Covid-19
Stadig corona-restriktioner på socialområdet
Sundhedsstyrelsen har nu ophævet corona-retningslinjerne om test og selvisolation generelt, men ikke for medarbejdere på socialområdet.
13. december 2022
Forfatter: Malene Dreyer
For medarbejdere i ældreplejen og på socialområdet gælder fortsat aftalen om den særlige testindsats, der blev indført i august 2022. Personale på sociale tilbud med sårbare mennesker opfordres til at tage 2 ugentlige antigenselvtest. Da der kan opstå falske positive test, opfordres medarbejderen ved et positivt prøvesvar til at tage endnu en antigenselvtest. Hvis 2. test giver et negativt prøvesvar, opfordres medarbejderen til at tage en 3. test.
Ved positiv test anbefales det, at medarbejderen ikke møder ind på arbejde.
For borgere i ældreplejen og på socialområdet anbefaler Sundhedsstyrelsen fortsat test for borgere, uanset vaccinations- og tidligere smittestatus, der flytter ind på eksempelvis plejehjem og botilbud mv. samt PCR-teste patienter, der udskrives fra sygehus til disse institutioner.
Læs retningslinjerne for ældre- og socialområdet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Vejledning om forebyggelse af smitte med ny coronavirus på plejehjem, botilbud mv. og i hjemmeplejen
Følg også med i vores FAQ: Spørgsmål og svar om corona