Mads blev selvstændig: Nu handler jeg efter værdier og faglighed

Hvorfor skulle der ske noget nyt i dit arbejdsliv?
Jeg har været leder på forskellige niveauer og forskellige typer arbejdspladser de sidste mange år, og jeg følte, at min motivation løb baglæns. At jeg passede mit arbejde ud fra rutiner og erfaringer. Jeg følte ikke, jeg gjorde den forskel, man skal som leder. Jeg havde det svært med det ensidige fokus på resultater, styring og strategier, som det forventes af en leder de fleste steder i dag – hvor refleksionen over ledelse udeblev, herunder det nødvendige fokus på det potentiale, der ligger i medarbejderne. 

Hvad fik dig til at træffe beslutningen?
Jeg har læst rigtig meget filosofi i min fritid, og jeg gik lidt og drømte om at gøre noget helt andet. Åbne en café eller måske et lille filosofisk hotel. Jeg drømte ikke ligefrem om at blive selvstændig konsulent. Men så løb jeg ind i Lene Metner, arkitekten bag KRAP-metoden (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis, red.). Og der faldt det hele bare på plads inden i mig. Jeg kunne mærke, at hele det tankesæt, KRAP bygger på – det var noget, jeg havde savnet. Det ville jeg tilbage til. Så da hun foreslog mig at blive pædagogisk konsulent, slog jeg til. 

Hvilke overvejelser lå bag din beslutning?
Jeg har længe tumlet lidt med min faglige identitet og eksistens. Jeg fandt mig ikke så godt tilpas i måden at bedrive ledelse på og følte, det havde en negativ konsekvens på min tankegang og måden at være sammen med mennesker på. Så for mig var nøglen til forandring, at jeg fandt modet til at handle på det, der føltes forkert. Og det betød et markant sporskifte.

Hvad var den største udfordring?
Jeg vidste intet om at være selvstændig, så alt med regnskaber, bogføring, administration osv. har været lidt som et nyt land uden sikkerhedsnet. Men jeg har altid fået ros for at turde tænke anderledes og have modet til at gå nye veje, og det har jeg gjort brug af. Til gengæld virker det rent fagligt som det helt rigtige. Nu arbejder jeg ud fra mine værdier og min faglighed, og jeg føler virkelig, at jeg er i kontakt med alt det, jeg brænder for.

Hvad er det bedste ved dit spring?
Det er en kæmpe gave, at jeg får mulighed for at bruge alle mine talenter – både min leder­erfaring og hele den pædagogiske værktøjskasse, jeg har med mig via job og uddannelse. Når jeg fx har samtaler med en leder, som er ramt af den der ensomhedsfølelse, kan jeg genkende den. Og når jeg er ude på arbejdspladser inden for det specialiserede område, kan jeg med afsæt i KRAP og min faglige ballast hjælpe dem til rent fagligt at komme tilbage på sporet. Det er vildt inspirerende, lærerigt og spændende.