Corona har sat familieplejere under pres

’Jeg har skullet være familieplejer, støttepædagog og lærer på samme tid. Jeg har skullet rumme og støtte et barn, der virkelig savnede bedstevennen. Barnet har været ekstra bekymret for, om forældrene vil blive syge og dø af Covid19.’

Sådan beskriver en familieplejer, hvorfor de seneste godt to måneders coronakrise har gjort arbejdet som familieplejer særligt svært. Og familieplejeren er langt fra den eneste.

I en ny medlemsundersøgelse, som Socialpædagogerne har lavet, svarer 63 pct. af familieplejerne, at perioden med lukkede skoler og daginstitutioner, uvished om samvær og frygt for smitte har gjort arbejdet sværere. 72 pct. svarer, at de ikke har haft mulighed for at restituere, og det har bl.a. ført til stress, træthed, kortere lunte og manglende overskud til den øvrige familie.

’Fordi det virkelig blev 24/7. Helt uden pause! Jeg har en udviklingshæmmet og meget skadet teenager, der virkelig kræver, at man er på’ svarer en i undersøgelsen.

Behov for bearbejdning

Familieplejernes udmeldinger overrasker ikke forbundsnæstformand Verne Pedersen, der har fulgt familieplejernes ekstraordinære indsats tæt undervejs.

– Tænk på, hvor stor en opgave de har stået med – med børn og unge, der har rigtig mange udfordringer, som måske har været bange og haft mange bekymringer. Og det har de stået med 24 timer i døgnet, hvor de både har skullet være plejemor og -far, lærer og måske samtidig have andre børn hjemme. De har virkelig klaret det flot, siger hun.

Ca. en ud af tre familieplejere svarer i undersøgelsen, at deres plejebarns mentale sundhed og sociale trivsel har været bedre under corona – bl.a. på grund af mere ro, forudsigelighed derhjemme og tid i familien. En tredjedel svarer, at børnene har haft det værre og en tredjedel, at det har været uændret. Uanset hvad har perioden været en overbelastning af familieplejerne, der kalder på supervision efterfølgende, mener Verne Pedersen.

– Det er vigtigt, at vi lærer af det her. Både hvad der gik godt, og hvad der var svært. Mange har stået i en situation, hvor de har været overbelastet, og det skal de have kvalificeret hjælp til at bearbejde, så de kan fortsætte det gode arbejde som familieplejere, siger hun.

Ikke godt nok

Undervejs i coronakrisen har forbundet arbejdet for at påvirke myndighedernes forskellige retningslinjer, der har haft indflydelse på familieplejernes arbejdsmiljø – ikke mindst i forbindelse med genåbningen og genoptag af samvær, hvor forbundet har understreget kommunernes forpligtigelse til at sikre, at samvær foregår sundhedsmæssigt forsvarligt og under hensyn til sårbare familiemedlemmer.

Desuden har Verne Pedersen opfordret kommunerne til at støtte mest muligt op om familieplejernes indsats. Men i undersøgelsen svarer 38 pct. af familieplejerne, at de hverken er blevet kontaktet af sagsbehandler eller familieplejekonsulent i løbet af coronakrisen.

Det er slet ikke godt nok, understreger Verne Pedersen.

– Familieplejerne skulle gerne være trygge ved at bede om hjælp og rådgivning – det er også faglighed at kende sine begrænsninger. Men det burde da være en selvfølgelighed, at kommunerne kontakter familieplejerne. Støtte og vejledning er jo helt afgørende for, at familieplejerne kan passe på sig selv og dermed, at de kan passe på børnene, siger hun.

Mere fokus på området

Forbundet vil nu bruge medlemsundersøgelsen i det videre arbejde med at sikre den rette hjælp og støtte til familieplejere – i kølvandet på corona og i det hele taget.

– Vi skal have en dialog med kommunerne om, hvor vigtigt det er, at de har fokus på det her område og på at støtte familieplejerne. Og så giver undersøgelsen dokumentation for, hvad det er for nogle vilkår, familieplejere arbejder under, siger Verne Pedersen.