Hold balancen i et etisk krydsfelt

Når du som socialpædagog både skal drage omsorg for borgeren og samtidig sikre, at borgerens selvbestemmelsesret ikke krænkes, vil du nogle gange opleve, at de mange hensyn kolliderer. Og der findes desværre ingen facitliste med entydige svar. Derimod skal du hele tiden prøve at tage afsæt i den tilgang, at den socialpædagogiske indsats skal tilpasses den enkelte borger ud fra en faglighed baseret på både viden, erfaringer og værdier om mennesket.

Læs mere om Socialpædagogerne etiske værdigrundlag

Men som rettesnor for dine valg er det vigtigt at kende til lovgrundlaget på området, når du skal balancere i dette etiske krydsfelt. Her giver vi dig et overblik over, hvad reglerne siger i forhold til omsorg vs. selvbestemmelse:

Omsorgspligten

Man har som socialpædagog pligt til at yde hjælp til personer med betydeligt nedsat funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke gives ved brug af fysisk tvang. Det fremgår af serviceloven.

Mennesker med nedsat funktionsevne har ret til hjælp i form af personlig og praktisk assistance, socialpædagogisk støtte, behandling og aktiverende tilbud – også kaldet omsorgspligten. Omsorgspligten er nærmere beskrevet i serviceloven.

Selvbestemmelsesretten

Hovedreglen er, at alle voksne, børn og unge uanset den enkeltes funktionsevne og sociale situation bestemmer over deres eget liv. Selvbestemmelsesret kommer af de grundlæggende rettigheder i grundloven og i internationale konventioner. I FN’s handicapkonvention er der en række bestemmelser, der sikrer mennesker med handicap de samme rettigheder og pligter som alle andre – det gælder bl.a. også respekten for privatlivet.

Som undtagelse til selvbestemmelsesretten giver loven i få særlige tilfælde personalet ret til at gribe ind i borgernes selvbestemmelsesret for at undgå omsorgssvigt. Eksempler på det er servicelovens regler om magtanvendelse, lov om voksenansvar og psykiatri­lovens regler om tvangsbehandling. Det fremgår af disse love, hvilke handlinger der er lovlige, og hvad der anses som ulovlig brug af magt i sociale tilbud.

Du kan finde mere information i Socialministeriets ’Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper’ og i ’Vejledning om voksenansvar for anbragte børn og unge’.

Se eksempler på dilemmaer i det socialpædagogiske arbejde

Arbejdsmiljøloven

Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgivere sørge for, at arbejdsforholdene for de ansatte er ’sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige’ – både hvad angår det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Dette gælder både offentlige og private arbejdspladser.

I bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø står der bl.a., at arbejdet i alle led skal planlægges, tilrettelægges og udføres sådan, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til krænkende handlinger. Arbejdsgiveren har pligt til at give nødvendig instruktion og oplæring til medarbejderne, så arbejdet kan udføres uden fare for sikkerhed og sundhed.

Ansættelsesretligt

Ansatte er ikke forpligtet til at arbejde med noget, der er skadeligt for helbredet og sundheden. Modsat er medarbejderen forpligtet til at oplyse om sygdomme, der kan få indflydelse på arbejdsevnen. Hvis en medarbejder fx ikke kan tåle røg, skal arbejdsgiveren orienteres om det ved ansættelsen.

Personalepolitiske aftaler

På det kommunale og regionale område er der indgået en rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, som fastlægger principperne for samarbejdet på kommunale og regionale arbejdspladser. Som en del af rammeaftalen er der indgået en aftale om trivsel og sundhed, som forpligter kommuner og regioner til bl.a. at lave retningslinjer for forebyggelse af seksuel chikane.

De lokale MED-aftaler er forskellige, og derfor er det en god idé at kontakte din TR/AMR, hvis du vil vide mere om, hvordan jeres retningslinjer ser ud.