Risiko for stor mangel på plejefamilier

Når et barn af forskellige årsager ikke kan bo hjemme hos far og mor, kan en plejefamilie være den bedste løsning. Men i fremtiden er det ikke sikkert, at det er muligt at finde en. I hvert fald falder antallet af plejefamilier år for år samtidig med, at flere af de eksisterende plejefamilier nærmer sig pensionsalderen. Det viser nye tal i Socialtilsynenes årsrapport.

– Det er en bekymrende udvikling, der skal vendes. For vi har brug for flere af de fagligt velkvalificerede plejefamilier, der i dag løfter en kæmpe samfundsopgave og giver udsatte børn en chance i livet, siger Socialpædagogernes forbundsnæstformand Verne Pedersen.

Socialtilsynenes årsrapport viser, at der på tre år er sket et fald på syv pct. i antallet af plejefamilier. Således var der i 2018 5.886 godkendte plejefamilier mod 6.312 i 2016. 

Faldet går igen i alle fem Socialtilsyn og skyldes en kombination af, at færre nye plejefamilier melder sig på banen, mens flere eksisterende trækker sig.

På vej mod pension
Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Nord har hver især undersøgt alderssammensætningen blandt plejefamilier. Begge steder viser det sig, at en hel del familieplejere nærmer sig pensionsalderen.

16 pct. af de familieplejere, der hører under Socialtilsyn Syd, er mindst 60 år gamle, mens det samme gælder for 12 pct. af familieplejerne under Socialtilsyn Nord. Begge steder er halvdelen af familieplejerne mellem 50 og 59 år gamle.

I Socialtilsyn Syds årsrapport påpeger tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen, at udviklingen springer i øjnene:

– Spørgsmålet skal derfor lyde: Er der tilstrækkeligt fokus på, hvordan kommunerne tiltrækker, støtter, superviserer og på anden måde fastholder et tilstrækkeligt antal plejefamilier til at løfte de mange anbringelsesopgaver, politikerne på Christiansborg forventer, at plejefamilierne løfter?

Behov for bedre vilkår
Verne Pedersen mener bestemt ikke, at der er nok fokus på at tiltrække og fastholde plejefamilierne.

– Først og fremmest har plejefamilierne alt for usikre vilkår, og vi ser fx flere kommuner, der forsøger at spare penge ved pludselig at ville skære i plejefamiliernes løn – eller vederlag som det hedder. Og i modsætning til andre på arbejdsmarkedet er de ikke beskyttet med en overenskomst og faste rammer, noget vi som fagforening ellers kæmper hårdt for at få igennem. For det andet er det langt fra altid, at plejefamilierne får den nødvendige støtte og supervision til at løse en ofte meget krævende opgave, siger hun.

Skræmmes væk
Verne Pedersen påpeger også, at nogle eksisterende og potentielle plejefamilier måske bliver skræmt væk af historier om andre plejefamilier, der har mistet deres plejebarn. Enten efter en strid om vilkår og vederlag eller fordi, der fra begyndelsen var et forkert match, så barnet viste sig at have langt større vanskeligheder end plejefamilien kunne rumme.

– Begge brud kan være ekstremt smertefulde, fordi der jo bliver dannet tætte relationer, siger Verne Pedersen, som håber, at udsigten til mangel på plejefamilier kan være medvirkende til bedre forhold.

– Og vi presser på, så det sker før, det rammer udsatte børn, der har brug for en god og kompetent plejefamilie – og ikke kan få det.