ADHD
Udviklingshandicap og ADHD - vær opmærksom på disse 6 ting
Symptomer på ADHD kan være svære at få øje på hos mennesker med udviklingshandicap pga. de nedsatte kognitive funktioner. I denne guide får du en introduktion til, hvilken type adfærd, du skal holde øje med ved mistanke om ADHD, og 6 råd til den gode socialpædagogiske indsats
7. november 2022
Forfatter: Sara Marie Dynesen
Foto: Solveig Agerbak
(Opdateret december 2024)
En uro i kroppen, der ikke nemt kan reguleres, højt konfliktniveau og impulsivitet. Hos normaltbegavede børn og voksne kan det lede tankerne mod ADHD. Men hvad hvis en person med et udviklingshandicap udviser samme adfærd?
Flere af symptomerne på ADHD kan også skyldes udviklingshandicap. Derfor er det ikke let at gennemskue, om en borger, udover sit udviklingshandicap, også har en opmærksomhedsforstyrrelse som ADHD.
Alligevel er det vigtigt, at sagen bliver belyst. Komorbiditet i form af psykiatriske diagnoser, herunder udviklingsforstyrrelser som ADHD, er nemlig udbredt hos mennesker med udviklingshandicap. Det fortæller psykolog Gaia Nedergaard, som har flere års erfaring indenfor oligofrenipsykiatrien, som beskæftiger sig med udviklingshandicap og psykiatriske lidelser.
— De senere år, er man blevet opmærksom på, at jo mere gennemgribende udviklingshandicap man har, jo større er sandsynligheden for, at man også har en anden psykiatrisk diagnose.
Studier viser, at udviklingshandicap kan medføre en forøget risiko for psykiatriske lidelser på op mod 30-40 pct. Men i mange tilfælde medfører en lav IQ og nedsatte eksekutive funktioner, at man overser eller bortforklarer psykiatriske lidelser.
Fakta om ADHD
Hvad er ADHD?
ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i personens opmærksomhed og aktivitet.
ADHD står for 'Attention Defecit / Hyperactivity Disorder'
Hvem har ADHD?
Der er ikke ført statistik over antallet af mennesker med diagnosen, men det vurderes, at ca. 2-3 pct. af skolebørn i Danmark har ADHD, og ca. 3-5 pct. opfylder diagnosekriterierne. Hos voksne vurderes det, at tallet ligger på ca. 1-2 pct.
Hvorfor får man ADHD?
Man ved endnu ikke, hvorfor nogle mennesker får ADHD. Men meget tyder på, at det skyldes en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der styrer opmærksomhed, motorisk aktivitet og impulsivitet.
Karakteristika ved ADHD:
Mennesker med ADHD har en nedsat evne til at regulere impulskontrol, opmærksomhed og aktivitetsniveau. Diagnosen medfører blandt andet, at det kan være svært at vente på tur og at holde fokus på en opgave, at man glemmer sine ting og har vanskeligt ved at holde hænder og fødder i ro.
Derudover er det svært for mennesker med ADHD at filtrere irrelevant information fra og at ignorere sansemæssige stimuli, hvilket kan føre til overstimulering, udadreagerende adfærd og udbrændthed.
Hyperaktivitet vs. hypoaktivitet:
Når man er hyperaktiv, sidder man typisk uroligt, dimser med ting eller har trang til at bevæge hænder og fødder. Nogle mennesker med ADHD er ikke hyperaktive, men derimod hypoaktive. Det betyder, at de er uopmærksomme, initiativløse og kan have svært ved at komme i gang med aktiviteter.
Kilder: ADHD-foreningen og Videnskab.dk
ADHD er en kompleks komorbiditet
Det er en kompleks sag at afgøre, om en borger med udviklingshandicap har en komorbid (sameksisterende, red.) lidelse i form af ADHD. Generelt set skal mennesker med udviklingshandicap opfylde nogle af de samme kriterier som normaltbegavede for at få en ADHD-diagnose, men der er undtagelser.
I udgangspunktet kan man eksempelvis ikke forvente, at en borger med udviklingshandicap kan holde koncentration i længere tid. Derfor er lav koncentrationsevne ikke nødvendigvis et tegn på ADHD hos denne målgruppe, selvom det ville være det hos normaltbegavede.
Det kan i forvejen være svært for mennesker med udviklingshandicap at fornemme andres grænser og at have situationsfornemmelse, og det er samtidig normalt at være urolig og impulsiv.
— Derfor kan det være svært at skelne mellem, hvad der er et udviklingshandicap og hvad der ADHD. Når man har ADHD, kommer alt direkte ind i hovedet, usorteret. Så har man både et udviklingshandicap og ADHD, kan det blive meget kaotisk. Har du en mistanke om ADHD, er det vigtigt at få borgeren udredt i psykiatrien, så man kan sikre en god trivsel, siger Gaia Nedergaard.
LÆS OGSÅ: Sådan spotter du traumer hos mennesker med udviklingshandicap
6 råd til den gode socialpædagogiske indsats
Hvis du arbejder med mennesker med udviklingshandicap, og har en mistanke om at en borger kan have ADHD, er der flere opmærksomhedspunkter og pædagogiske greb, der kan være relevante at tage i brug. Herunder får du en guide til, hvordan du kan genkende symptomer og tilpasse den socialpædagogiske indsats til borgeren.
Lav sammenligninger
Første skridt på vejen til at finde ud af, om en borger har ADHD, kan være at sammenligne vedkommende med andre, der er på samme udviklingsniveau.
Man skal have forskellige kompetencer på forskellige udviklingstrin, og hvis en borgers adfærd adskiller sig markant fra andre med samme IQ, kan det lede tankerne hen på en opmærksomhedsforstyrrelse som ADHD.
Hold øje med uro og impulsivitet
Urolig adfærd vil typisk være første tegn på, at en borger med udviklingshandicap har ADHD. Borgeren vil have svært ved at sidde stille, og personalet kan opleve, at der er et stort støttebehov i forhold til at sikre, at borgeren ikke kommer galt afsted. Uroen kan også vise sig ved, at borgeren hele tiden er opmærksom på, hvad andre laver, og blander sig i aktiviteter og samtaler.
Samtidig vil vedkommende have let ved at komme i konflikt, være udadreagerende og have meget svært ved at regulere sig selv. Frustrationstærsklen vil være lav, også selvom man lever indenfor nogle meget faste pædagogiske rammer. Når en borger ikke kan fastholde opmærksomheden i længere tid ad gangen på trods af at hverdagen er stramt styret, bør man overveje, om borgeren kan have ADHD.
Borgere med udviklingshandicap og ADHD kan dog også have perioder med hypoaktivitet, hvor de er underaktive og sløve. Det skyldes, at de brænder ud efter perioder, hvor de har været meget aktive og brugt al deres energi.
Tilpas den pædagogiske indsats
Borgere med ADHD og udviklingshandicap har brug for pædagogiske medspillere. En høj grad af tolerance og tålmodighed er vigtig hos det faglige personale. Det skyldes især, at udviklingstrinene er små, og at man skal kunne få øje på de potentialer og muligheder, der viser sig i de små skridt.
Viden om den enkelte borgers udviklingsalder er væsentlig, for så kan man som socialpædagog sikre, at man arbejder indenfor borgerens nærmeste udviklingszone. Det er vigtigt ikke at sætte barren for højt og forlange for meget.
Et godt kendskab til den enkelte borger er vigtig. Det gør det lettere at se små tegn på, at borgeren er tæt på at gå i affekt eller komme i konflikt, og dermed komme voldsomme episoder i forkøbet.
PODCAST: Brug neuropædagogik som forståelsesramme og tilpas din indsats overfor borgeren
Skab ro med struktur og døgnrytmeplaner
Arbejder du med en borger med udviklingshandicap og ADHD, er struktur en væsentlig faktor for, at borgeren kan trives. Struktur skaber ro og genkendelighed og giver overblik. Hvis man som socialpædagog skal kompensere for borgerens udfordringer med målrettet adfærd, kan døgnrytmeplaner være et godt værktøj til at strukturere hverdagen.
I døgnrytmeplaner er indholdet i den enkelte borgers døgn beskrevet ned i mindste detalje, i nogle tilfælde helt ned på minuttet. Derudover bør man som socialpædagog støtte borgeren i ikke at påbegynde en ny opgave, før den forrige er afsluttet, så intentionen bliver fastholdt. Målgruppen kræver en høj grad af vejledning, da de ikke har kompetencerne til at planlægge og fastholde en plan.
Tal til nervesystemet
Hvis en borger er tæt på at komme i affekt, er Low Arousal en god tilgang. Det er krævende, for har man et udviklingshandicap og ADHD, kan adfærden være voldsom. Men et roligt, smittende nervesystem virker, når samværet eller kontakten til personalet og andre borgere bliver svær.
LÆS MERE: Bliv klogere på Low arousal i dette faglige tema
Socialpædagoger, der arbejder med denne målgruppe, kan desuden have gavn af risikovurderingsværktøjer som LA2 eller Brøset Violence Checklist, for at forhindre episoder, hvor borgeren kommer i affekt.
Gør dig klog på borgeren – lav observationer
Vil du gerne til bunds i din mistanke om, at en borger med udviklingshandicap har ADHD, bør personalegruppen starte med at lave observationer. Her beskriver I de situationer, som borgeren ikke kan håndtere, eller hvor vedkommende ender i affekt. Hvilke situationer drejer det sig om, og hvad kan borgerens adfærd være udtryk for?
Skal borgeren udredes i psykiatrien, er det vigtigt at man samler så meget information som muligt, og laver grundige beskrivelser. Forældre og pårørende er vigtige at have med, da ADHD ikke er en diagnose, der dukker op ud af det blå. Det er en livslang diagnose, derfor har adfærdsproblemerne højst sandsynligt også været til stede i barndommen, hvis borgeren har ADHD.
Hvis det ikke er muligt at få beskrivelser fra de pårørende, kan man bruge sagsakter og journaler. Gerne helt tilbage til skoletiden for at tegne et detaljeret billede af borgerens udfordringer gennem hele livet.
Kilder: Gaia Nedergaard, psykolog og ekspert i oligofreni og Troels Lundbæk, socialpædagog