal træffe.

Forfatter: Malene Dreyer

Foto: 1508 Aarhus

Når du som socialpædagog både skal drage omsorg for borgeren og samtidig sikre, at borgerens selvbestemmelsesret ikke krænkes, vil du nogle gange opleve, at de mange hensyn kolliderer. Og der findes desværre ingen facitliste med entydige svar. Derimod skal du hele tiden prøve at tage afsæt i den tilgang, at den socialpædagogiske indsats skal tilpasses den enkelte borger ud fra en faglighed baseret på både viden, erfaringer og værdier om mennesket.

Læs mere om Socialpædagogerne etiske værdigrundlag

Men som rettesnor for dine valg er det vigtigt at kende til lovgrundlaget på området, når du skal balancere i dette etiske krydsfelt. Her giver vi dig et overblik over, hvad reglerne siger i forhold til omsorg vs. selvbestemmelse:

Omsorgspligten

Man har som socialpædagog pligt til at yde hjælp til personer med betydeligt nedsat funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke gives ved brug af fysisk tvang. Det fremgår af serviceloven.

Mennesker med nedsat funktionsevne har ret til hjælp i form af personlig og praktisk assistance, socialpædagogisk støtte, behandling og aktiverende tilbud – også kaldet omsorgspligten. Omsorgspligten er nærmere beskrevet i serviceloven.

Selvbestemmelsesretten

Hovedreglen er, at alle voksne, børn og unge uanset den enkeltes funktionsevne og sociale situation bestemmer over deres eget liv. Selvbestemmelsesret kommer af de grundlæggende rettigheder i grundloven og i internationale konventioner. I FN’s handicapkonvention er der en række bestemmelser, der sikrer mennesker med handicap de samme rettigheder og pligter som alle andre – det gælder bl.a. også respekten for privatlivet.

Som undtagelse til selvbestemmelsesretten giver loven i få særlige tilfælde personalet ret til at gribe ind i borgernes selvbestemmelsesret for at undgå omsorgssvigt. Eksempler på det er servicelovens regler om magtanvendelse, lov om voksenansvar og psykiatri­lovens regler om tvangsbehandling. Det fremgår af disse love, hvilke handlinger der er lovlige, og hvad der anses som ulovlig brug af magt i sociale tilbud.

Du kan finde mere information i Socialministeriets ’Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper’ og i ’Vejledning om voksenansvar for anbragte børn og unge’.

Se eksempler på dilemmaer i det socialpædagogiske arbejde

Etik i ørerne

Lyt til en ny podcast fra Socialpædagogerne 'Kort fortalt: Etik i socialpædagogisk arbejde' - og bliv klogere på, hvad det vil sige at handle etisk og gøre sig etiske overvejelser.

Du finder podcasten på sl.dk/podcast

Arbejdsmiljøloven

Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgivere sørge for, at arbejdsforholdene for de ansatte er ’sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige’ – både hvad angår det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Dette gælder både offentlige og private arbejdspladser.

I bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø står der bl.a., at arbejdet i alle led skal planlægges, tilrettelægges og udføres sådan, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til krænkende handlinger. Arbejdsgiveren har pligt til at give nødvendig instruktion og oplæring til medarbejderne, så arbejdet kan udføres uden fare for sikkerhed og sundhed.

Ansættelsesretligt

Ansatte er ikke forpligtet til at arbejde med noget, der er skadeligt for helbredet og sundheden. Modsat er medarbejderen forpligtet til at oplyse om sygdomme, der kan få indflydelse på arbejdsevnen. Hvis en medarbejder fx ikke kan tåle røg, skal arbejdsgiveren orienteres om det ved ansættelsen.

Personalepolitiske aftaler

På det kommunale og regionale område er der indgået en rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, som fastlægger principperne for samarbejdet på kommunale og regionale arbejdspladser. Som en del af rammeaftalen er der indgået en aftale om trivsel og sundhed, som forpligter kommuner og regioner til bl.a. at lave retningslinjer for forebyggelse af seksuel chikane.

De lokale MED-aftaler er forskellige, og derfor er det en god idé at kontakte din TR/AMR, hvis du vil vide mere om, hvordan jeres retningslinjer ser ud.

Det kan du gøre

Seks gode råd: Sådan håndterer du de etiske dilemmaer, du møder i dit arbejde

  1. Tag altid udgangspunkt i, at alle har lige ret til selvbestemmelse. Det er du i videst muligt omfang forpligtet til at leve op til. Som socialpædagog skal du forholde dig professionelt til selvbestemmelse og passe på, at det ikke bliver den indre smagsdommer, der sætter normerne for rigtigt og forkert. Selvom en borger fx ikke går op i sin hygiejne, har du ikke ret til at begrænse borgeren i sit valg, medmindre hygiejnen udgør en overhængende sundhedsfare. Hvis sundhedsoplysning og borgerdialog ikke virker, kan kreative socialpædagogiske løsninger, der opstiller attraktive muligheder, være vejen frem.

  2. Sæt dig godt ind i reglerne for magtanvendelse samt reglerne for indgreb i selvbestemmelsesretten. Det er en vigtig del af din socialpædagogiske faglighed.

  3. Gå til din leder, hvis du ikke synes, at arbejdspladsens værdier og de faglige metodebeskrivelser er tilgængelige. Nøglen til mange af de dilemmaer, der opstår i spændingsfeltet mellem omsorg og selvbestemmelse, ligger i det værdigrundlag og de metoder, som arbejdspladsen bekender sig til. På Socialpædagogernes hjemme­side kan du læse mere om, hvad det vil sige at arbejde med etik og værdier som konsekvente beslutningsparametre, når de omsættes til praksis. Læs mere på sl.dk/etik

  4. Fortæl din arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant eller leder, hvis du har oplevelser, der overskrider dine grænser, og som du ikke ved, hvordan du skal forholde dig til. Det er vigtigt, at du ikke går med det alene, men at du får en dialog om det på din arbejdsplads.

  5. Tag initiativ til – gerne sammen med dine kolleger – at jeres arbejdsplads sætter fokus på det emne, som dilemmaet handler om, og får arbejdet professionelt med både de lovgivningsmæssige rammer, jeres værdier og jeres egne grænser.

  6. Tag snakken. Få de dilemmaer, der opstår, drøftet åbent – få dem frem i lyset. Åbenhed om tabubelagte dilemmaer er første skridt til en forsvarlig håndtering.
Bliv medlem