Gå til indhold

Familieplejere

Landskonference kommer hele vejen rundt om din dagligdag

Årets landskonference for familieplejere tager livtag med nogle af de udfordringer, der fylder allermest i hverdagen for en plejefamilie – og giver redskaber til at håndtere dem. De to dages oplæg, debat og fagligt fællesskab er meget værdifuldt, når man ellers er meget alene, siger forbundsnæstformand Verne Pedersen

17. januar 2023

Artikel
20220510_sl_famplejkonf09_1128x600.png
Oplæg om neuropædagogik, workshop om efterværn og fagforeningsbazar med tips om vederlagsforhandlinger, ferieregler og pension. Det er noget af det, der er på programmet på årets landskonferencen for familieplejere. ’Det er en unik mulighed for at møde fagfæller fra hele landet,’ fortæller forbundsnæstformand Verne Pedersen.

Forfatter: Lea Holtze

Da du blev plejemor eller plejefar, åbnede du ikke alene din dør for et plejebarn. Du åbnede den formentlig også for barnets forældre, bedsteforældre, søskende og netværk – og en lang række fagfolk og myndighedspersoner. Dem skal du samarbejde med – ovenikøbet med udgangspunkt i det, der sker i dit eget hjem. Det kan både være livsbekræftende og udfordrende.

På årets landskonference for familieplejere kan du blive klogere på alt det, der foregår ’rundt om plejefamilien’ og få nye redskaber til at håndtere dagligdagen som netop familieplejer. Konferencen finder i år sted den 16. og 17. maj.

Din hverdag

I løbet af de to dage holder førende fagfolk workshops om fx relationen mellem biologiske børn og plejebørn, læring og skolegang, plejebørns færden på sociale medier og overgangen til efterværn. Desuden kommer neuropædagogisk konsulent Bente Juul og holder oplæg om neuropædagogiske tilgange og psykolog Camilla Bechsgaard om familiedynamikker og konfliktløsning – og meget andet.

Sådan tilmelder du dig

Tilmeldingsfristen for landskonferencen for familieplejere er den 5. april 2023. Se hele programmet og tilmeld dig her.

– Det er noget ganske særligt at være plejefamilie, og de løfter en meget vigtig samfundsopgave. Det er samtidig klart, at der også følger udfordringer med, når et barn med en svær bagage dumper ned i en familie, som kan rykke ved relationerne – både inden for og uden for familien. Det vil vi gerne sætte nogle faglige perspektiver på, siger forbundsnæstformand Verne Pedersen.

Dine kollegaer

Programmet er blevet til i tæt samarbejde med landsudvalget for familieplejere, som består af medlemsrepræsentanter fra hele landet, der selv er familieplejere. Og emnerne er valgt ud fra, hvad der fylder i plejefamiliernes hverdag og liv lige nu.

– Landskonferencen giver også deltagerne mulighed for at få kontakt med deres lokale landsudvalgsrepræsentant, så de ved, hvor man kan få viden og indflydelse. Ligesom at det er en unik mulighed for at møde fagfæller fra hele landet og udveksle erfaringer og synspunkter med dem. Det er guld værd, når man ellers går meget alene hver dag, siger Verne Pedersen.

Ta’ din lønseddel med

I pauserne på dag 2 sidder Socialpædagogernes jurist Cathrine De Voss klar til at tjekke din lønseddel. For der er ofte fejl i løndsedlen. Og for mange plejefamilier har et tjek af lønsedlen derfor udløst en ekstra udbetaling.

Dine vilkår

Med til plejefamiliernes liv og hverdag hører også de vilkår, de arbejder under. Og på landskonferencen vil der være en fagforeningsbazar, hvor man kan blive klogere på en lang række spørgsmål vedrørende ansættelsen som familieplejer – fx inden for emnerne vederlagsforhandlinger, ferieregler og pension.

Desuden deltager både forbundsformand Benny Andersen og Verne Pedersen på konferencen. Og Verne Pedersen glæder sig personligt til at møde en masse familieplejere og til at dele forbundets arbejde med fremtidens socialpolitik – og plejefamiliernes rolle i den.

– Jeg håber virkelig, at de vil blive fyldt op med viden og inspiration. Og at de spreder budskabet om vores faglige fællesskab, for sammen står vi stærkere, siger hun.

Det er en unik mulighed for at møde fagfæller fra hele landet og udveksle erfaringer og synspunkter med dem. Det er guld værd, når man ellers går meget alene hver dag.

Verne Pedersen, forbundsnæstformand

BLIV MEDLEM OG FÅ TRYGHED, NETVÆRK OG JURIDISK HJÆLP

Familieplejere hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.

6 KONTANTE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM

  • Billige forsikringer gennem Alka.
  • Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
  • Rabatter på mange varer og services med PlusKort.
  • Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
  • Lønforsikring, som dækker 80 % af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
  • Gratis krisehjælp hos Healthcare

Se den komplette liste af kontante medlemsfordele - og bliv medlem.

Bliv medlem