Peder fik hjælp med kontrakten

Peder Staunfeldt-Larsen var ikke tilfreds, da han hørte, hvad kommunen ville betale i vederlag for en opgave med at tage to søskende i pleje.
De var helt enige om antallet af vederlag for det ene barn. Men ikke for det andet.
– Kommunens argument var, at det ene barn var introvert, og derfor mente de ikke, at barnet var så krævende. Men når man som jeg er en gammel, erfaren socialpædagog, ved man godt, at der kan være lige så meget arbejde med introverte som med ekstroverte børn. For selv om der måske ikke er den samme udadreagerende adfærd, kan der være et lige så stort behov for at nå barnet og få det til at åbne op. Og man skal forsøge sig med mange forskellige metoder for at se, hvad barnet bider på.

Guld værd med sparring
Peder Staunfeldt-Larsen har sammen med sin kone været plejefamilie i syv år, og de har altid fire børn ad gangen. Og hver eneste gang Peder Staunfeldt-Larsen får et nyt barn, sender han kontrakten til en konsulent i Socialpædagogernes Kreds Lillebælt – inden han skriver under.
– Det gjorde jeg også denne gang, og det er guld værd at have en at sparre med. Konsulenten var helt enig med mig i mine overvejelser om ekstrovert og introvert, men kommunen kunne i første omgang ikke overtales til at give mig et ekstra vederlag. Men så foreslog konsulenten, at vi fik skrevet en passus ind i kontrakten, hvor der stod, at jeg ikke var enig i vurderingen af det ene barn, og at kontrakten derfor skulle genforhandles efter 6 måneder – underforstået, at den kun kunne forhandles opad. Og da jeg så var til forhandling efter de 6 måneder, kunne sagsbehandleren fra kommunen godt se, at jeg havde haft ret: De to børn krævede lige meget, og det endte med, at jeg fik forhandlet yderligere et vederlag, fortæller Peder Staunfeldt-Larsen.

Kontakt din kreds
På den baggrund vil han råde andre familieplejere til at gøre det samme som ham, så de uden undtagelse sender kontrakten til kredskontoret inden underskrift.
– Kontrakten er jo sindssygt vigtig, for det er der, vi aftaler rammerne for vores arbejde, siger han.
Peder Staunfeldt-Larsen vurderer, at han har haft omkring ti kontrakter til gennemlæsning, og to gange har det gjort en konkret forskel.
– Det andet vigtige råd, jeg fik fra konsulenten, var, at befordring nøje skal præciseres i kontrakten. Der skal stå, hvor tit man fx skal køre barnet til samvær, og hvor det skal køres hen. Hvis det ikke bliver aftalt nøje, ender det med, at man kommer til at ligge og køre fra Herodes til Pilatus, fordi en sagsbehandler bare lige synes, at man da godt kan køre derhen og derhen, siger han.
For det meste har Peder Staunfedt-Larsen bare sendt kontrakten på mail og fået sparring over telefonen. Andre gange har han haft et personligt møde på kredskontoret. 

Læs hvordan du selv kan få hjælp til din ansættelse.