Der er for få pusterum i hverdagen

Hvis man som socialpædagog arbejder med den samme borger i timevis uden mulighed for at kunne trække sig eller få en pause, så er der en risiko for, at det ender med en konflikt, en magtanvendelse – eller en mentalt drænet medarbejder.

Den indsigt fik for nogle år siden Martin Taanum Starup til at gå i tænkeboks for at finde en ny måde at organisere arbejdet på. Han er afdelingsleder på bostedet Føllehavegård – et af syv bofællesskaber for borgere med kompleks og varig psykisk og fysisk udviklingshandicap under Agerbækhuse i Køge Kommune.

– Vi har indført et rotationsprincip, som alle nu arbejder efter. Det betyder, at man som medarbejder maks. er sammen med borgeren i to timer, så skal der roteres, så en ny medarbejder træder til, og man selv skifter til en anden opgave. Vi står ikke med et stopur, for det afhænger selvfølgelig af den konkrete situation. Det vigtige er, at man aldrig når dertil, hvor en situation spidser til, fordi man ikke har mulighed for at restituere, siger Martin Taanum Starup.

Få fem råd til gode pauser

Ringe mulighed for restitution

En ny arbejdsmiljøundersøgelse fra Socialpædagogerne viser, at rigtig mange socialpædagoger savner mulighed for restitution i arbejdet. 42 pct. svarer i undersøgelsen, at de slet ikke eller i ringe grad oplever at have tilstrækkelig mulighed for restitution i løbet af en arbejdsdag. Ved restitution forstås at skabe pusterum og perioder til mental opladning.

I undersøgelsen angiver 27 pct., at arbejdet ikke er tilrettelagt, så der er mulighed for restitution, mens knap hver anden svarer, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at muliggøre restitution.

Samtidig viser arbejdsmiljøundersøgelsen, at 50 pct. af de adspurgte medlemmer oplever, at de dagligt eller flere gange om ugen bliver følelsesmæssigt berørt i deres arbejde – og knap hver fjerde svarer, at de slet ikke eller i ringe grad oplever, at arbejdet er tilrettelagt, så de hensigtsmæssigt kan håndtere den følelsesmæssige påvirkning.

Endelig svarer 25 pct. også, at de i høj grad/meget høj grad har oplevet ubehagelig stress inden for de seneste fire uger.

Time-out og pausesignaler

Kombinationen af høje følelsesmæssige krav, ringe tid til restitution og oplevelsen af stress er netop noget af det, man forsøger at planlægge sig ud af på Føllehavegård, fortæller afdelingsleder Martin Taanum Starup.

– I vores arbejde er det jo afgørende, at vi kan være sammen med borgerne på en god måde, uden at vi bliver mentalt trætte. Vores borgere kan have både udadreagerende og selvskadende adfærd, og der har vi erfaret, at man har godt af en pause fra det relationelle arbejde efter ca. to timer. Derfor har vi udviklet den rotationsordning, der hos os sikrer den nødvendige restitution.

Føllehavegård arbejder også med begreber som time-out og akutrotation for at forebygge, at svære situationer udvikler sig i en negativ retning.

– Alle medarbejdere har udviklet sit eget pausesignal, som alle i et team kender. Hvis man selv står i en svær situation og giver sit pausesignal, så ved kollegerne, at de skal træde til og tage over. Men det fungerer også omvendt, hvor en kollega måske observerer, at en situation er ved at udvikle sig og så tager initiativ til, at den implicerede kollega får en pause. Og man kan godt få en længere pause på op til flere uger fra en svær opgave, siger Martin Taanum Starup og tilføjer, at de på Føllehavegård også arbejder med kollektive pausesignaler.

– Det er typisk situationer, der kalder på en fælles time-out. Så har vi signaler til at kalde til en kollektiv her-og-nu rådslagning, så vi i tide formår at ændre kurs og dermed forebygge, at tingene eskalerer.

Kræver en indsats

Vil man etablere en arbejdskultur, hvor der er rum og tid til restitution, kræver det ifølge Martin Taanum Starup et opgør med mange rutiner og vante forestillinger om, at det går ud over både fagligheden og relationen til borgerne, hvis man skifter for meget.

– Det er vigtigt at holde fast i, at når vi trækker os fra en opgave, er det ikke fordi, vi opgiver – det er for at vedligeholde vores faglighed. Og faktisk er det en hjælp, når vi kan tage over for hinanden i arbejdet. Det bliver man en bedre socialpædagog af, siger han og fortsætter:

– Vi har opdaget, at rotation faktisk også gavner borgerne, som jo også nogle gange kan have brug for en pause. Vi oplever færre situationer, hvor en borger kommer i ubalance, ganske enkelt fordi vi formår at trække os, inden det sker. Selvfølgelig ligger der et stort arbejde i at sikre, at der hver dag er de kompetencer, der skal være, når man som os arbejder med fast rotation. Men ved at sikre rum for restitution oplever vi færre magtanvendelser, lavere sygefravær og en generel større trivsel blandt både medarbejdere og borgere.